T3nettet og T3Klub Danmark forum

T3 Fora.. => Diesel Fora => Emne startet af: tomtom efter 05. Oktober 2011 kl: 18:17:09

Titel: Søger høj topnøgle 27
Indlæg af: tomtom efter 05. Oktober 2011 kl: 18:17:09
Jeg har en dysse der lægger på midten, der hvor den er samlet. Jeg vil derfor prøve, at skrue den af og stramme den lidt mere sammen. Men jeg kan ikke finde et sted, hvor jeg kan købe en høj 27 topnøgle. Er der nogle bud.

Mvh Tom
Titel: Søger høj topnøgle 27
Indlæg af: Jarl efter 05. Oktober 2011 kl: 18:55:21
En dysenøgle, altså. Den har enhver god værktøjshandel - Mekonomen f.eks. Nærigrøvsudgaven er, at du tager en almindelig 27'er top og svejser et rør i som forlængerstykke.
Titel: Søger høj topnøgle 27
Indlæg af: tomtom efter 05. Oktober 2011 kl: 19:05:43
Jeg har prøvet Merkonomen, Thansen, Harald-nyborg, bauhause, Carl F, Nørrebros værktøjsmagasin,  og 3 timer på nettet.

Mvh Tom
Titel: Søger høj topnøgle 27
Indlæg af: BlackChart efter 05. Oktober 2011 kl: 19:34:24
Mercedes ;)

Det har jeg købt min...
Titel: Søger høj topnøgle 27
Indlæg af: jesperyk efter 05. Oktober 2011 kl: 19:38:34
Mercedes i Herlev bestiller den hjem fra Tyskland og har den til dig næste morgen - en Hazel top til omkring 130 kr. Jeg skal bruge min egen en af de nærmeste dage, men i næste uge er du velkommen til at kigge forbi og låne min

Jesper, Nørrebro (2122 1765)

EDIT: jeg har ladet mig fortælle, at det er meget vigtigt, at man ikke genbruger flammeskiven under dysen, en lille faconpresset skive, der forhindrer varmen fra forbrændingen i at passere op langs dysen. Så inden du skruer dysen ud, er det en god idé at have en frisk flammeskive i lommen.
Titel: Søger høj topnøgle 27
Indlæg af: Rabundus efter 05. Oktober 2011 kl: 19:40:22
Carl ras  Mileparken Herlev har den iflg. Deres hjemmeside . Der har jeg købt min.  :wink:
Titel: Søger høj topnøgle 27
Indlæg af: brian efter 05. Oktober 2011 kl: 19:51:40
http://www.t3nettet.dk/index.php?module=wikula&tag=VarktojtilT3
Titel: Søger høj topnøgle 27
Indlæg af: jbjerrum efter 05. Oktober 2011 kl: 19:54:40
FACOM laver en ganske udmærket dysetop: D.27A

Den burde forhandles hos Mekonomen - ellers sms til mig, så prøver jeg lige en gammel bagdør... ;-)

De nævnte flammeskiver bør du også kunne få samme sted.
Titel: Søger høj topnøgle 27
Indlæg af: Andreas efter 05. Oktober 2011 kl: 20:48:46
Hvorfor er det vigtigt at skifte flammeskiver?
Titel: Søger høj topnøgle 27
Indlæg af: Aran efter 05. Oktober 2011 kl: 21:11:44
Det korte svar er: For at undgå utætheder og en masse ekstra og unødvendigt arbejde, når du efterfølgende skal lave det om.
Titel: Søger høj topnøgle 27
Indlæg af: jesperyk efter 05. Oktober 2011 kl: 21:12:26
Andreas: Som jeg har forstået det;
De er designet sådan, at de derformerer for at slutte tæt mod dysehylstret, når man spænder til med de foreskrevne 70 nm. Når de er deformeret een gang, er det sket med den funktion.
Titel: Søger høj topnøgle 27
Indlæg af: jbjerrum efter 05. Oktober 2011 kl: 21:12:32
Ja - samt at gamle flammeskiver kan blive "skøre" og i værste fald forhindre dysen i at afgive sin aerosoltåge af diesel, med motorhavari til følge.

