T3nettet og T3Klub Danmark forum

T3 Fora.. => WBX/LBX Fora => Emne startet af: LBXeren efter 02. Februar 2016 kl: 18:35:08

Titel: Justere ventiler på en WBX
Indlæg af: LBXeren efter 02. Februar 2016 kl: 18:35:08
Hej alle

Jeg er igang med at genopbygge min DJ motor og har fået begge topstykker på. Jeg har kunnet læse mig til at justérskruen skal have 1, 1,5 eller 2 omgange efter "anslag" mod ventilen (der er åbenbart lidt religion i antallet af omgange  ;D ;D). Mit spørgsmål går på, hvordan finder man TDC når nu motoren er i en motorstand med svinghjul afmonteret. Er det nok at justere efter at stemplet skal være i top efter indsugningsventilen er lukket (kompressionsfasen og dermed begge ventiler aflastet) og hvor præcist skal det være? Kan man "nøjes med at bruge skruetrækker-på-stempeltop-metoden?

Hvad gør I når i justerer ventiler?
Titel: Sv: Justere ventiler på en WBX
Indlæg af: pep84df efter 02. Februar 2016 kl: 19:24:18
Hej!

Du har ret i at vi er ude i noget religiøst!
Men, hvis vi nu nøjes med den tekniske vurdering af sagen, så er 1,5 at foretrække fordi det er den position
oliepåfyldningshullet i løfteren er helt åben!
Det betyder at løfteren hurtigst kan fylde sig selv med olie ved opstart af motoren!
Jeg har prøvet alle indstillinger, men det er min erfaring at løfterne hurtigst bliver lydløse ved 1,5 omgang ind!
God fornøjelse med din motor!

Mvh PETER
Titel: Sv: Justere ventiler på en WBX
Indlæg af: ottokrog efter 02. Februar 2016 kl: 22:07:37
Tak PEP, du er da altid klar i spyttet, der lærte jeg noget igen.
Titel: Sv: Justere ventiler på en WBX
Indlæg af: 4X4 efter 03. Februar 2016 kl: 06:24:48
TDC mærket sidder på remhjulet! Så brug det til at stille ventiler efter ;)
Titel: Sv: Justere ventiler på en WBX
Indlæg af: LBXeren efter 03. Februar 2016 kl: 06:41:25
Tak for de gode råd  :) :) lyder som 1,5 omgang er det rigtige. Anede ikke der sad et TDC mærke på remhjulet, det må jeg ud og kigge efter  :) :)

mvh
Bjarne
Titel: Sv: Justere ventiler på en WBX
Indlæg af: ottokrog efter 03. Februar 2016 kl: 08:06:56
Jeg har altid undret mig over at ventilløfterne løfter ventilerne lidt, når man skruer ind. I min logik vil det betyde at ventilerne ikke lukker optimalt, og derved får man dårligere kompression. Måske kan PEP forklare det med logik.

Hvad sker der helt præcist med de ventilløftere, og hvordan fungerer de mekanisk?

Jeg har altid undret mig over det.

Nu når vi er ved emnet igen igen.
Titel: Sv: Justere ventiler på en WBX
Indlæg af: LBXeren efter 03. Februar 2016 kl: 09:03:26
Fandt denne på nettet  :) http://www.rvs-tec.dk/00024/00028/ (http://www.rvs-tec.dk/00024/00028/)

Fidusen med de 1,5 omgange på skruen må så være at sætte hullet i ventilløfteren ud for hullet/smørekanalen i blokken?
Titel: Sv: Justere ventiler på en WBX
Indlæg af: pep84df efter 03. Februar 2016 kl: 10:09:57
Hej Bjarne!

Du er på sporet, men du kan ikke regulere løfteren ud for hullet i blokken, det styrer knastakslen!
Men, forestil dig at der inde i den hydrauliske ventil løfter, er en tilsvarende kanal, som du skal ramme med justerskruen!
Hvis du skruer for langt ind, med justerskruen, lukker du helt for olie hullet!

Otto, jeg føler et stort forventnings pres på mine skuldre, men jeg forsøger!
Jeg begynder med en fabriksny hydraulisk ventil løfter!
Den er tom for olie i når jeg modtager den!
Der skal fyldes olie på før montering!
Låse ringen fjernes, og det lille stemplet tages ud!
Løfteren fyldes med olie og stemplet sættes i igen, men nu kan jeg ikke sætte låse ringen på igen?
Låse ringen kan kun sættes på igen, ved at sætte løfteren op i skruestikken, og presse stemplet ind i løfteren, indtil låse ringen igen kan monteres!
Derved presses olie ud af ”oliepåfyldningshullet” i løfteren. Det er det samme hul jeg refererer til i mit første indlæg om ”1,5 omgang ind”.
Der sker nøjagtig det samme i motoren, når ventilerne justeres.
Der er det bare ventilfjederen der presser en lille smule olie ud af løfteren, i stedet for skruestikken, når motoren startes op!
Motoren har svært ved at starte, og går dårligt indtil ventilfjedrene har presset den overskydende olie ud af løfteren, så ventilerne kan lukke igen.
Men, der går normalt kun nogle få minutter før ventilerne er på plads, og motoren går perfekt igen!
Jeg håber det giver mening, selvom det er lettere at forstå, når man selv har stået med det hele i hænderne!

Mvh PETER
Titel: Sv: Justere ventiler på en WBX
Indlæg af: ottokrog efter 03. Februar 2016 kl: 18:31:07
Tusinde tak for svar PEP, jeg mener at have styr på det nu.