Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - T3Klub

Sider: [1] 2 3 ... 21
1
Klubsnak / Et grynt fra formanden
« Dato: 11. April 2024 kl: 13:54:54 »
T3Klub Danmark som står for at arrangere FYN's træf hvert år.

Dette træf står bestyrelsen og træfudvalget for.

Nu har jeg flere gang over de sidste år oplevet at enkelt medlemmer selv tager fat i eks. campingpladsen eller de steder vi har haft besøgt og i et enkelt tilfælde i Bregninge Mølle med spørgsmål ang. vores FYN's træf.  Jeg har forståelse for at man gør det og at man tror at man hjælper, men det skal stoppe nu og her.

Det undergraver vores arbejde og giver forvirring hos dem vi snakker med ang. træffet.

Hvis der er noget man vil vide eller ønsket undersøgt så kontakter man bestyrelsen og så tager vi det derfra.

Formands posten er nu officielt åben til på GF 2025.

Mvh
Formanden



2
Træf / Hvem kan vi møde på FYN24?
« Dato: 10. April 2024 kl: 17:39:06 »
Her kan du se hvem du kan støde ind i på FYN24

Træfudvalg og Bestyrelse:
Polle955
VWmadsen
Jens Flensborg
Soekris
Tica

Alle de andre nørder :)
Katzmad
Fynboen
Arnedahl
swissboy
Syncro jyden Jr.
bnfyn
Svalen
Tilgaard

3
Træf / FYN24 9-12Maj 2024 på Carlsberg Camping
« Dato: 10. April 2024 kl: 16:31:30 »
Så er programmet for FYN24 "klar"

Sted: Carlsberg Camping på Tåsinge.

Det er ikke et krav at man er medlem af T3Klub Danmark.

Husk at alle Type 2 (T1,T2, T3 og T4) samt LT'er hvor modellen er lanceret for mindst 25år siden er velkommen.

I skal være OBS på at der er nogle ændringer i måden at det afvikles på.

Skal der være pandekager og cruise så tjek denne tråd http://t3nettet.dk/index.php?topic=96882.msg134273;topicseen#new

Tilmelding er ikke bindende men skal bruges til planlægningen af EL på pladsen. Skriv på fyn24"snabela"t3klubben.dk

Grill: Der tændes op i grillen torsdag til lørdag, det er muligt at bestille grill bakke til fredag aften de andre dage må i selv købe ind til.

Grillbakker: Det er muligt at bestille grillbakker til fredag aften, de forventes at indeholde: Nakkekotelet, kylling og pølse, samt salater, prisen er 100kr/stk. Du skal betale på mobilpay 21770306 (Mads Sandfelt) husk at skrive dit navn,  fristen er tirsdag den 7maj kl 12:00.

Kontakt email: fyn24"snabela"t3klubben.dk

Kontakt mobil: Formanden: 22613937

Mvh
Træfudvalget og T3Klub Danmark bestyrelsen

4
Klubsnak / Sv: Til de tålmodige medlemmer der bestilte en kasket
« Dato: 08. April 2024 kl: 12:31:51 »
Så er de landet hos formanden  8)

De kommer med på FYN24, så hvis du ikke deltager så prøv at arrangere at nogen kan tage dem med til jer, ellers må vi sende dem.


5
Klubsnak / Sv: Til de tålmodige medlemmer der bestilte en kasket
« Dato: 05. April 2024 kl: 20:33:17 »
Systuen ringede i dag :-)

Og de er klar til afhentning, det gør jeg så på mandag og kigger samtidig på flisjakker og FYN24 programmet kommer i starten af næste uge.

Mvh
Formanden


6
Klubsnak / Sv: Til de tålmodige medlemmer der bestilte en kasket
« Dato: 04. April 2024 kl: 07:01:00 »
Snakkede med leverandøren i går.

De arbejder stadig på dem, det er åbenbart ikke så nemt at lave dem.

De bør være klar til FYN24

Mvh
Formanden

7
Træf / Vi søger nogle frivillige til FYN24
« Dato: 29. Marts 2024 kl: 12:16:37 »
Hej alle

I år har vi valgt at skrue lidt ned for presset på bestyrelsen og træfudvalget.

Så vi har brug for nogen frivillige til at byde ind på nogle opgaver.

Fredag aften efter maden (10/5): 2 personer til at bage pandekager ca. 1½ times tid + at gøre dejen klar. (Klubben har alle remider og der vil være instruktører til at hjælpe jer i gang).

Lørdag formiddag (11/5): Nogen der vil arrangere et cruise, 1½-2 timer cruise rundt på Fyn, foto point og afslutter vi ved et is huse eller hos Sydfyns Autocamper er op til jer og hvad aftaler i kan få på plads.

