Dette skrev jeg i min tråd om udskiftningen af fjedre og støddæmpere på Arnold:
porteren
Hero Member
Indlæg: 1.898
By: Jelling
Kim\'s syncro: Arnold den Grønne
« Svar #91 Dato: 28. Oktober 2011 kl: 12:39:32 »
Citér
Redigér
Fjern
Arnold har nu fået monteret Trailmaster fjedre og støddæmpere hele vejen rundt, og det har gjort den til en helt anden bil at køre i. Den er selvfølgelig blevet lidt hårdere, men er ikke ukomfortabel.
I sving og ved undvigelsesmanøvre er dens køreegenskaber forbedret meget. Den suger sig fast i svingene og ved dobbelt undvigelsesmanøvrer, trækker højtaget ikke nær så meget i bagvognen.
Den tager selv rimeligt store chikane bump med overlegen ro og uden ubehag, og styringen er blevet mærkbart mere kontant.
Bagi blev højden fra nav centrum og til skærmkant på ca. 49,3cm. med Trailmaster fjedrene alene.
Ikke prangende, men forståeligt med ekstra vægt af rock’n roll seng, højere tag, ekstra 110 amp. batteri mm, der hovedsageligt hviler på baghjulene.
Foran startede jeg ud med, at sætte både den 3 mm og den 6 mm medleverede skive på. Det gav en højde på knap 52 cm, hvilket jeg synes var i overkanten af hensyn til mine knokkelled.
Jeg valgte at fjerne alle skiverne igen, og det gav en sluthøjde på knap 51 cm. Det ser fint ud og er inden for normal højden, så unødvendigt slid skulle undgås.
Bagi har jeg så yderligere hævet den med et par 8mm skiver skåret ud af et plastskærebræt fra Ikea. Det har givet ca. 12 mm ekstra, således at bagenden nu er ca. 50,5 cm.
Når jeg så får sat køkken og overskabe i vil den sandsynligvis være lige høj i begge ender med undertegnede og en passager i.
For at kompensere for den negative camper, som hævningen gav, har jeg monteret et par spacere under de øverste bærekugler. De får også den øverste bærearm lidt længere væk fra fjederen.
Det har alt i alt kostet mig ca. 9000 kr. men det har sgu været pengene og besværet værd.