T3nettet og T3Klub Danmark forum

Vores biler. => Din bil... => Emne startet af: LBXeren efter 04. November 2015 kl: 20:11:10

Titel: Kamp´eren
Indlæg af: LBXeren efter 04. November 2015 kl: 20:11:10
Nu vil jeg også prøve det her bilbeskrivelse  :lol:  Har længe været på udkig efter en T3 camper og næsten ved et tilfælde opstod muligheden i foråret 2015 da en kammerat havde fået en i "overskud" som vi kunne lave en handel på. En ´88er Multivan ombygget til Camper med 2,1 DJ motor, SCA hævetag, og lille køkken. èn ejers og efter regningerne at dømme fået skiftet motor på et tidspunkt (har alle værkstedsregninger på den). Ganske lidt rust og velkørende motor, så vi var klar til 2015 sæsonen men...efter kort tid gik vandpumpen og da jeg efterhånden fik gravet mig lidt ind var der et par ting mere der skulle fikses, bla. kan nævnes...
Ny vandpumpe
Ny starter
Ny generator
En del kølerør skiftet til rustfri
Skiftet en del køleslanger
Baghjulslejer
Bremsetromler
Renoveret venstre trækaksel m. fedt og nye manchetter
Koblingsslavecylinder
Baklyskontakt

+ et par ting mere, det meste fordelt over sæsonen 2015, og kun starteren der svigtede mens vi var på tur, det andet blev skiftet før det stod helt af. Den var bl.a. på sydfyn i sommeren og en tur at vende nede i østrig (via førnævnte kammerat  :) ). I mellemtiden er der eftermonteret markise, syet gardiner, gasfyret er afmonteret (kommer ikke til at køre på tur i ydersæsonerne alligevel) og den er lige blevet nysynet, pladerne er pillet af og nu står den for den første helt store tur. Den har smidt med olien og kølevandet og den blinkende røde lampe ved temperaturmåleren er blevet en trofast følgesvend så nu ryger motoren ud og skal pakkes om.....et større projekt, men mig og kæresten er så glad for den bil at der må godt bruges noget tid og penge på at holde den i live  :)

Hvorfor så T3, tjah i kender nok alle argumenterne + at det næsten var den første bil jeg kørte i som VVS-lærling, dog en 1,6 Diesel dengang...
Titel: Kamp´eren
Indlæg af: Rabundus efter 04. November 2015 kl: 22:24:22
Rigtig hjertelig velkommen  den bil ser rigtig fin ud
mange hilsner Rabundus
Titel: Kamp´eren
Indlæg af: javs efter 06. November 2015 kl: 15:52:05
Dejlig DYT  :woohoo:  :woohoo:
Titel: Kamp´eren
Indlæg af: LBXeren efter 06. November 2015 kl: 18:38:41
Citat fra: "javs" post=123472
Dejlig DYT  :woohoo:  :woohoo:


Lige præcis  B)  :cheer:  den er fed  B)
Titel: Kamp´eren
Indlæg af: LBXeren efter 08. November 2015 kl: 08:42:57
Så er motoren fritlagt, alle forbindelser til/fra er afkoblet, gearkassebolte løsnet, varmeblik er løsnet og den er klar til at blive hevet nedenud.....men mangler en motorkran/giraf  :unsure:

Er der nogen herinde, gerne omkring Århusområdet der har en stående der evt. kunne lånes over en weekend mod f.eks. en god flaske rødvin eller andet?

mvh
Bjarne
Titel: Kamp´eren
Indlæg af: Thomas efter 08. November 2015 kl: 08:59:29
Rigtig fin bil. Kørte den igennem skødstrup for ca. en uge siden?
Titel: Kamp´eren
Indlæg af: LBXeren efter 08. November 2015 kl: 09:28:57
Citat fra: "Thomas" post=123497
Rigtig fin bil. Kørte den igennem skødstrup for ca. en uge siden?


