Hej.
Jeg kan godt lige forsøge mig med et par billeder på et tidspunkt, men lige netop denne bil er der vist et billede eller to af i forvejen, her på siden.
Det er den Bluestar, der i sin tid fik renoveret motoren (2.1 wbx, mener jeg det er) af Mads-Kaa. Den er ok pæn i forhold til rust og så kører motoren bare suverænt. Den har stadig problemer i de lavere omdrejninger, men så snart den kommer i 2. Gear, suser den derudaf!
Jeg tænkte netop også at jeg fik en over-all pæn vogn og så er smerten heller ikke så stor, hvis nu motoren skulle vælge at stå af. (Ift hvis den havde kostet 50-60000kr., med "ny" motor) Men hvorfor skulle den dog det. Ind til videre kan jeg også sagtens leve med at den hopper lidt i første, når den er kold. Den har jo massere af kraftoverskud ellers. -derudover skal jeg have set på det (lidt) rust der er i samlingerne, inden det tager overhånd og så bare almindelig service.
Inden i bilen skal jeg have bygget et lille køkken med køl og gas, der kan sættes der hvor det bagudvendte sæde (bag passagersædet) står. Det skal monteres på samme måde som sædet, således det hurtigt kan tages ud. Evt på skinner, eller en "svingarm" så det kan køres udenfor når det skal bruges. Det har jeg set (westfalia tror jeg) i en t3 camper (dog også med vand/vask) og det er sgu smart.
-Så hvis nogen har sådan et lille køkken til at stå. Eller bare "svingmekanismen", så er jeg muligvis interesseret.
Jeg har haft den i et par dage nu og jeg er helt vild med den. Hele bussen er fyldt med køreglæde! -Nu glæder vi os bare til den første tur med overnatninger, her i næste weekend.
Mvh Magnus