Lørdag eftermiddag kl15 (11/5): 2 personer til at bage pandekager ca. 1½ times tid + at gøre dejen klar. (Klubben har alle remider og der vil være instruktører til at hjælpe jer i gang).

Skriv til fyn24@t3klubben.dk eller ring til formanden på 22613937 hvis i er friske.

Mvh
Træfudvalget og bestyrelsen.

8
Træf / FYN24 9-12 Maj på Carlsberg Camping Tåsinge.
« Dato: 27. Marts 2024 kl: 10:12:09 »
Reservere allerede dagene nu, mere kommer efter påsken.

9
Referater / Referat fra Generalforsamling 2024
« Dato: 14. Marts 2024 kl: 18:58:01 »
Hej alle

Så er T3Klub Danmarks GF overstået.

Den korte:

Bestyrelse ser således ud !
Rasmus Ottesen "soekris" (Bestyrelsesmedlem)
Jens Flensborg (Kassere)
Carsten Paulsen ”Tica” (Formand)

Detaljerne ses i vedhæftede dokument.

OBS! Der er kommet nye vedtægter ser her http://t3nettet.dk/index.php?topic=96875.0

Mvh
Bestyrelsen

10
Vedtægter / T3Klub Danmark Vedtægter pr 10. marts 2024
« Dato: 14. Marts 2024 kl: 18:56:45 »
Vedtægter for T3 Klub Danmark
§ 1 Navn og formål: 
Stk. 1 Foreningens navn er ”T3 Klub Danmark” og dens adresse er: Formandens adresse.   
Stk. 2 Foreningens formål er:
.. at bevare motorkøretøjer af mærket Volkswagen Type 2 (Transporter typebetegnelsen fra VW) samt LT. eneste krav er at det er mindst 25 år siden den pågældende model blev introduceret.
.. fremme interessen for disse køretøjer.
.. at indsamle og bevare enhver form for historisk og teknisk materiale vedrørende for disse køretøjer.
Formålet er desuden at fremme den venskabelige og kammeratlige ånd blandt alle, der interesserer sig for disse køretøjer, blandt andet ved at afholde møder samt arrangere udflugter og træf, hvor gæster er velkomne.

§ 2 Medlemskab
 Stk. 1 Som medlemmer kan optages alle personer, erhvervsvirksomheder og andre foreninger.
Medlemskabet er personligt og kan ikke overdrages til 3. part. 1 medlemskab dækker hele husstanden og giver 1 stemme på Generalforsamlingen. Flere personer i samme husstand kan godt være individuelt betalende medlem. Ved flere betalende medlemmer i samme husstand, har husstanden en stemme pr betalende medlem.


