Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - T3Klub

Sider: [1] 2 3 ... 9
1
Træf / FYN24 9-12 Maj på Carlsberg Camping Tåsinge.
« Dato: 27. Marts 2024 kl: 10:12:09 »
Reservere allerede dagene nu, mere kommer efter påsken.

2
Referater / Referat fra Generalforsamling 2024
« Dato: 14. Marts 2024 kl: 18:58:01 »
Hej alle

Så er T3Klub Danmarks GF overstået.

Den korte:

Bestyrelse ser således ud !
Rasmus Ottesen "soekris" (Bestyrelsesmedlem)
Jens Flensborg (Kassere)
Carsten Paulsen ”Tica” (Formand)

Detaljerne ses i vedhæftede dokument.

OBS! Der er kommet nye vedtægter ser her http://t3nettet.dk/index.php?topic=96875.0

Mvh
Bestyrelsen

3
Vedtægter / T3Klub Danmark Vedtægter pr 10. marts 2024
« Dato: 14. Marts 2024 kl: 18:56:45 »
Vedtægter for T3 Klub Danmark
§ 1 Navn og formål: 
Stk. 1 Foreningens navn er ”T3 Klub Danmark” og dens adresse er: Formandens adresse.   
Stk. 2 Foreningens formål er:
.. at bevare motorkøretøjer af mærket Volkswagen Type 2 (Transporter typebetegnelsen fra VW) samt LT. eneste krav er at det er mindst 25 år siden den pågældende model blev introduceret.
.. fremme interessen for disse køretøjer.
.. at indsamle og bevare enhver form for historisk og teknisk materiale vedrørende for disse køretøjer.
Formålet er desuden at fremme den venskabelige og kammeratlige ånd blandt alle, der interesserer sig for disse køretøjer, blandt andet ved at afholde møder samt arrangere udflugter og træf, hvor gæster er velkomne.

§ 2 Medlemskab
 Stk. 1 Som medlemmer kan optages alle personer, erhvervsvirksomheder og andre foreninger.
Medlemskabet er personligt og kan ikke overdrages til 3. part. 1 medlemskab dækker hele husstanden og giver 1 stemme på Generalforsamlingen. Flere personer i samme husstand kan godt være individuelt betalende medlem. Ved flere betalende medlemmer i samme husstand, har husstanden en stemme pr betalende medlem.


