Ok.. spændende..!
Du har valgt lader det til!
Hvis vi snakker Syncro som daily driver og på motorvej.. så har jeg følgende kommentarer/inputs til en opsætning der vil kunne klare mosten. Flere af detaljerne kan udelades, men det er min klare opfattelse at det isåfald vil være på bekostning af den stabilitet du efterlyser i din kommende ekvipage.
Find en benziner! Ikke p.g.a motoren, men p.g.a gearkassen. Syncro benzinere har den højeste udveksling i gearkassen så man kan have en cruise hastighed på ca. 110/115 ved en nogenlunde acceptabelt omdrejningsantal. Syncro benzin-gearkasser er svære at finde i løs vægt, og når de er der er de hundedyre. Det er nemmere at finde en benzinvogn, skifte klokke (evt. aksel) og motor. Isætning af "olieføringsplader" internt i gearkassen fra Sydafrika modellerne anbefales også når man skal køre mange omdrejninger i en T3 gearkasse.
Glem JX (1,6 TD) Det er en udemærket motor i næsen på en Golf, men den er ganske enkelt ikke nogen særlig velegnet motor rent ydelsesmæssigt. Specielt ikke i en tung høj Syncro. 1,9 med turbo og LLK er nem at bygge i, der findes flere i DK der er synet med den og kører med det og den kan erhverves for mellem 10.000 og 20.000 nyrenoveret altefter hvor meget at arbejdet man kan lave selv. Trinnet over er en 5 cylinder ombygning fra en Audi eller en T4 eller en moderne TDi motor. Det kan dog hurtig gå hen og sprænge budgettet med en sådan ombygning og der er ikke særligt mange i DK endnu med den motor. D.v.s. færre muligheder for erfaringsdeling og måske problemer i synshallen hvis man er uheldig. (laaang diskussion.. masser af læsestof her på siden) Det kan ikke betale sig at smide en brugt motor med et par hundrede tusind på bagen i. Det er ligesom at tisse i bukserne selvom det er MEGET fristende rent startøkonomisk. Gå efter en nyrenoveret motor så ved du at den altid har kørt med... (næste punkt)
Eksternt monteret mellemstor (19 rækker og op) oliekøler, meget gerne monteret i snuden og meget gerne med mulighed for at tilkoble elektrisk blæser (evt. termostatstyret hvis det skal være lidt lækkert) når man kører i terræn eller holder i kø. Ganske enkelt påkrævet og obligatorisk. Kan erhverves for omkring 3000 komplet og det kan ganske enkelt ikke betale sig at køre uden hvis man kræver stabilitet. Olietemperaturene i en 1,9 ombygget Syncro ligger erfaringsmæssigt på den forkerte side af 120 grader.. Det er der ingen motor der holder til..
Decoupler:
En længere diskussion. Det drejer sig om en anordning hvormed man kobler den "automatiske" del af "Syncro" trækket fra. Man skal selvfølgelig så huske at slå det til igen når man regner med at skulle have brug for det. Det er sådanset den eneste ulempe, måske lige udover prisen. Grunden til at man ønsker dette er for at minimere slid på viscosekobling, trækaksler foran, dæk og fortøj. Syncro trækket fungerer således at ved forskel på omdrejninger på hjulene for og bag "stivner" væsken i viskosekoblingen p.g.a. friktion og varme imellem nogle plader inde i anordningen. Dette kan også opstå på meget varme dage eller efter lange motorvejsture og visse andre situationer. Ægte Syncronauter fornemmer jeg sværger til decoupler, og det kan sikkert på sigt betale sig p.g.a. mindre slid på hele den del af drivlinen der via kardannen sætter træk på forhjulene.
Afgifter og brændstoføkonomi. En tung diesel syncro bliver meget svær at rive under 1500 kg. D.v.s. GODAW 11.700 kr i vægtafgift.. Det kan fikses og fakses og fuskes og måske kan den bringes ned på 1500 kg præcis, men så snakker vi stadig 7600 om året. Man skal køre mange km for at den vender.. Diesel motoren i sig selv vejer en del mere end en lille væver boxer. Forvent ikke over 11-12 km/l i en Syncro, der kan rettes lidt på regnskabet ved at køre på alernative brændstoffer som f.eks rapsolie, men det kræver noget arbejde og prisforskellen bliver mindre og mindre som planteolie bliver populært. Udregninger og diskussion om dette emne er der også masser af her på t3nettet.
Regner du med driftsikkerhed så køb en vogn med nyrenoveret drivline, eller gør det selv eller få det gjort.. Det er ikke specifikt for T3, men der er mange Syncroer der IKKE er blevet serviceret ordentligt på drivaksler, gearkasse, fortøj og ophæng eller p.g.a. ovenstående diskussion under "Decoupler" ganske enkelt er slidte og renoveringsmodne.
De fleste syncroer jeg har set er monteret med almindelige 14" varevongsdæk. Skal man virkeligt i terræn kan det være en fordel at have et sæt ekstra 15" eller 16" fælge med grove deciderede terrændæk på. Om man syntes det "hygger" eller larmer når man så kører på motorvej med dem eller om man gider at skifte og køre med den ekstra vægt.. det er op til den enkelte
Håber disse par gode råd kan hjælpe dig til at blive en tilfreds syncronaut, det kan blive til en fantastisk fleksibel bil hvis man er forberedt på lidt modifikationer og opgraderinger. Held og lykke! Og HUSK at tage billeder i processen så vi alle kan blive misundelige og inspirerede til endnu en aften at skifte den bløde stol, familien og stuehuset ud med det kolde gulv i værkstedet!!