Hej Thomas, og tak  :), det kan sagtens passe at det var min du så, den fik lavet det sidste inden den blev synet i Lystrup, bilen holder til i 8541, i Studstrup  B)  B)
Titel: Kamp´eren
Indlæg af: Thomas efter 08. November 2015 kl: 09:51:48
Ja. Det er lige i nærheden. Jeg bor 8541 lygten.  :cheer:
Titel: Kamp´eren
Indlæg af: ottokrog efter 08. November 2015 kl: 10:24:11
Hvis ikke lige du finder en kran, så er det let nok lige at løfte bagenden 25 cm, sænke motor og gearkasse ned, sætte en klods under gearkasse, og så trækker du motor bagud på en donkraft. Hvis ikke du forstår er du velkommen til at ringe. Jeg har gjort det masser af gange.
Titel: Kamp´eren
Indlæg af: LBXeren efter 08. November 2015 kl: 12:23:05
Hej Otto, tak for tippet, har luret på lidt det samme, prøver at finde en kran og hvis det ikke lykkedes må jeg prøve mig frem med din metode  :)
Titel: Kamp´eren
Indlæg af: Andreas efter 08. November 2015 kl: 14:19:39
Jeg har en stående du må låne, jeg er fra Silkeborg
Titel: Kamp´eren
Indlæg af: LBXeren efter 08. November 2015 kl: 16:00:20
Citat fra: "Andreas" post=123503
Jeg har en stående du må låne, jeg er fra Silkeborg


Hej andreas, lyder godt, har sendt en pb  :)
Titel: Kamp´eren
Indlæg af: LBXeren efter 10. November 2015 kl: 20:50:26
Så er der gravet lidt mere historie frem om Kamp´eren, efter en gennemgang af alle de gamle papirer. Og det er faktisk ikke en én-ejers bil som jeg først skrev!! :blush:

Bilen er leveret d. 25-01-1988 af Tåstrup Motor Center, Svend Erik hansen Aps, Roskildevej 314 - 630 Tåstrup til Træpladekontrollen, sekretariatet; Teknologisk Institut, Gregersensvej 2630 Tåstrup. D. 25-11-1993 skifter den så ejer til et arkitektfirma i København og er i samme ejerskab indtil den bliver handlet af min kammerat og efterfølgende mig i tidligt forår 2015.På samme tidspunkt (25-11-1993) bliver den ombygget til camper for kr. 35.000,- af P.P. Autocamper i Allingåbro. Den har fået ny motor omkring år 2000, der ligger en regning fra et tysk firma på en Rumpfmotor, 2,1 DJ med beløb angivet i DM og Euro (hele 4074,84 DM incl. mWst), men dato på faktura mangler. Den har været involveret i lidt færdselsuheld bl.a. i Berlin og Rothenburg ob der Tauber og den har sågar hentet en fartbøde på Sydmotorvejen i 2008.

Faktisk meget sjovt at kunne følge bilen og stykke historikken sammen fra gamle dage da alting var meget bedre, bortset fra at Berlin-muren stod endnu, og jeg lige var begyndt at tune Puch Flagskib mm.  :cheer:  B)
Titel: Kamp´eren
Indlæg af: LBXeren efter 14. November 2015 kl: 17:11:09
Så kom vi lidt længere i projekt motor på Kamp´eren, så skal der skrues motor, renses, pakkes om, måles ud og hvad der ellers hører til for at få maskinen helt kampklar til sæsonen igen. :) Spændt på at se hvor slidt den er i cylindrene.... :)
Titel: Kamp´eren
Indlæg af: Hinze efter 14. November 2015 kl: 19:50:57
Citat fra: "LBXeren" post=123545
tune Puch Flagskib mm.  :cheer:  B)


mjaa, jeg var nu mest til Honda cd-50 og Yamaha dx  :woohoo:
Titel: Kamp´eren
Indlæg af: gunnar6690 efter 14. November 2015 kl: 23:49:57
Honda CD50 også her
Titel: Sv: Kamp´eren
Indlæg af: LBXeren efter 06. Januar 2016 kl: 17:50:34
Der efterjulehygges i det lille hjem,med at slibe ventiler,slibe pakflader i topstykke mm. Nu fandt jeg hvert fald ud af hvorfor den ikke kunne holde på vandet (og dertil sugede luft ind i kølesysemet). Pakfladerne ved kølevandstilslutningerne på topstykkerne var så irrede og fyldt med tæringsgrater at o-ringe, pakninger mm. ikke havde en chance for at holde tæt.Passer meget godt med at den smed al vandet over i ekspansionsbeholderen, men da den så skulle trække det tilbage igen på vakuum´et trak den luft ind ved de dårlige pakflader. Spændt på at se om en ompakning løser opgaven, evt.med en tynd film Hylomar  ;D.

