Forleden fik vi en lekage paa tandstangen paa servoen foran. Den var saa alvorlig at alt hydraulikolien loeb ud paa ca. 20 minutter. Vi kan ikke lige saadan faa den lavet herovre i Chile, saa enden paa det blev at jeg klippede kileremmen til servopumpen over (ved sidste efterspaending var moetrikken strammet saa meget at jeg ikke kunne loesne den nu).

Saa nu koerer vi rundt uden servopumpen i funktion og derfor uden servostyring. Det gaar forbavsende godt. Dog er styringen dog meget stram i meget lav hastighed, men det giver jo bare stoerre overarme

I normalfart er der stort set ikke noget at maerke.

Saa nu maa vi se hvor langt vi naar at koere inden vi finder et sted, der kan ordne det. Der kan godt gaa mange tusinde km.

Mary vil ikke rigtig starte for tiden. Naar noeglen drejes og der forvarmes, saa gaar der rimelig lang tid inden blinkeren stopper og vi saa fortsaetter med at dreje noeglen. Men nu her i den sidste uges tid, saa har den gamle dame ikke rigtig villet starte og vi har vaeret noedt til at proeve til baade 5, 10 og 15 gange foer det lykkes. For et par dage siden begyndte vi saa at parkere paa skraaninger for at hun saa i noedstilfaelde kunne trilles i gang. Med naesen nedad, saa starter hun rimelig hurtigt :?:  :?:  :?:
I dag proevede jeg saa at traekke "chokeren" ud naar jeg startede hende. Normalt vil hun overhovedet ikke starte naar den er trukket ud (men den skal saa traekkes ud lige efter start), men nu hjaelper det rigtig meget at traekke chokeren ud inden jeg drejer noeglen. Saa kommer der liv i hende efter faa forsoeg.

Vi har lige skiftet batteriet uden at det hjalp noget. Og ved at saette startkablerne paa alle vores ekstrabatterier, saa giver det heller ingen aendring.

Starteren blev renoveret for en maaneds tid siden, saa den skulle ogsaa gerne vaere i orden.

Er der nogen bud, paa hvad det kan vaere?

Ja, som med saa mange andre damer med et par aar paa bagen, saa kan bagenden jo nogle gange foeles lidt tung med de ekstra kilo der jo saetter sig med tiden.   :oops:

Mary var efterhaanden blevet saa tung bagi at hendes Heavy Duty fjedre var sunket helt sammen.  :cry:

Men saa i dag har hun lige faaet monteret nogle speciallavet fjedre som virkelig har strammet hende op igen. De er blevet speciallavet paa en fjederfabrik i Lima, som normalt laver fjedre til minemaskiner. De nye fjedre har givet hende naesten 3 tommer mere frihoejde og da vi proevekoerte hende hen over de hullede veje og med deres djaevelske vejbump saa svaevede hun let og elegant hen over dem med hendes tunge bagende.  :lol:  :lol:

Her er en lille historie om overnatning ved en vejside.

Vi er på vej mod Cusco og har valgt at køre ad et par offroad spor igennem Andesbjergene det meste af vejen. En tur på ca. 450km hullet ad hjulspor og over diverse bjergpas m.m. Hastigheden er ofte nede omkring 15-20km/t så denne tur tog 4 dage.

Nå, men vi ankommer en aften til et dejligt sted, lige før solnedgang og vælger at overnatte på en lille græsplet tæt på vejen. Herfra er der en flot udsigt over en dal, som vi skal ned igennem næste dag. Vi spiser aftensmad og nyder udsigten og solnedgangen inden ungerne lægges til ro. Det tager lidt tid, da dagens oplevelser igennem bjergene lige skal vendes, så det når at blive mørkt. Der kommer enkelte biler og hver gang vi hører en bil, slukker vi lyset indenfor ”for ikke at tiltrække alt for meget opmærksomhed”. Det kan jo fører til trælse episoder med fattige folk eller rester af terrorgruppen Lysende Sti, som stadig er aktiv i dette område.

Endnu en bil kommer og vi slukker lyset. Bilen passerer, men bremser op og bakker hurtigt tilbage. Åh åhh, hvad nu? Inden vi får set os om standser bilen lige ud foran os og 3 mænd springer ud. De er alle bevæbnede med maskinpistoler omringer Mary. Den 4. mand i bilen tænder en kraftig projektør og retter den lige mod os.

Vi kan se at det er politiet og er derfor lidt mere rolige ved situationen. Vi tænder lyset indenfor så de kan se hvad vi laver. Og de bliver meget glade for at se at vi bare er turister og ikke nogen, som de kan komme i ildkamp med.

Vi får en lille sludder og betjentene siger at det er ok at vi overnatter her på marken, og kører igen.

Nu opdager vi at alle tre unger er kravlet helt ned i soveposerne og har nærmest gemt sig under bagagehylden. De kommer dog frem igen da betjentene er kørt.

Her kommer en rigtig solstrålehistorie om supergod hjælp via T3nettet.

Som nogle af jer ved, har vi haft nogle problemer med Mary her i Sydamerika og vi har fået nogle gode råd fra gæve folk på T3nettet. Den bedste hjælp er kommet fra Jens Jacob, der med en god ven her i Lima har skaffet en rigtig god mekaniker til os. Denne mekaniker har i løbet af en uges tid, hvilket er ret hurtigt her i Peru, fået Mary på ret køl igen. Dette er vi dig meget taknemlig for Jens Jacob.

