Ja, siliconeslanger er state of the art, når det angår LLK. Men når du kigger på priserne for sådan nogle bøjninger, så vil du også se, at du hurtigt kan koste mere end resten af bilen.
Derfor er der grund til at tænke alternativt, og det er der allerede gjort. Hvad kendetegner alm. kølerslange? Jo, at det er en slange, der er beregnet til at huse et overtryk på ca. 1 bar (kan vi bruge det? Ja, vi kan), at det er beregnet til temperaturer på 90-110 grader (kan vi bruge det? Ja, vi kan) og at det er beregnet til at sidde i et oliesnasket motorrum (kan vi bruge det? Ja, vi kan).
Sådan tænkte hunden selv for 6-7 år siden, da han satte LLK på sin sika, og derfor svejsede han nogle fine rør af nogle lige stykker og nogle bøjninger (50 mm), som han købte for en slik hos Sanistål, og overgangene blev lavet af helt almindelig kølerslange. Det fungede perfekt i 4 år, indtil han solgle bilen, og da han tog kittet af for at sætte det på sin Carat (hvilket han af dovenskab aldrig fik gjort), der var slangerne stadig friske som nye. Som den sidste overgang mellem 50 mm rørene og til manifolden, hvis studs er 45 mm, kan man med fordel bruge det oprindelige slangestykke - det har nemlig præcis den reduktion.
Forøvrigt kører vores Astra også med LLK lavet med samme slangesystem, og det holder fint.
Held og lykke med projektet - og husk nu, at med mindre du finder en rigtig godt vindomsust sted, så vokser træerne ikke ind i himlen selvom man får en LLK på. Én ting er nemlig at sætte en madkassestor køler på, men hvis ikke den er udsat for strid kold blæst, så nytter det jo nada. Har du overvejet nogle gode steder?