Stk. 2 Indmeldelse kan ske skriftligt ved henvendelse til foreningens adresse eller via e-mail, med opgivelse af navn og adresse. Indmeldelsen effektueres først når kontingent for det regnskabsår, hvori indmeldelsen finder sted, er betalt.   
Stk. 3 Optagelse kan nægtes, når særlige grunde taler derfor og flertal i bestyrelsens stemmer for at afvise indmeldelsen. Nægtelsen kan efterprøves ved næstkommende ordinære generalforsamling.   
Stk. 4 Æresmedlemmer kan udnævnes af generalforsamlingen ved simpelt stemmeflertal. Æresmedlemmer har samme rettigheder som alm. medlemmer, men betaler ikke kontingent.   
Stk. 5 Bestyrelsen kan med alm. flertal beslutte at ekskludere et medlem, der ikke opfylder de af medlemskabet gældende forpligtelser, eller som handler til skade for foreningen. Ekskludering skal stadfæstes på efterfølgende ordinære generalforsamling.   
Stk. 6 Medlemmer, der ikke betaler forfaldent kontingent, slettes uden videre og fratages alle tillidsposter.   
Stk. 7 Udmeldelse i utide skal ske skriftligt til formanden. Resterende kontingent refunderes ikke.     
§ 3 Kontingent   
Stk. 1 Kontingentet fastsættes for hvert regnskabsår af generalforsamlingen. Ved indmeldelse efter 30/6 er det halv kontingent.   
Stk. 2 Æresmedlemmer betaler ikke kontingent.   
Stk. 3 Ved indmeldelse efter indkaldelse til generalforsamling, skal der medbringes dokumentation for indbetaling af kontingent..   
§ 4 Bestyrelsen
 Stk. 1 Foreningens varetages af en bestyrelse bestående af 3 medlemmer. Bestyrelsen skal hvis muligt være repræsenteret med mindst én person fra hver af følgende regioner: Jylland, Fyn, Sjælland/LollandFalster. Foreningens daglige ledelse udgøres af formand og kasserer.   
Stk. 2 Bestyrelsen vælges på den ordinære generalforsamling for 1 år af gangen, og bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, kasserer og øvrige bestyrelsesposter på førstkommende bestyrelsesmøde.
Stk. 3 Der vælges 2 bestyrelsessuppleanter på generalforsamlingen. Suppleanter vælger for 1 år af gangen.   
Stk. 4 Bestyrelsen varetager foreningens interesser udadtil.   
Stk. 5 Det påhviler bestyrelsen at følge det op, som måtte være sat i gang og føre det nødvendige tilsyn.   
Stk. 6 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden på skrift.   
Stk. 7 Bestyrelsesmøder afholdes når formanden finder det fornødent eller et flertal af bestyrelsesmedlemmer kræver det.   
Stk. 8 Indkaldelse sker skriftligt med angivelse af dagsorden, senest 14 dage før.   
Stk. 9 Ved bestyrelsesmøder føres der referat, som offentliggøres for medlemmerne.   
Stk. 10 Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal, men bestyrelsen er først beslutningsdygtig, når et flertal bestyrelsesmedlemmer er til stede.   
Stk. 11 Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.   
Stk. 12 Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.     
§ 5 Udvalg   
Stk. 1 Bestyrelsen nedsætter de for foreningens drift nødvendige arbejdsudvalg.   
Stk. 2 Bestyrelsen udpeger for hvert udvalg en formand, der bemyndiges den nødvendige kompetence med referatpligt over for bestyrelsen.   
Stk. 3 Hver udvalgsformand udarbejder et selvstændigt budget for sit udvalg. Budgettet, som skal godkendes af bestyrelsen, administreres af udvalgsformanden med ansvar over for bestyrelsen.     § 6 Ordinær generalforsamling   
Stk. 1 Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.   
Stk. 2 Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i marts måned skiftevis øst og vest for Storebælt.   
Stk. 3 Indkaldelse skal finde sted med mindst 3 ugers varsel ved skriftlig meddelelse via elektroniske medier.   
Stk. 4 Dagsorden på den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende:   
1.   Valg af dirigent, jf. § 8 stk. 1. 
2.   Valg af referent(er).   
3.   Formandens beretning.   
4.   Kassererens beretning, herunder fremlæggelse og godkendelse af regnskab.   
5.   Fremlæggelse af dette års budget. 
6.   Fastsættelse af næste års kontingent jf. §3, stk. 1.
7.   Indkomne forslag (herunder vedtægtsændringsforslag) jf. § 8, stk. 2 og 3.   
8.   Valg til bestyrelsesmedlemmer, jf. §4 stk. 2.   
9.   Valg af bestyrelsessuppleanter, jf. §4 stk. 3.   
10.   Valg af kritisk revisor og suppleant, jf. §9, stk. 5.   
11.   Eventuelt     
 
