T3nettet og T3Klub Danmark forum

T3 Fora.. => Mekanisk => Emne startet af: Chaluppen efter 15. Juni 2014 kl: 18:12:04

Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: Chaluppen efter 15. Juni 2014 kl: 18:12:04
Jeg starter bussen med opladt batteri. Fint det kører, tænker jeg. Ja, ca 10 meter. Den dør og vil ikke mere.
Efter fejlsøgning finder jeg ingen gnist på tændrør. Der er gnist på tændhætten fra tændspole til strømfordeler.
På den anden side kan jeg kun måle volt på den ene positiv til tændspolen… Hvis jeg med tænding på sætter denne på tændspolen "knalder" det i strømfordeleren  :ohmy:
Tændrørerne er fra sidste år og ser egentlig fine ud. Modstanden i tændrørsledningerne ser ud til at være OK.
Tændspolen er noget lort, men ny fra sidste år – jeg har prøvet med den gamle Bosch, som jeg har målt modstand på – og som egentlig burde være OK _ der sker det samme….Man kan skifte sig fattig. Ny starter sidste år…

Det er en WBX med DG motor fra 83

JEG VIL PÅ FERIE  :silly:
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: verner efter 15. Juni 2014 kl: 19:44:46
jeg har svært ved at forstå sammenhængen i dit spørgsmål/problem

men mangler du gnist i tændrøret?

har du tjekket/skiftet strømfordelerdæksel og rotor?
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: Chaluppen efter 15. Juni 2014 kl: 20:34:34
Tak for svar  :lol:
Ja, undskyld mit spørgsmål er lidt rodet, men jeg har også rodet meget   :sick:
Ja, jeg mangler gnist i tændrør. Strømfordelerdæksel er tjekket, men rotor?? Ved jeg nok ikke hvad er   :ohmy:
Jeg har til gengæld tjekket alle (dem jeg kan finde) stelforbindelser.
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: verner efter 15. Juni 2014 kl: 20:43:12
rotoren er den der sidder under strømfordelerdækslet

en anden fejlkilde som jeg har set ofte på alle gamle VW'ere er bundstykket ved tændingslåsen, det tjekkes nemmest med et nyt til 50-100kr, og kan afprøves ved bare at pille stikket ud og sætte i det nye som drejes med en skrutrækker.

man kan også gå systematisk til værks og måle alle signaller igennem på kryds og tværs, der koster kun din egen tid  :blink:
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: ottokrog efter 15. Juni 2014 kl: 20:46:32
Rotoren er den der kører rundt indeni strømfordelerdækslet. Prøv at rense rotor og strømfordelerkontakterne for gammelt ir og skidt og snavs, med en lille skruetrækker og noget sandpapir evt hvis ikke du har smergellærred som er det bedste.

Jeg tvivler nu på at det er her problemet ligger. Der burde være lidt liv i den på en eller anden måde, hvis der er gnist i tændspolen ned til strømfordeleren.

Jeg tror du har et brændstof problem.

Prøv at tage luftindtaget af karburatoren og smid en snaps benzin direkte ned i karburatoren.

Hvis den giver lyd fra sig, så undersøg dine benzinslanger. Det kan være et stoppet benzinfilter.

Alene begrundet af at den startede og kørte ti meter.

Jeg havde præcis det problem den anden aften efter GDS halløjet. Ingen benzintilførsel giver en ret så ufølsom motor.

Go ferie, jeg er sikker på du kommer afsted.
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: Chaluppen efter 15. Juni 2014 kl: 20:49:02
Arh, tror det bliver for langhåret for lille mig.
"50 årig tror hun kan købe en gammel bus og fikse ting henad vejen"
Det kan hun ikke!  :unsure:
Meget er lykkedes, men her giver jeg op.
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: ottokrog efter 15. Juni 2014 kl: 20:54:36
Lad nu være med at være en chicken og give op. Det er meget let. at finde fejl på sådan en bus. Det kan bare tage lidt tid engang imellem. Det lyder da som om du har været godt igang. Du må da gerne give mig et kald, så kan jeg måske forklare lidt nærmere hvad jeg mener. 23838188
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: Chaluppen efter 15. Juni 2014 kl: 20:55:24
Ottokrog! Præcis troede jeg også det var et benzin problem, men mens den har stået stille har jeg skiftet benzintank, diverse slanger og benzinpumpe. Det hele kører, når jeg forsøger at starte. Der kommer benzin ud af pumpen til karburator ihverfald...
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: Chaluppen efter 15. Juni 2014 kl: 20:58:04
Chicken ;)  Er jeg sgu ikke, men der er grænser!
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: ottokrog efter 15. Juni 2014 kl: 21:03:19
Så kan det altså godt stadig være benzintilførslen. Skidt og snavs kan være kommet ind i karburatoren i forbindelse med udskiftning af tank, men det er selvfølgelig lidt tvivlsomt.