Stk. 2 Indmeldelse kan ske skriftligt ved henvendelse til foreningens adresse eller via e-mail, med opgivelse af navn og adresse. Indmeldelsen effektueres først når kontingent for det regnskabsår, hvori indmeldelsen finder sted, er betalt.   
Stk. 3 Optagelse kan nægtes, når særlige grunde taler derfor og flertal i bestyrelsens stemmer for at afvise indmeldelsen. Nægtelsen kan efterprøves ved næstkommende ordinære generalforsamling.   
Stk. 4 Æresmedlemmer kan udnævnes af generalforsamlingen ved simpelt stemmeflertal. Æresmedlemmer har samme rettigheder som alm. medlemmer, men betaler ikke kontingent.   
Stk. 5 Bestyrelsen kan med alm. flertal beslutte at ekskludere et medlem, der ikke opfylder de af medlemskabet gældende forpligtelser, eller som handler til skade for foreningen. Ekskludering skal stadfæstes på efterfølgende ordinære generalforsamling.   
Stk. 6 Medlemmer, der ikke betaler forfaldent kontingent, slettes uden videre og fratages alle tillidsposter.   
Stk. 7 Udmeldelse i utide skal ske skriftligt til formanden. Resterende kontingent refunderes ikke.     
§ 3 Kontingent   
Stk. 1 Kontingentet fastsættes for hvert regnskabsår af generalforsamlingen. Ved indmeldelse efter 30/6 er det halv kontingent.   
Stk. 2 Æresmedlemmer betaler ikke kontingent.   
Stk. 3 Ved indmeldelse efter indkaldelse til generalforsamling, skal der medbringes dokumentation for indbetaling af kontingent..   
§ 4 Bestyrelsen
 Stk. 1 Foreningens varetages af en bestyrelse bestående af 3 medlemmer. Bestyrelsen skal hvis muligt være repræsenteret med mindst én person fra hver af følgende regioner: Jylland, Fyn, Sjælland/LollandFalster. Foreningens daglige ledelse udgøres af formand og kasserer.   
Stk. 2 Bestyrelsen vælges på den ordinære generalforsamling for 1 år af gangen, og bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, kasserer og øvrige bestyrelsesposter på førstkommende bestyrelsesmøde.
Stk. 3 Der vælges 2 bestyrelsessuppleanter på generalforsamlingen. Suppleanter vælger for 1 år af gangen.   
Stk. 4 Bestyrelsen varetager foreningens interesser udadtil.   
Stk. 5 Det påhviler bestyrelsen at følge det op, som måtte være sat i gang og føre det nødvendige tilsyn.   
Stk. 6 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden på skrift.   
Stk. 7 Bestyrelsesmøder afholdes når formanden finder det fornødent eller et flertal af bestyrelsesmedlemmer kræver det.   
Stk. 8 Indkaldelse sker skriftligt med angivelse af dagsorden, senest 14 dage før.   
Stk. 9 Ved bestyrelsesmøder føres der referat, som offentliggøres for medlemmerne.   
Stk. 10 Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal, men bestyrelsen er først beslutningsdygtig, når et flertal bestyrelsesmedlemmer er til stede.   
Stk. 11 Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.   
Stk. 12 Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.     
§ 5 Udvalg   
Stk. 1 Bestyrelsen nedsætter de for foreningens drift nødvendige arbejdsudvalg.   
Stk. 2 Bestyrelsen udpeger for hvert udvalg en formand, der bemyndiges den nødvendige kompetence med referatpligt over for bestyrelsen.   
Stk. 3 Hver udvalgsformand udarbejder et selvstændigt budget for sit udvalg. Budgettet, som skal godkendes af bestyrelsen, administreres af udvalgsformanden med ansvar over for bestyrelsen.     § 6 Ordinær generalforsamling   
Stk. 1 Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.   
Stk. 2 Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i marts måned skiftevis øst og vest for Storebælt.   
Stk. 3 Indkaldelse skal finde sted med mindst 3 ugers varsel ved skriftlig meddelelse via elektroniske medier.   
Stk. 4 Dagsorden på den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende:   
1.   Valg af dirigent, jf. § 8 stk. 1. 
2.   Valg af referent(er).   
3.   Formandens beretning.   
4.   Kassererens beretning, herunder fremlæggelse og godkendelse af regnskab.   
5.   Fremlæggelse af dette års budget. 
6.   Fastsættelse af næste års kontingent jf. §3, stk. 1.
7.   Indkomne forslag (herunder vedtægtsændringsforslag) jf. § 8, stk. 2 og 3.   
8.   Valg til bestyrelsesmedlemmer, jf. §4 stk. 2.   
9.   Valg af bestyrelsessuppleanter, jf. §4 stk. 3.   
10.   Valg af kritisk revisor og suppleant, jf. §9, stk. 5.   
11.   Eventuelt     
 
§ 7 Ekstraordinær generalforsamling   
Stk. 1 Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen, når denne finder, at der er behov derfor.   
Stk. 2 Bestyrelsen skal indkalde til ekstraordinær generalforsamling, såfremt mindst halvdelen af foreningens medlemmer fremsætter skriftligt krav herom med angivelse af grund.   
Stk. 3 I det i stk. 2 nævnte tilfælde, skal den ekstraordinære generalforsamling finde sted senest 6 uger efter modtagelsen af begæringen.  Stk. 4 Indkaldelse med opgivelse af dagsorden skal finde sted med mindst 3 ugers varsel, skriftligt til alle medlemmer via elektroniske medier.     
§ 8 Generalforsamlings-procedure 
Stk. 1 Generalforsamling ledes af en dirigent, der vælges af forsamlingen, og som ikke må være medlem af bestyrelsen.   
Stk. 2 Forslag fra medlemmerne, som ønskes sat under afstemning inden for dagsordenen, skal sendes skriftligt til foreningens adresse senest 8 dage før generalforsamlingen.   
Stk. 3 De indkomne forslag skal foreligge skriftligt sammen med dagsordenen på generalforsamlingen.   
Stk. 4 Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal med mindre andet følger af nærværende vedtægter.   
Stk. 5 Hvert medlem har 1 stemme.   
Stk. 6 Der stemmes ved håndsoprækning, dog skal skriftlig afstemning finde sted, såfremt mindst 1 stemmeberettigede person ønsker det.   
Stk. 7 Der kan stemmes ved fuldmagt, dog således at fuldmagt kun kan gives til et andet medlem og således, at hvert fremmødt medlem kun kan medbringe 1 fuldmagt.   
Stk. 8 Deltagelse på generalforsamlingen via. Elektronisk medie eks. Teams kan bruges hvis det er muligt, men kan ikke garanteres. Ved deltagelse via. elektronisk medie bortfalder anonymiteten beskrevet i stk. 6.