§ 7 Ekstraordinær generalforsamling   
Stk. 1 Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen, når denne finder, at der er behov derfor.   
Stk. 2 Bestyrelsen skal indkalde til ekstraordinær generalforsamling, såfremt mindst halvdelen af foreningens medlemmer fremsætter skriftligt krav herom med angivelse af grund.   
Stk. 3 I det i stk. 2 nævnte tilfælde, skal den ekstraordinære generalforsamling finde sted senest 6 uger efter modtagelsen af begæringen.  Stk. 4 Indkaldelse med opgivelse af dagsorden skal finde sted med mindst 3 ugers varsel, skriftligt til alle medlemmer via elektroniske medier.     
§ 8 Generalforsamlings-procedure 
Stk. 1 Generalforsamling ledes af en dirigent, der vælges af forsamlingen, og som ikke må være medlem af bestyrelsen.   
Stk. 2 Forslag fra medlemmerne, som ønskes sat under afstemning inden for dagsordenen, skal sendes skriftligt til foreningens adresse senest 8 dage før generalforsamlingen.   
Stk. 3 De indkomne forslag skal foreligge skriftligt sammen med dagsordenen på generalforsamlingen.   
Stk. 4 Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal med mindre andet følger af nærværende vedtægter.   
Stk. 5 Hvert medlem har 1 stemme.   
Stk. 6 Der stemmes ved håndsoprækning, dog skal skriftlig afstemning finde sted, såfremt mindst 1 stemmeberettigede person ønsker det.   
Stk. 7 Der kan stemmes ved fuldmagt, dog således at fuldmagt kun kan gives til et andet medlem og således, at hvert fremmødt medlem kun kan medbringe 1 fuldmagt.   
Stk. 8 Deltagelse på generalforsamlingen via. Elektronisk medie eks. Teams kan bruges hvis det er muligt, men kan ikke garanteres. Ved deltagelse via. elektronisk medie bortfalder anonymiteten beskrevet i stk. 6.

§ 9 Økonomi 
 Stk. 1 Foreningens regnskabsår går fra den 01.01 til den 31.12.   
Stk. 2 Kassereren indkasserer foreningens indtægter og betaler de af mindst 2 bestyrelsesmedlemmer godkendte regninger.   
Stk. 3 Der føres kassebog over samtlige indtægter og udgifter, og der skal udarbejdes et årsregnskab.   
Stk. 4 Regnskabet revideres af en kritisk revisor, der vælges på generalforsamlingen.   
Stk. 5 Den kritiske revisor vælges for 1 år. Der kan ske genvalg. Den  kritiske revisor må ikke være medlem af  bestyrelsen.   
Stk. 6 Alle frivillige kontante indbetalinger, reservedele arbejdstimer tilegnet til specifikke projekter, anses som donationer og betragtes ikke som en aktie eller ejerskab i projektet.   
Stk. 7 Overskud fra fælles klub-projekter og andre klub aktiver der sælges eller realiseres tilfalder alene klubkassen.     
§ 10 Forpligtelser   
Stk. 1 Foreningen forpligtes udadtil ved underskrift af formanden og et bestyrelsesmedlem i forening.   
Skt. 2 Der påhviler ikke bestyrelsen eller andre medlemmer nogen personlig hæftelse for foreningens påhvilende forpligtelser.     
§ 11 Foreningens opløsning   
Stk. 1 Til foreningens opløsning kræves vedtagelse på en generalforsamling med 2/3 majoritet blandt samtlige medlemmer. Opnås denne majoritet ikke, er bestyrelsen berettiget til at indkalde til en ny generalforsamling, på hvilken opløsning kan vedtages med 2/3 majoritet af de fremmødte medlemmer.   
Stk. 2 Ved foreningens opløsning fordeles foreningens formue til foreningens medlemmer.   
Stk. 3 Indmeldelse i foreningen kan ikke finde sted efter der indgivet ønske om opløsning af foreningen.     
Nærværende vedtægter er vedtaget på Stiftende Generalforsamling d. 8. oktober 2011 og ændret på den ordinære generalforsamling d. 10. marts 2013 i Korsør, revideret senest på den ordinære generalforsamling d. 23. marts 2014. Revideret senest på den ordinære generalforsamling d. 10. marts 2024.

