Forfatter Emne: Badedag, skal man mon..og lidt andet krims krams  (Læst 2376 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Aakerman

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 618
    • Vis profil
Badedag, skal man mon..og lidt andet krims krams
« Dato: 24. April 2014 kl: 20:51:41 »
Hej alle

Som det ses på nedenstående billede har jeg sådan en solskærm på Snehvide:

[attachment=17422]h50f2af1_2014-04-24.jpg[/attachment]

Jeg har pillet den af, for i morgen skal hun have en luksustur i Q8's vaskeanlæg i Nørre Alslev (uden undervogns vask). Jeg sidder og tænker ved mig selv, er det nu nødvendigt at pille den af, på grund af børster ?

Inde i mit hoved siger det, at kan en sådan "solbrille" holde til fartvinden ved 130 km/t + kan den også klare en vaskebørste, men har jeg ret i det ?

Er der nogen der har erfaring omkring dette emne ?

Frank har ikke, idet han håndvasker  :cheer: (sjovt ord). Jeg hader håndvask af bil, idet vores vand er så "hårdt" at  man faktisk kun kan vaske bil i regnvejr, ellers er der kalkpletter over det hele.

Det lette svar er selvfølgelig: gør det du er mest komfortabel med, men nogen kunne jo have en erfaring  :)

En sådan Sika, har jo en stor indbygget "violinkasse" under ladet, og selv om en DJ er stille i sin adfærd, og dæk også er rimeligt stille, kunne jeg godt tænke mig "at blive fri for en lyd". Jeg har lavet de indledende øvelser, til en omfattende antirust bearbejdning, inspireret af en mand fra Flensborg  :P , omfattende 20 kg (det skal ikke kun bruges på Snehvide) Fluid film A (købt i DK) og 8 kg Mike Sanders samt spritzen udstyr, fra :
Jürgen Swoboda
Kalleby 21-23
D-24972 Quern
Deutschland

Det bliver sådan, at hele ladet, inklusive underrummet, inklusive alle mulige andre ting, jeg kan se der ligner hulrum, bliver "blæst" med beskyttelse. Når det så er sket, kunne jeg godt tænke mig at lydisolere rummet under ladet. Jeg ved godt at der er to måder : "blygummiasfalt plader" til plade vibrationer, og "bonded foam" skumfnuller der er varmet sammen til plader, hvor lyd skal blive i de mange gange i skummet.

Har i en erfaring med "skumplade" støjisolereing, ala Biltema : http://www.biltema.dk/da/Bil---MC/Bil-tilbehor/Lyddamper/Lyddampningsplade-369214/

Med venlig hilsen
Bent
Medlemsnummer 189
Syncro 14" Caravelle JX 91 "Geo"
Sika Transporter 2,1 WBX 89 "Snehvide"

Offline POLLE955

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 2.765
    • Vis profil
  • T3 model: 1982 vestfalia aaz diesel
  • By: 4700 Næstved
Badedag, skal man mon..og lidt andet krims krams
« Svar #1 Dato: 24. April 2014 kl: 21:06:20 »
Hej Bent , på de fleste vaskehaller er der en knap til at hæve den øverste børste så kan du bare selv styre at den kommer over solskærm , og det er måske også godt at holde øje med børsten når den når ladet , hvis den skulle gå ned i kanten af sidefjælder det har jeg prøvet før , god badedag .
Hilsen Poul
Speed Kills - Drive A Bus And Live Forever!
Vestfalia camper aaz diesel 1982 , Audi A2 ,14 tdi,Skoda fabia 1,2 tsi 105 hk ,Skoda Octavia 1,2 tsi 105 hk .20680265
Næstved 4700

Offline T3sen

  • Sr. Member
  • ****
  • Indlæg: 277
    • Vis profil
Badedag, skal man mon..og lidt andet krims krams
« Svar #2 Dato: 24. April 2014 kl: 21:06:51 »
Jeg har aldrig haft en bil i vaskeanlæg, og kommer aldrig nogensinde til det .

Når man ser på billedet af din vogn, så tænker jeg, at i det tilfælde er det da helt håbløst,
med alle de påsatte ting.

Man kan næsten sige sig selv at resultatet ikke kan blive godt, med alle de kroge
på sådan en bil hvor børsterne ikke kommer.

Hvad kalk angår, så er din vogn jo hvid, så der er ikke et problem.
Ellers kan det jo løses ved at tørre bilen af.

