Jeg ved ikke hvor emsige man er med hensyn til askebægre ( så længe de ikke benyttes under kørsel ? ) for i vores Escort Van sidder der faktisk et fabriksmonteret af slagsen, omend det sidder så lavt, at det vil kræve akrobatiske evner at anvende. Det er iøvrigt "gemt" under en kant, hvilket måske forklarer manglende interesse for den detalje ?
Ruderne i bagdørene kan ikke åbnes, da der ikke findes hverken mekanisk eller elektrisk rudehejs. Det KUNNE eftermonteres fra en stationcar eller personvogn, men man er vel lovlydig, eller ? :woohoo:
Toyota havde træ i de tidlige Hi-ace modeller, så det kan sikkert anvendes endnu. Plexiglas letter dog udsynet en hel del, men er forbandet når visse personer er af den opfattelse, at de kan køre med fjernlys lige bag enhver varevogn. Jeg har oplevet det et par gange, at måtte holde ind til siden fordi man / jeg til sidst var så blændet, at jeg mildest talt ikke kunne se en sk.. andet end modbydeligt skarpt lys i samtlige spejle, - her ville træ sgu have været en klar fordel.
Jeg spurgte en gang en synsmand om brugen af solfilm på adskillelsen, men han henviste til styrelsens bestemmelser af hvilke jeg ikke blev klogere.