Når man snakker om vægt, så går den første skillelinje ved farven på nummerpladerne. Gulpladebiler betaler vægtafgift efter deres totalvægt (egenvægt+lastevne). De er derfor nemme at nedveje, for man kan bare begrænse lastevnen - det er det, som
www.nedvejning.dk beskæftiger sig med. Hvidpladebiler (personbiler og campere) betaler vægtafgift efter deres egenvægt. Den er til gengæld meger vanskeligere at forandre. Som Jønne skriver, så er der en del tidligere varebiler, der er blevet til campere, men der er ikke registreret forandringer i egenvægten og det begrunder de urealistisk lave tal. Igennem tiderne har T3 eksisteret i en milliard forskellige versioner og der er importeret endnu flere - nogle sågar uden direkte relation til en dansk typegodkendelse. Så har det været op til den lokale DLG-vægt og synsmanden at bestemme vægten af bilen, og der blev fundet mange kreative løsninger. For et par år siden blev der strammet gevaldigt op på de regler, så nu skal en nedvejning af en personbil være begrundet i en konstruktiv ændring, og synsmanden kan forlange "ledsaget vejning" - altså at han er med, når der vejes, så alle 4 hjul kommer på vægten;-)
Det er rigtigt, som Verner skriver, at man har pligt til at lade enhver ændring i egenvægten registrere, hvis den overskrider +/-50 kg. På dette punkt er mange T3'ere måske lidt i utakt, men de fleste synes nok, at de betaler tilstrækkeligt, så hvem kører hen til synshallen for at få registreret en opadgående vægtændring?
Den helt stygge dieselafgift på 10600 i årlig vægtafgift + 1000 kr for manglende vægtafgift har sat gang i ombygningstrangen til benzinmotorer. Når man så medregner, at dieselmotorerne er noget sårbare, så kommer der - i mine øjne - aldrig økonomisk rentabilitet i at køre diesel i en T3 på hvide plader.