Offline FrankBinau

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 3.228
    • Vis profil
    • vw
  • T3 model: En på vej
  • By: 5600
Badedag, skal man mon..og lidt andet krims krams
« Svar #3 Dato: 24. April 2014 kl: 22:20:10 »
Banditten/Den røde/Guldklumpen/Snehvide/Victoria har været i Shell,s vaskehaler med solskærm. Når de kom ud var/er jeg klar med et godt vaskeskind :-) Mvh Frank
Med vwenlig hilsen. Frank Berg Binau :-)
2006-VW-T5-Transporter-Kassevogn-lang-2,5-TDI-191HK-6gearTræk-M/Bremse-2175Kg-U/Bremse-750kg
2015-VW-Golf-VII-1,6-TDI-110HK-Bluemotion-Variant-Træk-1300K
1996-VW-Golf-III-CL-60HK-Benzin

Offline BlackChart

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 8.027
    • Vis profil
Badedag, skal man mon..og lidt andet krims krams
« Svar #4 Dato: 25. April 2014 kl: 12:19:07 »
Jeg har EN gang været i vaskehal med Højben (en Shell), men eftersom topbørsten valgte at støde imod kofangere for og bag gjorde jeg det aldrig igen.

T3'ere håndvaskes her ;)
Mvh. Morten Trab

Daily Driver - \'96 BMW 323i Sedan

Offline kh

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1.699
    • Vis profil
Badedag, skal man mon..og lidt andet krims krams
« Svar #5 Dato: 25. April 2014 kl: 12:25:30 »
En væsentlig grund til jeg ikke kører i vaskehal er at jeg ikke vil have ødelagt solpanelerne.
En anden grund er at vore Scania lastbiler hurtigt kommer til at se forfærdelige ud  på solskærmene, hjørner der mangler, ridser og revner mange steder.
Jeg ved ikke om den vaskehal, PDT har aftale med, er for hårde ved matriellet, eller, solskærmene er af for dårligt et matriale, men det er lidt træls at se på en pjaltet solskærm en hel arbejdsdag.

Mvh. Kurt.
Spurve flyver i flok.
Ørne flyver alene.
Tlf. 40314032

Offline Aakerman

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 618
    • Vis profil
Badedag, skal man mon..og lidt andet krims krams
« Svar #6 Dato: 25. April 2014 kl: 17:01:53 »
Hej alle "bademestre" :cheer:

Snehvide kom jo så i bad hos Q8 i Nørre Alslev som har en ny fin maskine, årstidens vask 99 dask.
Jeg må give jer ret, det var pengene ud af vinduet, for resutatet  langt fra tilfredsstillende. Især sidefjælle med alle "krummelurer" blev ikke ordentlig rene. Så i fremtiden er det hjemmebad :lol:

Venlig hilsen
Bent
Medlemsnummer 189
Syncro 14" Caravelle JX 91 "Geo"
Sika Transporter 2,1 WBX 89 "Snehvide"

Offline Aran

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 3.931
    • Vis profil
Badedag, skal man mon..og lidt andet krims krams
« Svar #7 Dato: 25. April 2014 kl: 18:21:57 »
Selvgjort er velgjort!  Jeg kunne ikke drømme om at køre min bil i vaskehal. For et par år siden blev der lavet en analyse af det genbrugte vaskevand og saltindholdet var ildevarslende højt. Der er ganske vist rendt meget vand i åen siden da, men jeg skal ikke have et tilskud til rust, og så synes jeg det er forbandet at få frontruden fedtet ind i noget voks-stads. Det har jeg hørt fra flere, at når bilen er blæst nogenlunde tør og ren (?)  bliver ruden til noget ugennemsigtigt, når viskerne arbejder ?

Så hellere samle regnvand og hjemmevaske uden kalkpletter. Så er det ens egen fejl, hvis man har "misset"  et hjørne eller et halvt bagpanel.

 :lol:  :woohoo:

Offline T3sen

  • Sr. Member
  • ****
  • Indlæg: 277
    • Vis profil
Badedag, skal man mon..og lidt andet krims krams
« Svar #8 Dato: 25. April 2014 kl: 19:18:22 »
Mon ikke det vaskehal's koncept er noget der stammer fra USA,
fra en fortid med ekstremt forbrug, og ret centreret om biler
af dårlig kvalitet og som blev behandlet dårligt også.

Parkering ved bare at skubbe kofanger mod kofanger.
Køb af Fastfood uden at stige ud af bil, (MacD + KFC og andre).
Biograf hvor man ikke står ud af bil.
Vaskehal hvor man ikke står ud af bil.
Sex var noget der  foregik på bagsæder af biler.
Spiste og drak i biler.
Skyderier fra biler etc. etc.

Offline Hinze

  • Administrator
  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.498
    • Vis profil
  • T3 model: ingen for tiden
  • By: 2670 Greve
Badedag, skal man mon..og lidt andet krims krams
« Svar #9 Dato: 25. April 2014 kl: 20:01:13 »
Citat fra: "T3sen" post=110645


Parkering ved bare at skubbe kofanger mod kofanger.
Køb af Fastfood uden at stige ud af bil, (MacD + KFC og andre).
Biograf hvor man ikke står ud af bil.
Vaskehal hvor man ikke står ud af bil.
Sex var noget der  foregik på bagsæder af biler.
Spiste og drak i biler.
Skyderier fra biler etc. etc.


Noget af det lyder egentlig ok...