Af interessante ting, som vi har fået lavet, kan nævnes:
Tandstangen og servostyringen var rigtig utæt efter alt det sand der var kommet ind i tandstangscylinderen efter vores kørsel i løst sand i ørkenen i Australien. Vi kørte mildest talt på pumperne og havde løsnet kileremmen til servopumpen for at lette trykket og efterfyldte med servoolie for hver 500km. Denne enhed blev taget direkte til Peru's eneste specialværksted herfor og totalrenoveret med nye pakninger, opretning og polering af tandstangen m.m. (pris 1.250kr). Da tandstangen blev adskilt var der fyldt med fint sand helt inde i tandstangen og snekkedrevet.

Afmontering af begge foraksler og udskiftning af de inderste knokkelled, samt renovering af de yderste knokkelled da de ikke kunne skaffes i hele Peru (slidbanen blev forsynet med en ”svejseklat” og derefter slebet i form igen og med 3 mdr. garanti). Prisen for renoveringen af et knokkelled 200kr. Herefter var det selvfølgelig på med den store aksel igen så hun kunne blive en ægte syncro igen.

Specialfremstilling af to nye bagfjedre, da vores Heavy Duty fjedre er blevet trætte og 4 af de 8 ringe ligger mod hinanden. Det har taget 7-8cm af frihøjden, og den savner vi meget. De nye fjedre er dimensioneret endnu stærkere end vores nuværende De er dimensioneret til en totalvægt på 2.7tons (men sig det ikke til nogen derhjemme :roll:  Pris 1.700kr for to fjedre. Der er dog 2 ugers leveringstid herpå, så de bliver hentet og monteret lidt senere.

Desuden en del andre smådele og lidt service. Bl.a. 5 nye dæk. Dunlop Grandtrek 2 i str. 195/15. De føles gode og er meget støjsvage. Dæk har været stort set umulige at fremskaffe her i denne størrelse og til offroad. Nogle gange har det været muligt at finde et enkelt eller to, men at skifte alle 5 har ikke været muligt før nu. Til gengæld var det nemt at sælge de slidte dæk for 200kr.

Det eneste der ikke har kunnet fremskaffes er de berømte marinebatterier. I Lima, som har 8mio indbyggere og ligger ud til kysten, er der max 100 lystbåde og marinebatterier findes ikke her.

Lidt om arbejdsløn og arbejdsforhold her. De er mildest talt noget anderledes end derhjemme. F.eks. så koster en mekaniker ca. 10kr i timen, også selvom han arbejder til kl. 23 en fredag aften.
Afrensning og affedtning foregår med de bare næver i et benzinbad og i et bad med bremsevæske.
I værkstederne står bilerne så tæt medens de repareres, at man har svært ved at komme rundt mellem dem.
Her svejses der også og uden hverken beskyttelsesbriller eller andet.
I flere værksteder er der også malerværksted og bilerne sprøjtemales lige op og ned ad hinanden. Ingen har nogen form for maske eller andet beskyttelse på.
Alt spartelarbejde udføres med fingrene.
Mange mekanikere arbejder ”freelance” og reparer bilerne langs de 3 sporede veje. På sådan en strækning ligger der en mekaniker ved ca. hver anden parkeret bil.
Alle stumper købes ved små specialbutikker, en har møtrikker, en har støddæmpere, en har slanger, en har knokkelled, en har kileremme, en har kuglelejer osv. Og selvfølgelig er der en freelance mekaniker eller to klar til at montere stumpen.

Mary kører som en drøm igen og vi glæder os til at få de nye fjedre.

Jeg har forsøgt at afmonterer kardangakslen på Mary. At få løsnet og afmonteret de 2x4 små bolte på akslen gik godt nok. Jeg har også løsnet alt det der bærer differentialekassen foran, sådan som værkstedsbogen foreskriver. Så nu burde akslen nærmest falde ned af sig selv.

Men hvordan fortæller man lige det til akslen  
Den sidder urokkeligt fast og vil bare ikke gi sig på nogen måde. Jeg har prøvet følgende (som måske ikke alt er lige efter bogen) og altsammen uden held.
Banke på den med gummihammer.
Løfte den ene og den anden ende af flancherne op med donkraften
Med motoren kørende og foden på bremsen og i 1 gear prøvet forsigtigt at slippe koblingen for at vride akslen løs.
Med hammer og mejsel at skille flancherne ad.

Intet har hjulpet. Akslen sidder urokkeligt fast.
Er der nogen der har gode bud på at få den løs, så skriv dem endelig :lol:

I Mary har vi to batterier plus solfanger. Et startbatteri og et deep cycle forbrugsbatteri. forbrugsbatteriet kan dog ikke helt trække køleskabet hvis vi holder stille et par dage eller hvis det er varmt om natten, hvilket det ofte er her i det nordlige Sydamerika.

Vi har indtil nu klaret os godt nok med at starte hende i nogle minutter og lade hende tøffe lidt for at lade op. Men det er en træls løsning i længden.

Vi overvejer at sætte endnu et deep cycle forbrugsbatteri i hende for øget kapacitet, og har et spørgsmål. Kan vi bare sætte et ekstra (3.) batteri i og forbinde det til forbrugsbatteriet med plus til plus og minus til minus?

Jeg sad lige og bladrede igennem et par billeder i arkivet da tanken pludselig slog mig at en Dokka jo er en genial stationcar. Isaer som Syncro. Det var synet af den roede Doka hvor en glad farmand staar og roder ind gennem det opslaaede siderude/vaeg medens en flok glade unger sidder ved et bord foran.

Med mulighed for at blive gjort til grin vil jeg lige spoerge om hvordan saadan en egentlig indregistreres i DK? Er det som personbil eller kan den ogsaa indregistreres som guldpladebil/mandskabsvogn etc. og derved slippe billigere i reg. aftift selvom man bruger de bagerste saeder?

Dennis