Jeg er bange for, at afgørelsen ikke bliver entydig.
Historisk set er der fire principper i spil.
1) Der findes plejlstænger, hvor krydspinden er fixeret i topøjet vha. en bolt, der spænder det opslidsede topøje sammen om krydspinden. Her er der i sagens natur intet spillerum mellem krydspind og plejlstang, og glidebevægelsen finder sted mellem krydspind og stempel.
2) Så er der nålelejet, der er det udbredte princip i små totaktere. Her er glidebevægelsen naturligvis, hvor krydspinden går gennem lejet, og der er slør, så der er plads til varmeudvidelse.
3) Kæmpemæssige dieselmaskiner har et krydshoved, hvor plejlstangen er delt midtpå og øverste del er fast boltet på stemplet.
4) Og endelig er der vores princip med flydende krydspind, hvor glidebevægelsen kan foregå både mellem plejlstang (dens topbøsning) og krydspind, men også mellem krydspind og stempel. Den væsentligste bevægelse er dog mellem topbøsningen og krydspinden. Og her er der naturligvis slidtage, men det er dælme lidt! Der skal selvf. være et spillerum til smørefilmen, og hvis du eftersøger den tilladte størrelse af det, så siger en gammel tommelfinger regel, (hvis jeg husker ret), at smørefilmen skal have fri plads på mellem 1 og 3 promille af lejets diameter. Hvis det spillerum, som I kan måle holder sig der inden for, så er alt ok - (lejet e i dette tilfælde 24 mm Ø, og så kan du selv hekse med at udregne 3 promille) - er det mere, så må der nye topbøsninger i. Der er dog yderst sjældent, at der er et problemsted - det ses faktisk kun, hvis motoren er død af oliemangel - det er så ussel lille en bevægelse, der sker i dette leje, og en JX'er har jo oliesprøjtedyser, så der bliver konstant spulet olie på stedet.
