Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - elo127

Sider: [1]
1
Biler.. / Sælges eller byttes
« Dato: 25. Juni 2015 kl: 11:23:55 »
Som lykkelig ejer af en T3er, 1,6 td, gennem nu, snart seks år, og med adskellige ture på kryds og tværs gennem Danmark.
Ture gennem Norge, Sverige og Finland til Nordkap, og netop hjemkommet efter endnu en problemfri tur til Lofoten, altsammen i ensom majestæt, må jeg desvære erkende at bilen aldrig er blevet det samlingspunkt for familien (konen) jeg havde håbet på.

"Ensom majestæt" har i begyndelsen været dejligt frit, men det bliver netop ensomt, og derfor har jeg nu besluttet at det er på tide bilen kommer videre, måske til en noget yngre person, der ligesom jeg kunne, også kan tænke sig at prøve kræfter med de kilometer lange landeveje.

Mekanik har jeg ikke forstand på, derfor er bilen altid blevet serviceret og vedligeholdt på et professionelt værksted, hvilket har omfattet, undervognsbehandlig, nye dæk, nye bremserør, diverse ting ved styretøjet, ny starter, ny slavecylinder, ny vandpumpe, nye drivremme og ny tandrem og nyt startbatteri.
Bilen har fast højt tag, to sovepladser forneden, to foroven, køleskab, to gasblus og vask, indbygget gastank og vandtank. Kort sagt en bil til de lange ture ud i naturen.

Bilen har kørt ca. 250.000 km. og motoren ca. 100.000km. har lidt kosmetisk rust, men intet alvorligt.

Den kan erhverves for 50.000 kr. eller byttes for en god og velholdt personbil.

[attachment=19994]A-DSC00317.jpg[/attachment]

[attachment=19995]A-DSC00319.jpg[/attachment]

[attachment=19996]DSC00306.jpg[/attachment]

[attachment=19997]DSC00308.jpg[/attachment]

[attachment=19998]DSC00311.jpg[/attachment]

[attachment=19999]DSC00314.jpg[/attachment]

[attachment=20000]DSC00315.jpg[/attachment]

2
Diverse / Det ultimative campingtelt
« Dato: 29. Maj 2012 kl: 17:57:12 »
For mit vedkommende går turen til Lofoten i år.
Jeg fandt lige dette telt, ikke fordi det skal med på turen, men det kunne være sjovt alligevel.
http://www.friluftsland.dk/dk/shoparticle/the-monster-factory-vw-t1-camper-telt/shop/catalog/product/view/24798/telte-1/

3
Din bil... / Herretur til nordkap
« Dato: 24. Juli 2010 kl: 15:14:31 »
Herretur til Nordkap

Tre mænd i deres bedste alder (det vil sige over 60 år), har været på en dejlig tur til Nordkap. 17 dage og 6200km. blev det til, på en rute der bragte os gennem store dele af Norge, Sverige og en bid af Finland.

Ingen af os har forstand på reparation af biler, så det eneste værktøj vi havde med var en dåse wd40, samt nogle rammer dåseøl.

Vejret artede sig nogenlunde, vekslende mellem sol,  overskyet og regnvejr, nogle gange hele syndfloder af regn, men det tog vi nu med godt humør, der var jo heller ikke andet at gøre.

Midnatssolen snød lidt på selve Nordkap, men vi oplevede den flere gange alligevel undervejs.
Sjældent har jeg snakket med så mange forskellige nationaliteter på en ferietur, som på denne, jeg tror næsten alle verdensdele var repræsenteret på turen, inklusive de lokale.

I Nordnorge og Nordsverige blev vi flere gange standset af rensdyr på vejen. Alle de store Norske og Svenske elve Namsen – Pitelven – Torneelven – Kalixelven og hvad de nu hedder alle sammen,  blev passeret, flere af dem op til 700-800 meter brede og med en kraftigt strøm.
Flere kirker blev besøgt, nogle af dem lå ret øde og med så simple kors at Jens Vejmands kors nærmest er luksus.

Verdens nordligste fiskerby blev besøgt, de udsøgte tørrede fisk blev taget i øjesyn, Trondheim med Nidaros domen  og de karakteristiske gavlhuse stod også for et eftersyn, jeg var mest interesseret i gavlhusene og det lokale islæt. Svartisen, i et voldsomt regnvejr blev besøgt og mange prægtige solnedgange blev fotograferet.

Turen ned gik over Finnmarksvidderne, et enormt stort og næsten fladt område med milliarder af birketræer, der er præcis så store at man ikke kan kigge over dem, og præcis så små at de er uinteressante, det tog tre dage at passere, så er det godt at have nogen at snakke med.

Undervejs mødte vi andre T3,er, alle vinkede og hilste, det var en dejlig fornemmelse

Alt i alt en god tur, og den gamle bil opførte sig stort set godt. Måske var det bare held, eller også er det en god bil, hvilket måske også er held.

Venlig hilsen til jer alle og fortsat god sommer.

Ole

4
Din bil... / Min første tur
« Dato: 03. Maj 2010 kl: 12:08:52 »
Jeg har lige været på min første lidt længere tur i min camper, til Karlskrona i Sverige, 1200km. i alt.
Bilen kørte perfekt, det gik dog ikke så hurtigt op ad bakkerne.
Næste tur skulle så gerne være til Nordkap, helst uden mekaniske uheld.

5
Din bil... / Heldigvis ikke min
« Dato: 01. April 2010 kl: 17:59:09 »
Mekanik er ikke min stærke side, så jeg holder mig langt væk fra denne.

6
Generelt / Absolut nybegynder
« Dato: 28. Januar 2010 kl: 13:34:57 »
Hallo derinde

I mange år har jeg haft en drøm om at eje et folkevognsrugbrød, med køkkeninventar og et par sovepladser, for at kunne køre Skandinavien tyndt, men selvfølgelig også ned i Europa.

Drømmen har været der, mulighederne eller betingelserne har ikke rigtig været der, syntes jeg.
Nu er jeg så gået på efterløn, de fleste børn er væk, konen klarer sig fint uden min hjælp, så nu skal drømmen om bilen realiseres.

Og bilen er købt, en T3´er, 1,6 td, 1988, med fast højt tag, rød og flot (syntes jeg) sjov at køre i, syntes jeg også. Drømmen om Skandinavien rundt er indenfor rækkevidde, der skal bare blive lidt varmere i vejret.

Jeg kan se herinde at der er mange mennesker der ved en masse om mekanik, jeg håber ikke det er en betingelse for kunne køre T3´er, jeg aner ikke en disse om mekanik, men foreløbig kører bilen tilsyneladende godt nok.

Jeg har dog et par spørgsmål:
1)   Jeg kan ikke få det indbyggede fyr til at fungere, jeg har læst herinde at det måske er tændrøret, det vil jeg undersøge, så langt så godt.
2)   Bilen har fast monteret gastank, det virker meget professionelt, men hvor får jeg gas fra.
Jeg ved godt det ikke er et særligt velkvalificeret spørgsmål, men på et eller andet tidspunkt får det nok konsekvens for mig, om ikke andet så når gassen slipper op.

Venlig hilsen og på forhånd tak for eventuel hjælp

Sider: [1]