Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - FarT3

Sider: 1 2 [3]
31
Diesel Fora / Spørgsmål om LDA-dåse.
« Dato: 16. April 2008 kl: 21:51:23 »
Jeg har nusset lidt om dieselpumpen i aften og var ikke helt tilfreds med LDA dåsen. Bøgerne og søgefunktionen her på nettet er blevet brugt flittigt, men jeg syntes ikke rigtig at jeg har fundet hvad jeg søgte. Bøgerne beskrev den overhovedet ikke.

Skulle nogen ikke vide det er Dåsen rent faktisk en overdimentioneret meget kort cykelpumpe. Et metalhus hvori der glider et metalstempel beklædt med en gummipakning. Har jeg ret i at slangen fra indsugningen skal sidde på den studs der sidder nærmest den lukkede ende på dåsen ?
Er det også den studs man skal blokere når man vil afprøve om dåsen holder tæt ? Jeg syntes nemlig der var en der skrev at man skulle holde for den nederste studs, men det er da kun udluftning ik ?

Jeg fik gr. slidt motor olie op gennem slangen fra indsugningen og ind i dåsen og det er jo nok det der har svækket den. Nu vil jeg prøve at rense den og derefter give den en gang siliconefedt ved stemplet som forsøg. Det er da billigere end at ofre en ny. Nogen der har prøvet det ?

32
Diverse / Sportsluftfilter.
« Dato: 12. April 2008 kl: 20:55:46 »
Hvorfor monterer du ikke et sportsluftfiler på bilen Far ? Ja det øh, det er fordi man, jeg mener når nu at øhhh, ,,,,ser du nede i motorrummet der øhhh........Jeg har jo luftfilter på i forvejen og så går man da ikke bare ud og køber et andet VEL !

ØØHH, Er der nogen af Jer andre der ved hvorfor man ikke monterer et sportsluftfilter i stedet for den store runde dåse. Det kan vaskes og bruges igen og igen efter hvad der står, og det fylder jo ikke ret meget ? Vi taler om en 1,6 TD snart 1,9 TD (tag det der snart med lidt forbehold, men jeg arbejder når jeg kan)

33
Diverse / Vandpumper og forskelle.
« Dato: 05. April 2008 kl: 17:50:02 »
Jeg går og skruer lidt og er ved at plukke dele fra JX'ern der skal bruges til den fine 1,9 D'er jeg har købt af Casper.

Den gamle vandpumpe lækkede  gennem lejet til skovlhjulet på dens sidste tur. Om den var slidt ved jeg ikke for der var med garanti overtryk på kølesystemet gr defekt toppakning så der blev hjemkøbt en ny fra Mekonomen forleden. Da jeg så skovlhjulet tænkte jeg "Går det ?"

Når I ser billederne vil I se en original vw vandpumpe (adskilt) med støbejernshjul og en ikke adsklidt ny vandpumpe ( Mekonomen ) Jeg syntes ikke at jeg ville skille en ny del ad. Der er en vægtforskel på 200 g. VW tungest. Skovlhjulet i d. uorg er en metalplade der er bukket med opretstående vinger lidt ala køleviften på generatoren.

Jeg vil sige at man får ikke mere end man betaler for, men jeg ved ikke om VW også laver hjulene på den billige måde i dag.

Bør den gamle pumpe skrottes eller kan den lægges på hylden når den nu har dryppet ? (Ganske vist gr. overtryk)

34
Diesel Fora / Kan man varme dieselrør før bukning ?
« Dato: 28. Februar 2008 kl: 15:09:37 »
I forbindelse med skift til AAZ monterer jeg en 1,6 td pumpe. Jeg har læst mig til at der lige skal arbejdes lidt med rørene før de passer og hvor meget det er ved jeg endnu ikke da jeg ikke er kommet så langt.
Jeg spurgte Casper, men der var tvivl om hvorvidt de er hærdet eller behandlet på særlig måde så stærk varme kunne ødelægge holdbarheden.

Nu ville jeg lige for nysgerrighedens skyld spørge om nogen ved det. Det her med at hive i noget og så spænde til er jeg ikke så glad for. Det føles bedre når det lige passer.

Altså: Kan dieselrør tåle opvarmning før bukning / tilpasning ?