Offline Aakerman

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 618
    • Vis profil
Badedag, skal man mon..og lidt andet krims krams
« Svar #10 Dato: 25. April 2014 kl: 20:06:59 »
:cheer: T3sen

Jeg kan ikke lade være, for 40 år siden boede jeg i en god lang tid hos min onkel og tante i Calgary, Alberta Canada.
Min onkel var een blandt mange danskere der tog til Canada i 50'erne, med et tømrersvendebrev i lommen for at søge lykken. Lykken fandt han og blev meget rig og fik mange børn. Nå men til sagen, vaskehal.
Jeg skulle jo også "lave lidt for føden", så et af jobbene var at få vasket firmaet's mange trucks, det som vi her til lands kender som en pick up, bare i brutale Chevy v8 udgaver.
Min onkel var en meget principfast mand (jyde fra Hobro): "Firmaets biler skal være rene og præsentable når de ankommer hos kunden, det er en del af firmaets ansigt udaftil". Jeg må tilstå at jeg så lidt med skræk på rækken af biler :woohoo: , og så mig selv stå i røjsere og haveslange, i en kamp mod uret.
Min onkel gik efter denne korte men klare arbejdsinstruktion, ind på sit kontor. Jeg gik lidt rundt, for at finde en vandhane, den fandt jeg og jeg fandt også en slange og en spand, men jeg kunne ikke finde autoshampoo og svamp.  :unsure:

Nu er der det ved det, at jeg kun var 20 år, og havde kun set min onkel een gang før, og dengang var jeg 6 år gammel, da besøgte han og familien os i København. De var kommet sejlende fra New York med Svenske Amerika liniens skib "Kungsholmen" der lagde til i Frihavnen.
Han medbragte dengang noget man kaldte et  "Dollargrin", en "sødsuppefarvet", jeg vil kalde det "cyklamefarvet" Cadillac.

I 1959 var der langt mellem bilerne på Nørrebro, og gik bølgerne "højt" ejede man måske en Lloyd, DKV eller Boble, så da jeg en dag blev kørt til skole 1 klasse på Hellig Korsgades Skole i den Cadillac, så blev der opløb, jeg vil tro at alle 600-700 børn plus lærere dannede rundkreds om bilen. :P

Han var en "bestemt" mand, så jeg bankede på kontordøren, og spurgte: "øhh hvor er shampoo'en" ? Onkels øjne kikkede over brillen: "Den er ude in the showers" (dansk engelsk :huh: ) Jamen til bilerne, (stammede) jeg.

Pludseligt gik sammenhængen op for ham, han grinede, og sagde: "Du skal da ikke selv vaske dem, det bruger vi ikke herovre, du skal bare køre dem ned til  "Auto Wash'en for enden af vejen, så klarer de resten, det tager 20 minutter pr bil, så er de washed og vaccum' ed.Vi  har konto der og de tæller selv op. Det var en bilvaske fabrik nøjagtigt som i filmen "Carwash". :cheer:

Se det var en fed tid. Dullen jeg gik og "filmede" med derovre, fik en dueblå Ford Mustang  Convertible af sin far i 17 års fødselsdags gave, så kunne vi nemlig køre op til hans private sø og cottage, og stå på vandski, jøsses. :P

T3sen, lige en ekstra sidebemærkning. Kofanger skubberi er noget der foregår i Paris, derfor skal man ikke parkere i gear, men kun med løs håndbremse. :cheer:

Venlig hilsen
Bent
Medlemsnummer 189
Syncro 14" Caravelle JX 91 "Geo"
Sika Transporter 2,1 WBX 89 "Snehvide"

Offline Hinze

  • Administrator
  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.498
    • Vis profil
  • T3 model: ingen for tiden
  • By: 2670 Greve
Badedag, skal man mon..og lidt andet krims krams
« Svar #11 Dato: 26. April 2014 kl: 08:16:41 »
Bent, det lyder som en fed tid du havde der i de unge år.

Offline Aran

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 3.931
    • Vis profil
Badedag, skal man mon..og lidt andet krims krams
« Svar #12 Dato: 26. April 2014 kl: 18:41:54 »
Bent: Hvis jeg havde været din onkel havde du nok ikke sluppet så nemt.  :lol:
MÅSKE efter to - tre biler, hvis du havde gjort dig umage.  

Men Hinze har ret: Det lyder som en fed tid. Jeg har også engang i min grønne ungdom cruiset i en Mustang V8.  Vi kørte vel et sted mellem 80 og 100 km/t  ind i en højrekurve, da føreren "lige" skulle blære sig lidt: Han gav den hane og den gearede ned og kastede bagenden.
Hold da k.... hvor jeg klamrede mig fast. At han fik rettet op var vist noget mere held end forstand.
Ingen tvivl om Jarls vise ord: Kubik er vejen til power. DET fik jeg så rigeligt bevis for.
Til gengæld havde jeg råd til at køre i min Cortina hver dag. Mustangen blev kun brugt i weekenderne - og sparsomt.   :cheer:
Den gik vist ikke så langt på literen ?