En flammeskive koster ikke mere end et stykke vådt wienerbrød, så kom bare igang... ;-)
Titel: Søger høj topnøgle 27
Indlæg af: Crapz efter 05. Oktober 2011 kl: 22:11:41
jeg købte min hos Mercedes kan ikke lige huske vare nummeret den kom dag til dag
Titel: Søger høj topnøgle 27
Indlæg af: Andreas efter 06. Oktober 2011 kl: 06:07:36
Tak ;-)
Titel: Søger høj topnøgle 27
Indlæg af: Hawaiibussen efter 06. Oktober 2011 kl: 09:43:23
Køb den hos MB. Det er en Hazel og går ned over dysen uden at man skal presse overløbs skudserne ind, med risiko for de knækker af.
Titel: Søger høj topnøgle 27
Indlæg af: tomtom efter 06. Oktober 2011 kl: 14:07:15
Jeg låner nok Jespers.  :D  .Ellers har fundet en hos Mercedes i Herlev, med varenummeret  fra Brians indlæg. Jeg har også en flammeskive - fra VW i Herlev til 40 bob.:oops: Så nu håber jeg, at den kan strammes sammen. Jeg skal nok passe på at der ikke kommer snavs i dyssen. :wink:
Mvh. Tom

PS: Har også prøvet Krogslund og Autobremsen.
Titel: Søger høj topnøgle 27
Indlæg af: brian efter 06. Oktober 2011 kl: 16:09:00
Jeg ved ikke hvor almindelig det er at dyser bliver utætte på midten
har aldrig set det selv.
Nogen der ved det?

Dieselpumpen kan vist blive utæt, så det ser ud til at det er dyse nr. 2 fra bagenden der er utæt.
Det er diesel der løber over, da motoren ligger på skrå.

Mon der er andre der har oplevet det?
Titel: Søger høj topnøgle 27
Indlæg af: Jarl efter 06. Oktober 2011 kl: 17:35:40
Typiske utætheder ved dyse:

1) Selve dyserøret. Grundet vibrationer, tæring, kaviation og stedse pulserende udvidelser foranlediget af pumpens pumpetakter kommer der før eller siden nålestikshuller i røret. Det giver sig til kende som små pulserende tågesprøjt, og efterhånden bliver hullet større, og motoren begynder at sætte ud på den pågældende cylinder, fordi, der ikke kommer tilstrækkeligt diesel ind. Udbedring består i at skifte til et nyt rør - glem alt om at lodde - det kan slet ikke holde til trykket fra pumpen.

2) Forskruningen mellem rør og dyse. Hvis man tilspænder omløberen på røret uden momentnøgle risikerer man, at rørets konus bliver deformeret så meget, at den ikke længere kan slutte tæt. Sørg for at spænde i moment ved hjælp af en 17 mm kragefod.

3) Lækolieslanger og studser. De små slanger mellem dyserne bliver hårde og møre, og til sidst mister de deres elasticitet, og så holder de ikke tæt mere. Dieselpumpen pumper meget mere diesel rundt i systemet end motoren forbruger, så hvis lækolien ikke afledes korrekt, sejler hele motorrummet i diesel. Vær også opmærksom på, at de små sidestudser øverst på dysekroppen kan blive utætte, hvis man kommer til at klemme på dem.

4) Samlingen mellem øverste og nederste del af dysekroppen. Dysen skal være sammenspændt med 75 nm, men når dysekroppens pakflader og den koniske ring i midten bliver gamle, kan det være nødvendigt at spænde mere. Min tommelfingerregl er, at hvis jeg ikke kan få den tæt med 100 nm, så er det skrot. Brugte dysekroppe er ikke en mangelvare - tværtimod. Normalt holder dysen tæt her "for evigt", når den er samlet korrekt.

5) Samlingen mellem dyse og topstykke. Topstykket er meget tyndt og skrøbeligt ved dysens gevind. Derfor løsnes dysen altid med en T-nøgle, så man kan lave et helt rundt træk og undgår at belaste den tynde væg i topstykket. Ved afmomtering af en træg dyse bruges rigeligt rustløser, og der drejes frem og tilbage i små skridt. Knækker alu-godset ved gevindet, er topstykket som regel skrot. Når dysen skal monteres påny, så skal gevindet rengøres omhyggeligt både på dyse og topstykke. Hvis man ikke kan dreje dysen i bund med fingrene, er det ikke godt nok. Hele hullet i topstykket og dysens tætningsflade skal også være hysterisk rene, så flammeskiven kan tætne helt. Naturligvis skal der ny flammeskive i hver gang! Undlades dette kan det få fatale konsekvenser: Der slipper overdreven varme og sod op ad dysespidsen -> dysen begynder at hænge og kan ikke lukke ordentligt -> alt for tidlig indsprøjtning -> smadrede plejllejer -> knækkede plejlbolte -> hul i motorblokken. Flammeskiver koster nul og nix, hvis man køber en posefuld af gangen - dem må der ikke spares på. Giver man gevindet i topstykket lidt alufedt eller endnu bedre keramisk fedt og spænder dysen omhyggeligt med 70 nm, så er det meget lettere at få den ud igen næste gang.

Generelt gælder 2 væsentlige regler ved arbejde på indsprøjtningssystemet på en diesel:

1) PAS PÅ FINGRENE. Dieselpumpen laver med største lethed et så stort tryk, at en vildfaren stråle sprøjter ret gennem huden. Hvis man vil undgå amputation, så STIKKER MAN ALDRIG FINGRENE HEN TIL DYSER OG DYSERØR, NÅR MOTOREN ER IGANG.

