Jeg ville bare lige runde denne her af, hvis der skulle være nogen derude som undrede sig om det var pengene værd.
Jeg besluttede mig for at booke en tid til en "vedligeholdelses test", som er til biler der er ældre og som hovedsageligt fokuserer på det mekaniske. Testen tager 2 timer og gennemgår 105 punkter - hvilket alt sammen lyder godt på papiret, eller noget.
Jeg ankom og det gik hurtigt op for mekanikerne, at det nok ikke ville tage 2 fulde timer at gennemgå, da de synes det var rimelig simpelt det hele. I stedet blev det til en intensiv time, hvor alt blev gennemgået for mig, mens der blev peget og forklaret. Pga. den nedsatte tid, fik jeg en reduktion i prisen og det blev knap 600 kr for en god og nøgtern gennemgang, hvorefter jeg fik udleveret et dokument med en masse tal i forhold til bremsetest, emissionstal og alt muligt andet jeg reelt set ikke ved hvordan man aflæser, men som jeg blev orienteret om, "så rigtig godt ud". Derudover blev der noteret en lille liste af forbedringer.
- skifte/reparere bagpotte pga. hul (men det anbefales at skifte hele udstødningen)
- skifte defekt køleventilator
- Skifte øverste bærekugle i venstre side
- justere nærlys
Personligt synes jeg 600 kr er godt givet ud, jeg er med på at man som forhåbentlig "selvbygger" kan komme langt for 600 kr i stumper og stykker, men som nybegynder synes jeg det gav en god indikation af hvor man skal starte, uden at have fornemmelsen af, at der er tale om en ivrig mekaniker der ser $ tegn i øjnene ved en potentiel storkunde.
Nu er fortællingen i hvert fald out-there, så kan andre måske bruge det til noget... og i øvrigt var de UTROLIGT flinke, og det kommer man også langt med i min bog :-)