35
Diesel Fora / Hvad er en AEF motor ?
« Dato: 24. Oktober 2007 kl: 20:51:28 »
Jeg er ved at have læst mig blå i hovedet om AAZ motorer. Grufulde og gode historier, men vil stadig prøve at få bakset en 1,9'er ned i Guldbassen. Jeg venter med neglebidende spænding på en beretning fra Casper om hvor galt det er gået med hans prøvetur.
Nu er temperaturen også snart dernede hvor jeg altid skal ligge og rode i storm og slud i mit uopvarmede værksted så jeg må snart igang. :roll:

I min søgen er jeg stødt på en motor 1,9 td AEF der sidder i en skoda af nyere dato. De har et hav af dem i Sverige.Er det er vw motor og passer den ligesom AAZ eller er det den med bulen ved bundkarret  så det flade bundkar fra 1,6TD'eren ikke passer ?

36
Diesel Fora / Test og evt. rep af toppakning i kbh?
« Dato: 05. September 2007 kl: 10:39:17 »
Hvis beholderen er fyldt helt op så bobler ikke skyldes alm vandcirkulation i kølesystemet så har du vist desværre selv stillet diagnosen uanset hvor i Danmark den så står :( .

Føler med dig.

37
Diverse / gearstang og boholder til kølervand
« Dato: 26. August 2007 kl: 20:40:46 »
Raslelydene i gearstangen kommer som oftes fra kulissen. Det kalder man det sted for enden af gearstangen hvor nogle små klodser fører skiftestængerne i de rigtige baner. Problemet er som regel at disse små aluklodser bliver slidt og så kan den fjeder der sidder på enden af gearstangen ikke holde den i spænd. Ved at skifte klodserne der hos VW for nogle år siden kostede 149 kr skulle det irriterende problem være løst. Hvis det ikke er en syncro er det meget nemt at skifte. Ud med reservehjulet så har du kulissen lige oppe under. Hver klods sidder med en lille bolt. Ud med den og en ny klods på. Der er en lille styretap der skal passe ned i et hul og det var det.

Jeg har tænkt på at prøve at bygge en slidt klods op med aluspartel, men jeg har endnu ikke haft en ny klods at måle efter og ved ikke om det kan lade sig gøre, men ideen er hermed givet videre.

Ang ekspantionsbeholderen har der lige været et tilsvarende problem behandlet her så prøv at søge lidt tilbage inden for 3 uger tror jeg.

38
Diesel Fora / Nedgradering af TDi til TD ?
« Dato: 10. August 2007 kl: 11:24:03 »
I forbindelse med jagt på 1,9 td til Guldbassen er jeg stødt på en 1,9 TDi.
Det er nok for kompliceret for mig at bygge ind, men er der nogen der ved hvad der kræves for at fjerne I'et. Er det bare anden pumpe og andre dyser og passer blokken pluk and play på gearkassen  :?:

39
Diverse / Koblingsrør knækket.
« Dato: 17. Juli 2007 kl: 08:44:21 »
Held i uheld. Mit koblingsrør knækkede. I forbindelse med skift af gearkassen tjekkede jeg lige kobkingsrøret. Det så lidt angrebet ud og så "pille,pille pille........knæk ! Det havde da vist kun holdt til færgen eller endnu bedre højfjeldet så det var godt det skete nu.

Er der nogen der har gode ideer. På den forrige fik jeg lavet et kobberrør og det var fint og billigere end vw, men røret er jo friskt hele vejen undtagen de sidste 10 cm hvor det går gennem tværvangen. Er der nogen der har lavet nogle spændende reparationer der er funktionable ?
Har desværre ikke selv rørværktøj. Hvis man skulle investere, hvad er så godt ?

40
Diverse / blinkrelæ
« Dato: 10. Juli 2007 kl: 11:23:57 »
Hejsa. Der har lige været et indlæg om det som jeg ville henvise til, men jeg kan ikke finde det. Det var med diagram og det hele.Det sidder oven på sikringsboksen der sidder foran dit venstre knæ (når du sidder på førersædet forstå's :P . Hvis katastrofeblinket virker så kan du lytte dig frem. Hvis ikke må jeg lige have noget mere tid så skal jeg finde relænr. der sidder på relæet.

