Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - LBXeren

Sider: [1] 2 3 ... 10
1
Biler.. / SOLGT: S: 88´ Multivan med Pop-tag og Camperindretning
« Dato: 21. August 2018 kl: 16:34:26 »
...bilen er solgt... ??? ???

2
Biler.. / S: 88´ Multivan med Pop-tag og Camperindretning
« Dato: 20. August 2018 kl: 16:46:28 »
VW T3 Multivan Camper hæve-tag
Det er med vemod at vi sælger vores årg. 1988 VW T3, km. 430.000 km. Indrettet som Camper med SCA hævetag, fuld bredde R&R bænk/seng incl nakkestøtter, 2 gasblus, vask, vandtank og spildevandstank.
Bilen er født som en Multivan med originalt skørtesæt, læderrat og el-spejle og senere konverteret til camper med hævetag og køkkenafsnit.
Motoren er en 112hk DJ WBX benzin der er renoveret ved omkring 405.000 km. Det er den stærkeste motor som VW lavede til T3´eren og den går rigtig godt, uden nævneværdigt olie- eller vandforbrug. Regn med 8,5 – 9 km/l fuld ferieoppakket.
Motoren er renoveret ved ca. 405.000 km med nye stempler og cylindre, ny tænding, ny kobling og slavecylinder, nye ventilløftere, masser af rustfri kølerør, nye kølerslanger etc. Der er masser af kompression og olietryk på motoren.
Bilen er løbende renoveret og vedligeholdt og har bl.a. nye bremser, trækaksler og hjullejer. Der er skiftet benzintank og benzinslanger på bilen. Der er nyere generator og starter på bilen. 60% dæk.
Af udstyr kan nævnes
•   Originale 14” VW alufælge
•   Blazecut ildslukkersystem og håndholdt pulverslukker
•   Pedallås og ratlås
•   6 sikkerhedsseler
•   2 sæt nøgler
•   Madras til øverste seng
•   Sol-celle 100W
•   Nyere forbrugsbatteri med C-Tek Dual skille-relæ hvor solcellen er tilkoblet
•   Nyere startbatteri
•   Olietryk og olietemperatursmåler eftermonteret i kabinen
•   Læderrat
•   Pilot forstole med armlæn
•   2 meter Omnistore kassemarkise
•   1800 kg træk
•   Gasflaske, diverse campingudstyr mv.
•   Cykelholder til 2 cykler. Bagklap med heavy duty gascylindre så bagklappen forbliver åben selv med cykler på.
½- Årlig afgift ca. 4300,- kr/år og den holder syn et år mere. Bilen er veteran om 5 år.
Der er rust i dele af bilen men ikke noget alvorligt og ikke i bærende dele. Der er en fyldig historik på bilens levetid, jeg er således 3die ejer på bilen. Der medfølger en del nye og gamle stumper og reparationshåndbøger samt et Trumatic gasfyr som er afmonteret pt.
Den holder syn et år mere og er i det hele taget klar til at tage på tur i.
Pris 65.000 kr, evt. bytte med gulpladebil (Toyota Sportsvan, Citroen C4 Cactus el. lign) i samme prisklasse, ikke ældre end 2009.

Billeder læges på diverse grupper på Fjæsen og G&G

3
Din bil... / Sv: Kamp´eren
« Dato: 12. August 2018 kl: 16:42:58 »
Så er Kamp´eren retur fra 3 ugers fed sommerferie i det sydfranske. Lidt af en svendeprøve for bilen, bl.a. bjergkørsel i 36 graders varme, 2,5 times kø i Tyskland på grund af spærret motorvej og i det hele taget meget varmt vejr. Bilen åd det hele uden mislyde og man blev bare glad for at kunne lave sådan en tur i en 30 år gammel bil....men..... :'( :'(

Fruen og mig selv (sagde hunden) har kigget hinanden dybt i øjnene og er blevet enige om at vi skal prøve noget andet, så Kamp´eren skal videre til en ny glad ejer. Mens vi har haft den har den været i Østrig, Bretagne, Sydfrankrig (3 gange) foruden en del weekendture, træf mm. så der er potentiale for masser af oplevelser i den bil.

Så hvis der er nogen herinde der er interesseret i en ´88 Camper med hævetag så smid evt. en besked herinde så kan vi tage en snak. Den har en 112 hk DJ-motor og der er monteret en del nyt udstyr.

Den ryger til salg til 65 tkr, alt inklusiv. Har lige et par småting jeg vil have fikset inden den ryger på FB, G&G mv. Opdatering følger.


4
Træf / Sv: Jeg/Vi kommer til Fyn 18'
« Dato: 28. April 2018 kl: 19:06:22 »
Kamp´eren lander også på Tåsinge i løbet af fredagen, med Jette som Co-driver, migselv (sagde hunden) bag roret og Freke omme bagi  ;D ;D

Vi glæder os ;D

mvh
Bjarne

5
Træf / Sv: Fyn 18 TILMELDING
« Dato: 23. April 2018 kl: 21:00:16 »
Kamp´eren er tilmeldt, 2 M/K inkl. hund så Ludwig kan få lidt selskab :-)

Jønne, skal jeg tage kassen med ned, nu hvor det glippede i Witzendorf?