Hvis den giver lyd fra sig ved at give den en snaps direkte ned i karburatoren er det helt sikkert benzintilførslen den er gal med.

Det kan også sagtens være som verner siger bundstykket. Du behøver ikke et nyt bundstykke for at tjekke det. Gør som tyveknægtene gjorde.

Hiv stikket ud og kortslut hvad kortsluttes kan, indtil  tændingen er på, og så kortslut starteren. Du kan ikke gøre noget forkert der på nogen måde skader dig eller bilen.
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: Chaluppen efter 15. Juni 2014 kl: 21:08:06
B) ØH hvordan er man tyveknægt? Kortslut hvad :sick:
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: Chaluppen efter 15. Juni 2014 kl: 21:09:58
Den giver lyd - starteren kører, men ingen explosion! En snaps hjælper ikke. Ingen gnist intet liv :-o
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: Aran efter 15. Juni 2014 kl: 23:25:15
Hvis du har gnist ved tændspolen bør den også kunne " formidles " ud til de respektive tændrør på rette tid. Der sidder to aflange clips og holder fordelerdækslet på plads. Lirk dem forsigtigt af med en skruetrækker, og du kan fjerne dækslet fra rotoren.
Så vender du det om så du kan se undersiden af dine tilslutninger til tændkablerne. Det er sådan nogle små spir der stikker frem, og burde være fint metal, - men sandsynligvis er nogle irrede klumper.
De skal renses af, som Otto allerede har været inde på. Når det er gjort trækker du blidt i den midterste ( kulstiften ) den skal have bevægelighed. Er det i orden slutter du af med rotoren: Den trækkes lodret op til den går fri af akslen.
Fra midten og ud i fingeren eller skiven, alt efter hvilken type der er tale om, løber et stykke metal. Det skal være rent ved midten og på den yderste flade, - den der vender mod kontaktpunkterne. Så bliver gnisten ikke bremset af ir og andet skidt.
Vær omhyggelig med at presse rotoren ned i sit hak og helt i bund inden du sætter dækslet på plads. Det kan kun passe et bestemt sted, så ingen panik over om det sidder korrekt.
De to metalclips føres op og presses på midten. Du kan evt. vippe dækslet en smule når den første skal på ( vælg den der sidder mest besværligt ) så er den ged barberet. Det er garanteret ikke mere besværligt end du sagtens kan finde ud af det.

NB: Jeg forstår ikke helt din indledningsvise forklaring.  Du har en pol mærket + og mellem den og stel skal du kunne måle batterispænding med tændingen på. Minus siden skal have signal fra hallgiveren, den er ikke lige målbar, men hvis du har gnist i toppen af fordeleren er det sikkert som det skal være.
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: jensjakob efter 16. Juni 2014 kl: 00:28:13
Min indsats bliver satset på snavs i svømmerhuset.

Jeg er enig med Otto - prøv at hæld en lille snaps benzin i karburatoren direkte (efter at have fjernet hætten ovenpå karburetoren) - og jeg vil vædde en fadbamse på at den starter og kører et par runder.
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: Chaluppen efter 16. Juni 2014 kl: 06:28:08
Jeg har renset strømfordeleren. Den så nu ikke så slem ud, men lidt ir var der på de små spir. – Og jeg har også prøvet det med snapsen, men må prøve igen i dag. Jeg ved ikke så meget om karburatoren, men ved startforsøg kommer der benzin op af et hul i bunden, men ikke en støvsky af benzin, som jeg ellers har set...