Nu får den nye stempler, foringer, ringe, krydspinde mm, og alle pakninger bliver skiftet....men.....olieaftaps-gevindet er mildest talt smasket, en god forklaring på en del af oliesvineriet.....så arbejder lidt på, via en makker, at få blokken op i en fræser og fræse et rustfrit sæde til den....mere følger...ren hygge i de kolde måneder  8) 8)
Titel: Sv: Kamp´eren
Indlæg af: LBXeren efter 06. Januar 2016 kl: 17:54:04
..og skal lige huske at sige at der er handlet ny kofanger og træk, via Jønne som stumpemand og Thomas som mellemmand, så tusind tak forhjælpen med det  :) :)
Titel: Sv: Kamp´eren
Indlæg af: buddha_uffe efter 06. Januar 2016 kl: 22:48:45
Godt at høre at der bliver skruet og udbedret fejl.. Det skal nok blive godt.. :-)
Godt du har fjernet Jønne's "træk" for han havde da noget af en løbetud i dag..  ;D
Titel: Sv: Kamp´eren
Indlæg af: verner efter 07. Januar 2016 kl: 01:52:11
ang. oliebundpropsgevind, så kan man få et, sæt med snittap til overstørrelse samt bøsning  :)

fåes bla. i biltema og ebay
Titel: Sv: Kamp´eren
Indlæg af: LBXeren efter 16. Januar 2016 kl: 14:33:37
så blev bundpropsgevindet fixet...

Først blev recessen fræst op, så der var en plan pakflade, hullet blev boret og skåret op til M20 og der blev drejet en bøsning der passer ned i M20 hullet, med et M12 hul i til den nye bundprop....og min makker er ikke værktøjsmager for ingenting, så bøsningen blev liiige sikret med en 4mm pinolskrue ind i siden og tætnet med flydende pakning. Jeg er stensikker på at når den bil er formuldet står bundskruen tilbage som den eneste rest til arkæologerne  8) 8) :) ;D

Og så er der en god stor pakflade så man kan vælge at sætte en temperatursensor i, istedet for selve bundproppen  8)

Nu bør det ikke være dér olien vælter ud  ;)



Titel: Sv: Kamp´eren
Indlæg af: SOTA efter 17. Januar 2016 kl: 18:19:30
Har nøjagtigt samme problems mht bundproppen ... Og ser Biltema har løsningen ril 189 kr for gevindskære sæt samt 6 propper !!! Billig løsning - mit spørgsmål er kan der risikere at komme metal spåner i bundkaret ? De burde jo komme m ud når gevindskæren kører ind ?
Dbh SOTA
Titel: Sv: Kamp´eren
Indlæg af: LBXeren efter 17. Januar 2016 kl: 18:44:00
Mht. spåner fik vi sat en slange igennem fra cylindersiden op under hullet og forbundet til en støvsuger og samtidig med at vi borede/fræste holdte vi en støvsuger på fra oven af. Og der kom alligevel en del spåner som skulle blæses/støvsuges ud og bagefter skyller jeg krumtaphuset igennem for at få de sidste med. Om man kan lave operationen med motoren monteret og arbejde under op uden at få spåner ind i motoren ved jeg ikke.

Jeg har godt set biltema løsningen men jeg synes at pakfladen til kobberringen bliver for lille og for ujævn/ikke plan (til min smag  :)) på grund af den reces som hullet ligger i, så derfor valgte jeg den lidt mere omstændige men forhåbentlig også langtidsholdbare løsning, når jeg nu havde motoren ude  :)
Titel: Sv: Kamp´eren
Indlæg af: LBXeren efter 08. Februar 2016 kl: 20:37:28
....så begynder det at ligne en motor igen..... :-)

Bliver fedt at hælde den i bilen igen og få den starte op igen med fuld kompression på alle 4 cylindre, alle 112 hk tilbage i folden og forhåbentlig ingen vand/olie-dryp....om VW guderne vil  8) 8)

Titel: Sv: Kamp´eren
Indlæg af: LBXeren efter 24. Marts 2016 kl: 09:35:23
Så er den nyrenoverede motor hældt i og startet op. Havde noget af en kamp med at få shim´et det rigtige spilerum ind på krumtappen, tror jeg havde svinghjulet af en 5-6 gange inden det lykkedes. Men godt at det blev gjort, den havde hidtil kørt med 0,3mm fordi der manglede en shims ???

Motor monteret, afbrudt benzinslange og tørnet på starteren indtil den satte olietryk, ville ikke risikere at den sprang igang, uden liiige at have tjekket at den nye oliepumpe nu gjorde det den skulle. Forbinde benzinslange, hælde kølevand på og tørne igen.....og det spiller  :) ingen klapren fra ventilløftere, sund lyd og masser af kompression. Og oliespildet.....? Tjah, den er en smule utæt der hvor jeg har monteret de 2 ekstra olietemperatur/tryk følere i Biltema-flangen så det skal jeg lige have kigget på... ;D

Nu mangler der kun lige det sidste....
Titel: Sv: Kamp´eren
Indlæg af: LBXeren efter 10. Juli 2016 kl: 17:52:55
Og så lige en opdatering på el-siden....