4
Klubsnak / Fremtiden for T3Klub Danmark og FYN’s træf
« Dato: 04. Marts 2024 kl: 16:43:22 »
Fremtiden for T3Klub Danmark og FYN’s træf

Generalforsamlingen i T3Klub Danmark nærmer sig jo, da det er den 10. marts. Der er pt. 40 medlemmer i klubben og tak for det, men der er nærmest ingen der har meldt at de kommer.
Det er sådan at vi i år skal have ny kassere og hvis dette ikke sker, så bliver det et meget simpelt FYN24 træf, hvis der bliver et  :'(   da vi ikke kan køre klubben uden en kassere og derved ikke trække på klubbens konto ved drift af FYN.
Så tænk over det og meld ind hvis der er en der er frisk på opgaven 😊

Beklager den klare udmelding men det er sådan landet ligger.

http://t3nettet.dk/index.php?topic=96866.msg134252;topicseen#new

Mvh
Bestyrelsen og Træf udvalget.

5
Generalforsamling / Indkaldelse til Generalforsamling 10 marts 2024 på FYN
« Dato: 09. Februar 2024 kl: 09:29:02 »
Hej alle

Så er det tid til generalforsamling 2024 i T3Klub Danmark.

I år er det den 10 marts kl. 14-16 på adressen Svalehøjvej 7. 5800 Nyborg

For Dagsorden se vedhæftning.

OBS! Vores kassere ønsker ikke genvalg så overvej gerne om i vil give det et skud så klubben kan køre videre :-)

Vedtægterne findes her: http://t3nettet.dk/index.php?topic=94037.0

Husk at give tilsagn om at i kommer, email er i det vedhæftede dokument.

Formanden har 2 pladser i bilen til dage, så sig til :-)

Mvh
Bestyrelsen

Tilmeldte Deltagere:
Svalen +1
Polle955 +1
Tica +1
soekris
Erik
vw_madsen
Fynboen
Jens-flensborg
Rabundus

6
Flere har desværre ikke fanget at vi har sat kontingentet op til 250kr. derfor dette indlæg.

Det giver noget ekstra arbejde for kasser/formand/admin at finde kontakt informationer på de enkelte brugere og kontakte dem.

Tak for at i støtter op om klubben

Mvh
Bestyrelsen

7
Indmelding i T3Klub Danmark / 45 T3Klub Danmark medlemmer 2024
« Dato: 01. Januar 2024 kl: 07:23:03 »
Her er liste over dem der kan kalde sig medlem dvs. har betalt 2024, og derved også har adgang til rabat ordning hos Hovwdiaudi og VW-shoppen, samt får rabat på deltagelse på Fyn's træffet, . Listen bliver opdateret i rækkefølgen som der ses kontingent betaling på vores bank konto. Tak fordi I støtter op om klubben.

Se her http://t3nettet.dk/index.php?topic=96860.msg134216#msg134216 for indbetalings detaljer.

Tråden opdateres når der konstateres at der er nye indbetalinger eller når der er tid til det. Seneste opdatering 27-03-2024 Kl:8:50

Svalen
Tica
Harlyfin
jensdragoer@XXX.com
Rabundus
Nissen
Erik
Polle995
Jacques
KPETE
Casper L.A.
Diana
Jakob Hjuler
Fynboen
Kitora
Tilgaard
Mudpool
brittogtorben
Ras356
Birk Loke
Dexofan
Syncro jyden jr.
vw_madsen
Baattrup
swissboy
Arnold
Katzmad
Poot
mbpeppe
John Harpøth
multivan
Det Røde Lyn
Tøffelhelten
Bulli
Folmer
Ilse
Jens-flensborg
BNFyn
Steini
soekris
Martin js
bazylko.madsen@XXX.com
Martin stempeldun
B.noer
jbjerrum


Mvh
Bestyrelsen

8
Indmelding i T3Klub Danmark / Kontingent 2024 til T3 Klubben
« Dato: 01. Januar 2024 kl: 07:20:44 »
Hej alle

Godt nytår til T3-folket 8)

Nyt år åbner også mulighed for at indbetale kontingent 2024 til T3 Klubben   :)

Klubbens formål er at samle alle med interesse i VW T3, udveksle erfaringer, tips og tricks, reservedele eller bare at se hvad vi bruger vores T3´er til.