 8) 8)

6
WBX/LBX Fora / Sv: Startproblemer nu - motor slukkede mens jeg kørte
« Dato: 20. November 2017 kl: 18:55:41 »
Hej Mudpool, du skriver at du har fået handlet et nyt ledningsnet, hvor har du fået fat på det?

mvh
Bjarne

7
Sjov und Spass !!! / Sv: Så er der dragrace.....
« Dato: 11. Oktober 2017 kl: 08:36:41 »
Ja og scooteren er faktisk en R1'er med scooterskærme, såh Benz Bjarne bare vent!

Mvh Jønne Ukendt
En R1 med scooterskærme...jooohh....hvis man kigger meget godt efter......eller.... ;D ;D 8)

8
Sjov und Spass !!! / Så er der dragrace.....
« Dato: 10. Oktober 2017 kl: 08:33:17 »
Jojo, hvem sagde at en Diesel ikke er kvik...... ;D ;D


https://www.youtube.com/watch?v=bueQy3mSnKg

9
Mekanisk / Sv: Hvad er din største bummert ved motorrenovering
« Dato: 10. Oktober 2017 kl: 08:28:55 »
undlade at skifte alle hydrauliske ventilløftere da jeg havde motoren ude alligevel. Jeg ved ikke hvordan man kan afgøre om de er ok eller ej, så jeg skiftede dem der var bløde efter et døgns "hvile". Der var så en enkelt på en udstødningsventil der var periodisk dårlig, og det har givet en del bøvl i år da det ikke er helt nemt at fejlsøge på....

10
R4i Fora / Sv: Korrosion i vand-flange, hvordan redder jeg den?
« Dato: 05. Oktober 2017 kl: 10:10:41 »
Hej Brian

Enig med Fynboen, kemisk metal er det rigtige her. Jeg har selv været der og det lykkedes at få det plant og tæt igen med kemisk metal. Planslibning er den optimale løsning men til det lille grater kan man overveje om en fil og smergellæred ikke kan gøre det samme. Selvfølgelig skal man passe på ikke at runde pakfladen, men det burde kunne lykedes :-)

mvh
Bjarnme

11
Biler.. / Sv: t3 fundet til salg andre steder
« Dato: 15. September 2017 kl: 10:57:45 »

12
Træf / Sv: Wietzendorf 14-17 september, hvem vil med?
« Dato: 14. September 2017 kl: 18:13:37 »
...jeg skylder pilsner, ved det.... ;D ;D :'(

13
Træf / Sv: Wietzendorf 14-17 september, hvem vil med?
« Dato: 14. September 2017 kl: 16:18:47 »
Nå, det bliver så uden Kamp'eren, den har ristet en Hall-giver. Jønne, du må få din kasse på et andet tidspunkt  :)

14
Træf / Sv: Wietzendorf 14-17 september, hvem vil med?
« Dato: 11. September 2017 kl: 13:29:33 »
Vi ruller fra Århus-kanten torsdag ved fyraftenstid og lander dernede torsdag aften. Så vi overnatter i køen og kører ind på pladsen fredag morgen. Andre herfra der først kører ind fredag morgen tidlig?

15
Diverse / Sv: Atlantic renovering
« Dato: 26. August 2017 kl: 13:46:35 »
fandt ikke et reservedelsnummer, men en fjeder fra en afdanket luftsømpistolaftrækker, der passede:-)

Atlantic'en blev iøvrigt synet idag uden bemærkninger (ud over at synsmanden var imponeret over standen:-).

Nu vokser træerne jo ikke ind i himlen, så senere på dagen begyndte olielampen at blinke og buzzeren at buzze. Uregelmæssigt.
Er der i den forbindelse nogen der kan forklare hvordan de to olietrykfølere melder at noget er galt: blinker, lyser, buzzer...
Hvem gør hvad og hvorfor:
Blinker lampen når der magler tryk ved topstykket eller ved oliefilteret?

Prøv at læse følgende artikel omkring oliefølerne til en WBX (jeg går ud fra at det er sådan en du har  :))

https://www.vanagain.com/troubleshoot-the-oil-light-and-buzzer/

Det kan være alt fra slidt motor, dårlige olietrykfølere, dårlig forbindelse i det store stik oppe ved instrumentbræt, defekt olie-alarm kreds i instrumentbræt, ledningsnet m. Men det vil være en god idé få tjekket at din motor sætter det tryk den skal (min 0,3 i tomgang (buzzer og blink) , min 0,9 over 2000 o/min (blink)) inden du begynder at fejlsøge på noget andet.

Jeg har sat en ekstra føler og installeret en viser i kabinen så jeg konstant kan følge olietrykket, så er jeg lidt mere rolig hvis lampen skulle begynde at skabe sig, så kan jeg holde øje med trykket direkte :-)

mvh
Bjarne

Sider: [1] 2 3 ... 10