Nu vil jeg også prøve det her bilbeskrivelse :lol: Har længe været på udkig efter en T3 camper og næsten ved et tilfælde opstod muligheden i foråret 2015 da en kammerat havde fået en i "overskud" som vi kunne lave en handel på. En ´88er Multivan ombygget til Camper med 2,1 DJ motor, SCA hævetag, og lille køkken. èn ejers og efter regningerne at dømme fået skiftet motor på et tidspunkt (har alle værkstedsregninger på den). Ganske lidt rust og velkørende motor, så vi var klar til 2015 sæsonen men...efter kort tid gik vandpumpen og da jeg efterhånden fik gravet mig lidt ind var der et par ting mere der skulle fikses, bla. kan nævnes...
Ny vandpumpe
Ny starter
Ny generator
En del kølerør skiftet til rustfri
Skiftet en del køleslanger
Baghjulslejer
Bremsetromler
Renoveret venstre trækaksel m. fedt og nye manchetter
Koblingsslavecylinder
Baklyskontakt
+ et par ting mere, det meste fordelt over sæsonen 2015, og kun starteren der svigtede mens vi var på tur, det andet blev skiftet før det stod helt af. Den var bl.a. på sydfyn i sommeren og en tur at vende nede i østrig (via førnævnte kammerat
). I mellemtiden er der eftermonteret markise, syet gardiner, gasfyret er afmonteret (kommer ikke til at køre på tur i ydersæsonerne alligevel) og den er lige blevet nysynet, pladerne er pillet af og nu står den for den første helt store tur. Den har smidt med olien og kølevandet og den blinkende røde lampe ved temperaturmåleren er blevet en trofast følgesvend så nu ryger motoren ud og skal pakkes om.....et større projekt, men mig og kæresten er så glad for den bil at der må godt bruges noget tid og penge på at holde den i live
Hvorfor så T3, tjah i kender nok alle argumenterne + at det næsten var den første bil jeg kørte i som VVS-lærling, dog en 1,6 Diesel dengang...