Alle T3-2wd-gearkasserne er ens, hvad momentpotentiale angår. Akslerne og lejerne er ens, mens tandhjulenes størrelse kan variere afhængig af gearing. Syncroens gearkasse er grundlæggende den samme, men som bekendt er gearakslen også ført forud der. Tandhjul, lejer osv. er hovedsagelig det samme.
T3'erens gearkasseproblemer deler sig i to hovedretninger:
1) Ydre tæring. Vi ved alle, at vores gearkasse fungerer som offeranode for vores bil. Den sårbare alu-legering bliver trods en fornuftig tykkelse ædt op. Det resulterer i utætheder typisk ved det forreste ophæng og ved trækflangerne. Desværre kommer det snigende og gearkasserne kan køre længe med alt for lidt olie. Det skader ubodeligt.
Jeg bruger at undervognsbehandle gearkassen som resten af undervognen - det virker.
2) Momenthåndtering. Gearkassen er en overvintring fra boblerne med få hk og mindre moment. Den klarer momentet, den er udsat for OK, men da det er i grænseområdet, så er det klogt at være lidt forsigtig i ens kørselsmønster. Rolige tilkoblinger og rettidige gearskift - så er man langt.
Den fejl, der typisk optræder, er at synkronhovedet mellem de 2 højeste gear revner. Heldigvis er der med modelåret 1990 indført et nyt synkronhoved, der er langt stærkere. Det er også det, der monteres ved renovering. Har man det, så er der no worries,