Det er meget almindeligt, at der brændes gods væk i det "åbne vindue", hvor flammeskiven ikke dækker. Det er ikke videre tragisk, og dysen kan såmænd godt have et ok sprøjtebillede alligevel, men i min verden betyder en tydeligt synlig fordybning, at jeg kaster nye dyser i. Jeg mener, at det er for dårlig økonomi at køre med halvtrætte dyser. Selvom man lukker øjnene for de potentielle riscisi, så er et sæt nye dyser hurtigt tjent hjem i brændstofbesparelse.