2) Hysrterisk renlighed. Allerede inden man begynder, renses dyser, rør og omgivelser grundigt. Straks afdækkes alle åbninger, når man afmonterer rørene. Ét lille sandkorn kan ødelægge en dyse, og bevirke samme kædereaktion som en defekt flammeskive.

Endelig skal man altid spørge sig selv, om man har styr på det, inden man går i gang. Laver man fejl, så kommer straffen ubønhørligt. Bl.a. bør man sikre sig, at sprøjtebilledet og åbningstrykket er i orden, når dysen alligevel er ude. Det er en rigtig god ide at alliere sig med en erfaren røv, hvis man står overfor sin debut.
Titel: Søger høj topnøgle 27
Indlæg af: brian efter 07. Oktober 2011 kl: 07:52:09
Dejligt med denne gennemgang.

Citat fra: "Jarl"

2) Forskruningen mellem rør og dyse. Hvis man tilspænder omløberen på røret uden momentnøgle risikerer man, at rørets konus bliver deformeret så meget, at den ikke længere kan slutte tæt. Sørg for at spænde i moment ved hjælp af en 17 mm kragefod.


Jeg ved ikke hvad en kragefod er, (undtagen dem der sidder på krager).
Men hvis der skal spændes med 25 Nm, så er det jo 2,5 kg for enden af en 1 meter lang stang eller momentarm.
Så hvis en 17 mm lang ring-gaffelnøgle er 25 cm, så skal der trækkes i øjet med 10 kg, og det kan måles ved at trække i øjet med en kuffertvægt.
(http://www.batterinet.dk/images/billeder/kuffertv%C3%A6gt%202.jpg)

Problemet er jo at dyserøret er i umuliggør brug af almindelig top på en momentnøgle
Titel: Søger høj topnøgle 27
Indlæg af: Jarl efter 07. Oktober 2011 kl: 08:54:49
En kragefod er som en ringnøgle med åbning, så den kan komme ind over røret. Den har en firkant i den anden ende til momentnøglen.
Titel: Søger høj topnøgle 27
Indlæg af: jbjerrum efter 07. Oktober 2011 kl: 09:06:35
Dette er en kragefod...:

http://www.weliketools.dk/product/ks-tools-hanefodnoegle-saet-6-kant-38-firkant-2501/
Titel: Søger høj topnøgle 27
Indlæg af: Jarl efter 07. Oktober 2011 kl: 09:16:03
Ja - hane eller krage - de har fjer alle sammen ;-)
Titel: Søger høj topnøgle 27
Indlæg af: jbjerrum efter 07. Oktober 2011 kl: 09:18:30
Ja, og en hønsehund kan både Gø og Gokke samtidigt... ;-)
Titel: Søger høj topnøgle 27
Indlæg af: tomtom efter 07. Oktober 2011 kl: 10:03:55
Jeg plejer at have svært ved at finde på fødselsdags- og julegave ønsker fra børnene. (3 stk.)

Det bliver vist ikke svært i år.

Tak for mange indlæg,
Mvh  Tom
Titel: Søger høj topnøgle 27
Indlæg af: brian efter 07. Oktober 2011 kl: 11:13:00
Ok, så har jeg selv lavet en kragefod som det ses på billederne.

Havde jeg sat skruerne på 13 mm nøglen i stedet for,
kunne den være brugt til alle gaffelnøgler.
Men nu havde jeg en ødelagt dårlig kvalitets 17 mm nøgle liggende.

Kuffert vægt løsningen er nu den mest elegante synes jeg.
Titel: Søger høj topnøgle 27
Indlæg af: tomtom efter 20. Oktober 2011 kl: 21:46:05
Af glæde over at problemet er løst og fordi jeg tit savner opfølgninger, på hvordan det er gået med andres problemer.

Jeg satte dyssen i et skruestik. Løste den 1/8 omgang. (den var meget løs). Strammede den godt til igen med lidt over 100 nm. Satte den på plads. Huskede en ny flammeskive. -- Og nu er den tæt. :D

Tak til Jesperyk for lån af top. :wink:

Mvh. Tom
Titel: Søger høj topnøgle 27
Indlæg af: jesperyk efter 20. Oktober 2011 kl: 22:15:17
jah, jeg elsker happy endings!
selv tak og tillykke med sejren.

Jesper
Titel: Søger høj topnøgle 27
Indlæg af: jensjakob efter 20. Oktober 2011 kl: 22:20:37
Tak til Brian for genial innovation - det er jo smukt at se hvor enkelt det kan fabrikeres. Tak for inspiration!