Helt enig med Aran - det der er i småtingsafd. Hvis du absolut gerne vil bruge noget grovere, så er jeg selv helt vild med vandslibepapir korn 1600. Det føles som et stykke almindeligt kopipapir, men det kan lave overflader så skinnende rene som en nyvasket barnenumse, og så får man ikke lige pludselig taget for meget af. (BTW: Det kan bruges - i krydsbevægelser - til at amatørpolere lejesøler)
Supervigtigt efter al den rengøring og rumsteren rundt er den TOTALE PERTENTLIGT HYSTERISKE gennemrensning af oliekanaler og lejebukke/-overfald. Det sidste jeg gør, inden jeg samler en maskine er, at spule alle kanaler igennem med damprenser. 90 graders varmt vand og 140 bar gennem hver enkelt oliekanal og på overfladen, hvor lejerne skal ligge, afrenser alt uønsket. Et sandkorn mellem lejet og lejesædet maser en skævhed og dermed et slidpunkt i lejet - husk lejepander er bløde som snot! Bagefter tørres alt med rent og tørt trykluft, så kan man håbe på, at de nye lejer ikke starter deres liv med at sluge et halvt kg stabilgrus og slibeslam...
Og selvf. er det overflødigt at nævne det følgende overfor dette forums rutinerede maskinmestre, men alligevel:
Tilspændingsmomenter for toppen er angivet ved rene og smurte gevind. Hvis gevindhullerne i blokken er rustne og halvfyldt af gammelt snask, så har man sikret sig chancen for at 1) få et forkert tilspændt topstykke og 2) at blokken flækker i godset ved bolthullerne, fordi topbolten trækkes til med et monstermonment, og der er ikke plads til snasket, bolten den tvinger sig vej ned gennem gevindet.
Derfor: 1) Tag en gevindbundtap og træk gevindet forsigtigt (lidt frem og lidt tibage, mens der hele tiden fjernes snask fra tappen) op. Smør hullet med olie, men slut med at blæse det rent, så der ikke står olie i det. Så har man i hvert fald gjort, hvad man kan for at undgå unødige risici. Og apropos risici, så er der jo den sidegevinst ved AAZ med ståltoppakning, at man slipper for efterspænding af toppen.