Med kontingentet støtter du driften af T3Nettets hjemmeside, og du får adgang til Klubbens rabataftaler og rabat på træf m.v.

Husk også at T3 Klubben er medlem af MhS hvilket bla. giver adgang til billigere forsikringer for medlemmer af veteranklubber, samt support ved problemer med myndighederne.

Kontingent er på 250,- for hele husstanden og gælder for Jan-Dec.

Beløbet overføres til vores bankkonto, mærket med dit brugernavn her på T3nettet

Bank er Danske Bank Reg Nr 9570 KontoNr: 12032803

Følg med her http://t3nettet.dk/index.php?topic=96861.new#new for antallet af medlemmer i 2024.

Vi ses forhåbentligt snart til nogle træf.

OBS! Vi sender første medlemsliste til Hovwdiaudi den 1 Feb. 2024, det betyder at muligheden for rabat ryger for dem der ikke er på listen

Mvh
Bestyrelsen

9
Indmelding i T3Klub Danmark / Angående Kontingent 2024 til T3 Klubben
« Dato: 27. December 2023 kl: 08:08:53 »
For det første så indbetal ikke før den 1 Jan 2024.

Og en lille huskepiller til medlemmerne  8)

Kontingentet er sat op til 250kr så hvis du har sat automatisk betaling til via. banken så husk lige at få det ændret så kasseren ikke skal bruge for meget tid på at kontakte jer :-)

På forhånd tak
Bestyrelsen

10
Mekanisk / Gearkasse koder og udveksling
« Dato: 04. December 2023 kl: 16:17:49 »
Gearkasse koder og udveksling

11
Træf / VWeekend#16 D.11-13 aug. 2023
« Dato: 07. Juni 2023 kl: 07:42:03 »
Så er der åbnet for tilmelding til VWeekend#16 D.11-13 aug. 2023

http://vweekend.dk/info/?page_id=762

https://www.facebook.com/VWeekend

Det plejer at være et rigtig hyggeligt træf.

Mvh
Formanden

12
Træf / FYN23 vinderne
« Dato: 23. Maj 2023 kl: 16:49:56 »
Den fineste "Sneglen"

Den værste "Smørklatten"

Den længst væk "Arnedahl"

Den ældste "John Harpøth" (Afgjort efter VIN nummer)

Tillykke til vinderne

13
Træf / FYN23 er vel overstået
« Dato: 21. Maj 2023 kl: 16:03:39 »
Så er formanden kommet hjem godt øm i benene  :o

Tak til alle dem der deltog og var med til at gøre FYN23 til det træf som det skal være.

Vi har bestilt pladsen igen til næste år. Så få sat hak ved den 10-12Maj 2024 hvor FYN24 løber af stablen :)

Mvh
Formanden

14
Klubsnak / OBS! Ang kasketter de er ikke klar til FYN23
« Dato: 17. Maj 2023 kl: 13:41:01 »
Hej

Jeg har lige snakket med dem der skulle lave kasketterne og der er problemer med teksten www.t3nettet.dk det ligner noget der er løgn, så vi har stoppet produktionen af dem.

Vi skal have undersøgt det mere i detaljer før vi tager en beslutning.

Mvh
Formanden

15
Træf / Lukket for bestilling af FYN23 T-shirt
« Dato: 03. Maj 2023 kl: 19:58:40 »
Frist for bestilling af T-shirts er lørdag den 6 Maj. Da vi skifter leverandør af T-shirts så tjek lige størrelserne har https://www.payperwear.com/en/size-guide

Se mere her  http://t3nettet.dk/index.php?topic=96814.msg134087;topicseen#new

Sider: [1] 2 3 ... 9