41
Diesel Fora / Sprøjt fra v. trækaksel!!!
« Dato: 12. Juni 2007 kl: 10:34:02 »
Hej Thomas.

Allerførst syntes jeg du skal sikre dig hvor nøjagtig utætheden er. Nu er der jo kun billede af bilen, men hvis dit korpus kan komme ind under bilen så tør gearkassen af og se nøjagtig hvor det kommer fra. Det der med "strintet" kan jeg ikke lige greje. Hvis det skulle strinte må du jo have startet med hjulspind. og gesrolien kan ikke lige umiddelbart løbe ud i kardanleddet
Hvis utætheden er ved trækakslen kan det sagtens lade sig gør at skifte pakdåsen med en solid træklods under baghjulet (stadig under hensyntagen til kropsvolumen), men stol aldrig kun på donkraften. ALTID sikre mod nedskridning.
Det er en forholdsvis enkel operation hvis det kun er pakdåsen og jeg skal gerne vende tilbage med fremgangsmåde hvis den ikke findes her på nettet i forvejen.

God fornøjelse.

42
Diverse / Topstykkeholdbarhed ?
« Dato: 31. Maj 2007 kl: 09:08:08 »
Tja, man kan jo blive ved med at suge til sig.

Må en "lærling" stille et spørgsmål mere ? Er der nogen der har erfaringer med holdbarheden af topstykker fra henhv. 1,6 td og 1,9 td. Jeg mener at 1,6'erne havde det med at revne mellem ventilsæderne. Er 1,9'eren mere holdbar eller har man med årene fået rettet op på dette og i så fald fra hvilken årgang.

Jeg har prøvet at søge lidt i biblioteket, men måske gemmer det sig.

43
Diesel Fora / Køb af Caravelle.
« Dato: 26. Maj 2007 kl: 22:04:17 »
Sønnen og svigerdatteren gør mig til Bedstefar for 4. gang og  nu er Passaten for lille. De har lokket mig med til Jylland på mandag for at se på denne fine bil

http://www.dba.dk/asp/soegning/detail.asp?annonceid=49777804

Er der nogen af Jer der kender den?

Hvis ikke hyperlinket virker hvordan sætter man så sådan en ind i dette forum ? ..........og hvordan få i de smilies ind ?

44
Diesel Fora / Motorbremse på TD ?
« Dato: 25. Maj 2007 kl: 07:52:14 »
Hejsa.

Når man nu har så store ekspertiser ude i landet gemt væk på kontorer og garager var det vel passende at spørge her.
Vi tilbringer en del ferier i vores herlige broderland Norge og jeg har mere end en gang lige måtte holde og puste lid på bremserne når vi var nået ned ad en stejl nedstigning. Dieselmotoren yder jo ikke den største modstand og vil gerne l "løbe med". I turistbussen er det jo ikke noget problem og heller ikke i lastbilen der jo har forskellige former for motorbremse.
Hvad vil der ske hvis man installerer en kontakt der afbryder strømmen til dieselpumpen. Vil pumpen så få brændstoftilførsel når motoren bruges som bremse og kan den i givet fald tåle at snurre uden diesel i pumpehuset. Jeg er i tvivl om om den antændte diesel bremser eller skubber på på vej ned.
Lad mig få nogle bud.

45
Diesel Fora / Turbo el. motorskift ?
« Dato: 22. Maj 2007 kl: 08:23:20 »
Hej derude.

Det er jo en sand guldgrube dette her. Jeg har skiftet turboen til en sprit ny for ca 10000 km siden og nu opdager jeg så problemer igen. Den jamrer sig lidt ved høje omdrejningstal og ved nærmere øjesyn var der oliepletter på bagklappen. Hvad gør man så ? Ind på T3nettet og søge på turbo og i et indlæg fra Jarl 17 jan 2005 bekræftes min mistanke. Det er sikkert ikke turboen det er galt med men motoren der er slidt. Jeg kender ikke bilen  eller hvad der er blevet gjort ved den (1 år i min besiddelse), men jeg har været utilfreds med olieforbruget der dog ikke overstiger 1 l pr 2000 km. Jarl forklaring om at underkompression sender olien ud gennem turboen lyder som en rigtig god diagnose der skal efterprøves. Fantastisk. Jeg må se at få besluttet mig for hvilken motor jeg vil have i.

Iøvrigt fandt jeg i min søgen olierør til turboen til salg her i nettet. For 5 år siden fik jeg lavet et fleksibelt rør hos en lille virksomhed i Rødvig på Stevns der laver hydraulikslanger. Det tog ham et kvarter og kostede en hund. Det har kørt over 100.000 km og så er det blåt. Waaaauuu !
Der var en der spurgte efter alternativer så her er et.

Sider: 1 2 [3]