T3 Fora.. > WBX/LBX Fora

Koblingsproblem 1.9 wbx

(1/2) > >>

Peller:
Hej derude.
Jeg skal køre på ferie i min T3 camper på fredag, og som alle andre ting der går galt med biler, så er timingen virkelig dårlig.
Jeg kan periodisk ikke komme i gear. Det er som alle gearene er væk. Bakgearet kan til nøds findes, hvis den blive smidt derop med vold. Efter jeg finder bakgearet virker alle gear flydende igen i ca. 50 til-koblinger, og så er det galt igen. Er det koblingen der hængr eller måske et udrykkerleje? Bilen er 1.9 WBX 78 hk, fra 1987.

ottokrog:
Ned underbilen og se hvad der sker med gearstangen på selve gearkassen. Måske er det der den er alt for sløv i betrækket. Hvis det er koblingen vil den lyde forfærdelig når du prøver at sætte den i gear. Men vi skal have lidt flere input for at fejlfinde her, tror jeg. Når den kørerfejlfrit, er det så i fart? Man kan jo godt skifte gear i farten, uden at bruge kobling overhovedet. Hvis det er tilfældet, så kunne det måske være koblingen. Kravl også ned og se om koblingen faktisk bevæger sig tilstrækkeligt.

Peller:
Når gearene flyder fint, er det både ved kørsel og i stilstand. Man kan godt mærke den kobler til. Jeg har glemt at skrive at gammel ejer har fået skiftet kobling lige inden jeg købte den. Slavecylinderen er også blevet skiftet i denne ombæring. jeg har haft reservehjulet ude, og kigget i kassen, under huset, og kontrolleret forbindelserne derned af. Det ser fint ud. Hovedcylinderen under instrumentbordet er lidt våd af olie, så ved ikke om det er her fejlen skal findes?

me:
Har lige fået skiftet koblings hovedcylinder fordi den blødte voldsomt, men der var ingen problemer med gearskiftet, hverken før eller efter udskiftning.
Så jeg tænker ikke at det er her problemet skal findes.
Har mere mistanke til skålen der går op ved gearkassen som nylon kuglen går ned i; hvis den er revnet kan det i perioder være vanskeligt at skubbe gearstangen frem eller tilbage.
Men det er jo det gode ved periodiske fejl; man kan gætte i månedsvis.

ottokrog:
Det kunne godt være hovedcylinderen. Hvis den drypper olie skal du have den skiftet under alle omstændigheder, så jeg ville starte der.

Men, know before you go.

Når alting fungerer, så kravl ind under bilen og mål med en tommestok hvor langt slavecylinderen bevæger sig.

Når den driller, så gør det samme.

Hvis slavecylinderen bevæger sig mindre ved drilleri, så er det sandsynligvis hovedcylinderen, der periodisk sætter ud.

Hvis der ingen forskel er på afstanden slaven bevæger sig, så er det IKKE hovedcylinderen, men sandsynligvis skålen som beskrevet af me.

Ellers er det nok desværre en fejl i gearkassen, og så må du ud og lede efter en ny.



Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version