§ 9 Økonomi 
 Stk. 1 Foreningens regnskabsår går fra den 01.01 til den 31.12.   
Stk. 2 Kassereren indkasserer foreningens indtægter og betaler de af mindst 2 bestyrelsesmedlemmer godkendte regninger.   
Stk. 3 Der føres kassebog over samtlige indtægter og udgifter, og der skal udarbejdes et årsregnskab.   
Stk. 4 Regnskabet revideres af en kritisk revisor, der vælges på generalforsamlingen.   
Stk. 5 Den kritiske revisor vælges for 1 år. Der kan ske genvalg. Den  kritiske revisor må ikke være medlem af  bestyrelsen.   
Stk. 6 Alle frivillige kontante indbetalinger, reservedele arbejdstimer tilegnet til specifikke projekter, anses som donationer og betragtes ikke som en aktie eller ejerskab i projektet.   
Stk. 7 Overskud fra fælles klub-projekter og andre klub aktiver der sælges eller realiseres tilfalder alene klubkassen.     
§ 10 Forpligtelser   
Stk. 1 Foreningen forpligtes udadtil ved underskrift af formanden og et bestyrelsesmedlem i forening.   
Skt. 2 Der påhviler ikke bestyrelsen eller andre medlemmer nogen personlig hæftelse for foreningens påhvilende forpligtelser.     
§ 11 Foreningens opløsning   
Stk. 1 Til foreningens opløsning kræves vedtagelse på en generalforsamling med 2/3 majoritet blandt samtlige medlemmer. Opnås denne majoritet ikke, er bestyrelsen berettiget til at indkalde til en ny generalforsamling, på hvilken opløsning kan vedtages med 2/3 majoritet af de fremmødte medlemmer.   
Stk. 2 Ved foreningens opløsning fordeles foreningens formue til foreningens medlemmer.   
Stk. 3 Indmeldelse i foreningen kan ikke finde sted efter der indgivet ønske om opløsning af foreningen.     
Nærværende vedtægter er vedtaget på Stiftende Generalforsamling d. 8. oktober 2011 og ændret på den ordinære generalforsamling d. 10. marts 2013 i Korsør, revideret senest på den ordinære generalforsamling d. 23. marts 2014. Revideret senest på den ordinære generalforsamling d. 10. marts 2024.

11
Klubsnak / Sv: Fremtiden for T3Klub Danmark og FYN’s træf
« Dato: 11. Marts 2024 kl: 17:58:49 »
Referat og de nye vedtægter kommer ud en af de næste dag, de ligger til gennemgang hos bestyrelsen incl. suppleanter :)

Men det ultra korte referat fra T3Klub Danmark GF 2024

Tica (Formand)
Jens Flensborg (Kassere)
soekris (Bestyrelses medlem)

1000 tak til Svalen for 9års indsats som kassere.

Resten kommer en af de næste dage.

Vh
Formanden

12
Generalforsamling / Sv: Tak for en god genralforsamling.
« Dato: 11. Marts 2024 kl: 07:40:28 »
Tak i lige måde Erik.

Referat etc. kommer snarest sammen med mere information :)

Det skal lige renskrives og godkendes af bestyrelsen.

Mvh
Formanden

13
OBS!

Vi forsøger at sætte teams op til GF, så hvis du vil deltage via. teams så send dit teams ID / email til bestyrelsen"snabela"t3klubben.dk så prøver vi at ringe folk ind. Det garanteres ikke at det virker.


15
Klubsnak / Fremtiden for T3Klub Danmark og FYN’s træf
« Dato: 04. Marts 2024 kl: 16:43:22 »
Fremtiden for T3Klub Danmark og FYN’s træf

Generalforsamlingen i T3Klub Danmark nærmer sig jo, da det er den 10. marts. Der er pt. 40 medlemmer i klubben og tak for det, men der er nærmest ingen der har meldt at de kommer.
Det er sådan at vi i år skal have ny kassere og hvis dette ikke sker, så bliver det et meget simpelt FYN24 træf, hvis der bliver et  :'(   da vi ikke kan køre klubben uden en kassere og derved ikke trække på klubbens konto ved drift af FYN.
Så tænk over det og meld ind hvis der er en der er frisk på opgaven 😊

Beklager den klare udmelding men det er sådan landet ligger.

http://t3nettet.dk/index.php?topic=96866.msg134252;topicseen#new

Mvh
Bestyrelsen og Træf udvalget.

Sider: [1] 2 3 ... 21