Har ryddet op i ledningsvirvaret, fandt 4 "blinde" udgange fra startbatteriet der enten endte i tomme stik eller afklippede ledninger, så rart nok at få det af vejen så man har en chance for at se hvad der går hvorhen af ledninger  :). Har efterfølgende monteret en Ctek Dual DC/DC lader der udover at fungere som skillerelæ også laver en temperaturbestemt ladning og prioritering mellm start- og forbrugsbatteri, og den er klar til at koble solceller direkte på. Skiftede det gamle forbrugsbatteri (som i virkeligheden var et startbatteri :() med et 95 Ah Exide forbrugsbatteri, monteret en Ctek overvågning for at følge hvilespændingen og fået sat en sikringsboks op til de 3 forbrugere der er til forbrugsbatteriet (køleskab, vandpumpe og 12V udtag). Så nu er der ved at være styr på strømmen også.

Derudover er skydedørshængslet blevet skiftet, hængselsskinnen er renset for rust og malet, gearkasseolie er skiftet, bremser og bremsevæske efterset, der er blevet lavet cockpitlys,monteret ny radio, kopholdere, udendørstemperaturmåler, fruen har syet gardiner til den, og en masse andre småting.... 8)

Så nu er projekterne ved at være i bund for denne omgang, nu er den hvert fald klar til Busfest og derefter 3 ugers Europa-tur-----tror jeg nok....med mindre der dukker noget andet op selvfølgelig....jo, skal lige have lavet et olieskift inden ferien forresten..... :) :)

Titel: Sv: Kamp´eren
Indlæg af: LBXeren efter 25. Juli 2016 kl: 16:48:51
Og så har fruen været igang med lidt kreativt stofmisbrug  :) :)

Syet hængelommer over køkken og på siden af hævetaget, stor lomme der passer ind under solo-sædet og sidelommer til bagerste stolpe. Rart med noget aflæggerplads når den nu ikke er indrettet med skabe  :) :)


Titel: Sv: Kamp´eren
Indlæg af: LBXeren efter 20. August 2016 kl: 17:54:55
Så er Kamp´eren retur efter vores første længere tur som T3-ejere. Turen gik til Bretagne og Normandiet og løb op i ca. 4500km, v. små 9 km/l, en halv liter olie og ingen tekniske defekter.....den er genial som feriebil den vogn, og fedt endeligt at få den brugt til det den er beregnet til :-)

...og så blv der lige snakket et par nye ideer så den skal liiiige opdateres på et par punkter, bl.a.  vil jeg have monteret solpanel på den til strøm
Titel: Sv: Kamp´eren
Indlæg af: LBXeren efter 12. August 2018 kl: 16:42:58
Så er Kamp´eren retur fra 3 ugers fed sommerferie i det sydfranske. Lidt af en svendeprøve for bilen, bl.a. bjergkørsel i 36 graders varme, 2,5 times kø i Tyskland på grund af spærret motorvej og i det hele taget meget varmt vejr. Bilen åd det hele uden mislyde og man blev bare glad for at kunne lave sådan en tur i en 30 år gammel bil....men..... :'( :'(

Fruen og mig selv (sagde hunden) har kigget hinanden dybt i øjnene og er blevet enige om at vi skal prøve noget andet, så Kamp´eren skal videre til en ny glad ejer. Mens vi har haft den har den været i Østrig, Bretagne, Sydfrankrig (3 gange) foruden en del weekendture, træf mm. så der er potentiale for masser af oplevelser i den bil.

Så hvis der er nogen herinde der er interesseret i en ´88 Camper med hævetag så smid evt. en besked herinde så kan vi tage en snak. Den har en 112 hk DJ-motor og der er monteret en del nyt udstyr.

Den ryger til salg til 65 tkr, alt inklusiv. Har lige et par småting jeg vil have fikset inden den ryger på FB, G&G mv. Opdatering følger.

(http://[attachment id=1 msg=132047])
Titel: Sv: Kamp´eren
Indlæg af: Flemse-type2 efter 17. August 2018 kl: 07:21:52
Hej, jeg har sendt en privat besked. Mvh Flemming