Jeg hælder nu mest til tændingen.
Jeg har læst mig til, at der skal strøm til to steder fra før bilen kan starte. Der går strøm fra batteri og ud til starter og videre til generator mm. Men så skal der også være strøm på tændspolen – og den kommer fra tændingen, ikk? Med tændingen på kan jeg kun (med held) måle volt på det ene + spadestik – og det er det der smælder i strømfordeleren, når jeg skubber det i tændspolen. – Derfor antog jeg at der kommer liv til strømfordeleren, men jeg har ikke direkte testet om der er gnist ved start.

Enten noget overgang, eller tænding? Lyder det helt "i skoven?"
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: Chaluppen efter 16. Juni 2014 kl: 06:31:39
Skal den snaps i det dyyybe hul, eller der, hvor der kommer benzin ved startforsøg?
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: Hinze efter 16. Juni 2014 kl: 06:49:51
Citat fra: "Chaluppen" post=112287
Skal den snaps i det dyyybe hul, eller der, hvor der kommer benzin ved startforsøg?


Ja, i en af de røde ringe. Du kan også få en hjælper til at malke på speederpedalen (SLUKKET MOTOR OG UDEN TÆNDING PÅ)og se om der kommer en fin stråle benzin ud af d lille bøjede messingrør der sidder lige i toppen. Det bruges til accelerations tilskuds benzin.

[attachment=17767]hffeed90.jpg[/attachment]
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: Chaluppen efter 16. Juni 2014 kl: 14:30:54
Så kører den igen :silly:  :woohoo:  :whistle:
Jeg talte med Otto, som forklarede mig, hvordan jeg skulle kortslutte  :evil:  kabum, så startede den lige på en studs!
Altså er det sandsynligvis tændingsbundstykket http://www.vw-shoppen.dk/product_info.php?cPath=21_93&products_id=489
der skal skiftes! Juhuuhh!
Tak <3
 :kiss:
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: Aran efter 16. Juni 2014 kl: 14:40:51
Nu er jeg en smule forvirret: Du har ikke direkte testet gnisten ?  Det er ellers relativt let. Du finder et ekstra tændrør, tager et af tændkablerne og skubber over dit ekstra tændrør ( bare tag et vilkårligt )  og anbringer dette et sted med stelforbindelse hvor du kan se elektroderne.
Få en hjælper til at dreje nøglen mens du kigger. Er der gnist vil du kunne se det. Pas på fingrene! Der er smæk på når - og hvis det virker.
Plus ledningen på tændspolen skal være spændingsførende når nøglen er drejet og kontrollamperne lyser.
Minussiden kommer fra tændingsmodulet  ( sort kantet indretning med et stik i bunden ) som via hall-giveren i fordeleren giver de impulser der får gnisten til at springe på rette tid.
Hvis den fejltænder skal du nok høre det.
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: Chaluppen efter 16. Juni 2014 kl: 14:56:24
Jo – jeg havde testet gnisten...
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: Chaluppen efter 16. Juni 2014 kl: 19:32:21
Så fik jeg sat nyt bundstykke på! Den starter som en drøm :cheer:

Den har stadig lidt bøvl i gearene – på trods af nyt gearkit, men det kan jeg da leve med indtil videre!
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: jbjerrum efter 16. Juni 2014 kl: 20:19:23
Fedt...

Det er nu sjovere at ha' en T3, der virker... ;-)
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: Erik efter 16. Juni 2014 kl: 22:21:54
Super dejlig historie.. om hjælpsomme mennesker her på hjemmesiden.  så mangler vi bare nogle billeder af den fine bil...

hvor findes større ekspertviden og lavpraktiske løsninger på små og store problemer...

Chaluppen... næste gang der er problemer....er der også hjælpsomme folk med løsninger... bare sig til...
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: Chaluppen efter 17. Juni 2014 kl: 06:29:16
Her er den så  ;)


[attachment=17781]h0d86191.jpg[/attachment]
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: ottokrog efter 17. Juni 2014 kl: 06:39:27
Hvor er den fin, en søster til Miss Blue.

[attachment=17782]hb4ffcbf.jpg[/attachment]
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: Hinze efter 17. Juni 2014 kl: 06:55:05
Citat fra: "Chaluppen" post=112307
Den har stadig lidt bøvl i gearene – på trods af nyt gearkit


Har du fået justeret gearforbindelserne efter dit nye kit kom på. Er dit nye gearkit ved gearstangen eller ved gearkassen?
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: Chaluppen efter 17. Juni 2014 kl: 08:04:48
Nej, ingen justering. Det er ved gearstangen. Den lille ting ved gearkassen har jeg haft af – den ser nu OK ud, men hvem ved…
Gearkit foran har ikke gjort en forskel. Den er stadig lidt svær at få i første efter standsning og tredie gear siger SWUP ...
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: Chaluppen efter 17. Juni 2014 kl: 20:55:25
Tror sgu det er gearkassen… Man skal nogle gange holde den i tredie,ellers hopper den ud. Prøver at fylde gearolie i en dag, men kan sgu ikke lige se hvor...
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: T3sen efter 17. Juni 2014 kl: 21:07:50
Citat fra: "Chaluppen" post=112358
Tror sgu det er gearkassen… Man skal nogle gange holde den i tredie,ellers hopper den ud. Prøver at fylde gearolie i en dag, men kan sgu ikke lige se hvor...


Højre side af gearkassen, foran armen ind i gearkassen.

(http://www.passatclassic.de/t32e/cget1.jpg)

(http://www.passatclassic.de/t32e/cget3.jpg)

Der skal en 17 mm unbraco til.

Men, desværre hjælper gearolie nok ikke.

T3'erne største svaghed er gearkasserne.
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: Chaluppen efter 17. Juni 2014 kl: 21:15:34
Okay piller lortet af til vinter så… Den ser også noget medtaget ud.
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: T3sen efter 17. Juni 2014 kl: 21:20:42
Citat fra: "Chaluppen" post=112360
Okay piller lortet af til vinter så… Den ser også noget medtaget ud.


Jo, hvis du kan klare dig med de gear der virker.

Jeg kører selv med en 4 gears. alle gear virker, men springer ofte 2. gear over for at slippe for et gearskifte.
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: Chaluppen efter 17. Juni 2014 kl: 21:47:34
Altså her?
Er der nogen der har erfaring med det her? http://www.tekcoach.dk/ame/RVS/RVS_new.htm

[attachment=17784]h4d10d06.jpg[/attachment]
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: Jønne Ukendt efter 17. Juni 2014 kl: 21:55:39
Ikke for at slukke lyset. Reparation og renovering kan kun foretages med nye dele.
 Disse superprodukter kan måske forlænge livet, men er skaden sket er det for sent.

 Mvh Jønne Ukendt
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: Chaluppen efter 17. Juni 2014 kl: 21:59:36
Nej, okay – tænkte også Mirakulix! Må have den af – på en eller anden måde…til vinter.
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: Chaluppen efter 17. Juni 2014 kl: 22:02:24
Otto...Nåh, ja :-) Hvor sjovt! De er søstre!
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: T3sen efter 17. Juni 2014 kl: 22:27:44
Citat fra: "Chaluppen" post=112365
Altså her?

[attachment=17784]h4d10d06.jpg[/attachment]


Ja, der er påfyldningsproppen.

Men som Jønne Ukendt skriver, så er skaden sket.

Men det er da meget mulig at du kan køre med gearkassen
1000 vis af kilometer, hvis den behandles forsigtig.
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: Chaluppen efter 18. Juni 2014 kl: 09:02:54
Hvad "må" man ca. give for en renoveret gearkasse?
Titel: Efter vinter – Starter og kører – 10 meter – død!
Indlæg af: Aran efter 18. Juni 2014 kl: 12:56:13
Du skal finde koden på gearkassen og høfligt spørge herinde om nogen har noget liggende, så skal der nok dukke noget op.
Der ligger en tabel et sted med gearkassekoder og gearinger, hvis du evt. tænker i højere totalgearing..
Selvfølgelig kan man købe sig fattig i renoverede dele, men folk herinde er ret seriøse med deres hobby, så hvis nogen siger de har en brugt der er i orden kan man med stor sikkerhed tage det for gode varer.