Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - hjulmand

Sider: [1] 2 3 ... 9
1
Biler.. / Sv: Solgt; '88 Westfalia 2.1 benzin m. højt tag, prisoverslag?
« Dato: 10. November 2020 kl: 13:00:29 »
Hej T3-nørder,

Kort opdatering. Jeg har solgt bilen til Aske, som bor på Vesterbro, så den blev i nærområdet  :).

jeg håber, han får glæde af den, og at I ser den rundt omkring. den har allerede været udenlands, så det starter godt.

mvh. Lars

2
Biler.. / Solgt; '88 Westfalia 2.1 benzin m. højt tag, prisoverslag?
« Dato: 20. September 2020 kl: 14:23:29 »
Hej T3-godtfolk,

jeg har fundet ud af, jeg vil have en bredere seng og et toilet i min camper, og det passer jo ikke så godt med den nuværende bil, så derfor kommer min T3'er til salg, så jeg kan komme til at bygge min egen, sandsynligvis på VW Crafter / MAN TGE basis. Så kan jeg sætte mit eget præg på den uden at ødelægge en klassiker...

Men nu er spørgsmålet så, hvad kan sådan en koste? Der vil jeg godt lige høre Jeres mening.

Data: '88 Westfalia Joker, 2.1 DJ, 5 gear, 208.000km. Original motor og lak. Interiør originalt med undtagelse af køleskabet, som er fjernet, da vi bruger en kompressor køleboks. Bilen står på 15" Mefro med vinterdæk. Døre og skydedør er støjdæmpet og isoleret.

Ekstraudstyr: Fiamma F45 markise med solsejl og Thule bagageboks til cykelholder. Waeco MS50 fartpilot, der virker det meste af tiden (den virkede på vores ferie, men ikke på turen efter :( Det må være en løs forbindelse et sted). 50 Ah LiFePo4 forbrugsbatteri med Votronic 30A ladebooster istedet for laderen under bagsædet (Den medfølger også).

Desuden medfølger en masse sager, jeg har samlet sammen: 4stk 16" Mercedes CLK fælge, opboret til VW bolte med forhøjede centerkapsler, 4 chrom hjulkapsler i god stand til 14" stålfælge, tågelyger til montage, silent kit til skydedøren, blæsermotor, tromler og bremsebakker til baghjulene. Diverse relæer, kontakter og andre smådele.

Det gode: starter hver gang, kører godt, seneste længere tur til Tjekkiet i juli. Bruger ikke olie eller vand i nævneværdig grad. De fleste samlinger ser stadig fine ud.

Det mindre gode: højre bagbremse lyder ikke for godt, nye bremser medfølger. Den drypper en lille smule kølervæske. Skærmkanterne kunne trænge til lidt kærlighed. Bunden i venstre batterikasse bør nok skiftes indenfor de næste par år.

Jeg regner med at lægge billeder op i løbet af ugen, så er det nok lidt lettere...

Baseret på diverse søgninger tænker jeg ca. 145.000 alt inklusive. Er det ude i hampen?[attachment id=1 msg=133552][attachment id=2 msg=133552]

mvh Lars

3
Diverse / Forsikring af camper?
« Dato: 10. Marts 2020 kl: 13:56:17 »
Hej,

Jeg prøver at skifte forsikringsselskab (fra Codan til IDA). Min Westfalia årgang ´88 er forsikret hos Codan, men IDA forsikrer ikke biler med anvendelsen "autocamper" eller "beboelse".

Jeg kan selvfølgelig bare lade bilen stå hos Codan, men hvilke andre muligheder er der? Hvad har I været tilfredse med? Dette gælder både prismæssigt, men også hvis I føler, I er blevet godt behandlet.

Jeg har været godt tilfreds med Codan i forhold til skadesbehandling, men der er adskillige tusinde kroner at spare for mig ved skiftet (for det hele).

mvh. Lars

4
Mekanisk / kan 40% spær monteres i alle 2WD?
« Dato: 29. Oktober 2019 kl: 08:32:13 »
Hej,

Jeg kunne godt tænke mig på sigt at få et spær på min 2WD for at give lidt bedre egenskaber i fedtet føre/sand.

Jeg har læst gode ting om "Peloquin" Torque Biasing Differential på Samba, men der findes jo også et 40% spær på nogle af de gamle militær biler (option M220 åbenbart). Det sidste kunne være interessant, hvis det dels kan monteres på min nuværende 5-trins gearkasse uden store ombygninger, dels kan skaffes.

Er der nogen, der ved noget om dette?

mvh. Lars

5
Interiør / Sv: Hjemmebygget forbrugsbatteri, galt eller genialt?
« Dato: 09. August 2019 kl: 12:14:12 »
Hej Bent,

Tak. Det er helt klart en god løsning, du har. Jeg manglede optionen med at parallelkoble mindre batterier i overvejelserne. Kan du huske hvor du købte dem?

Det er også helt rigtigt, at 300-500 fulde afladninger jo svarer til 1000+ nætter i bilen, hvilket jo er rigtigt mange..

Din Ctek, er det en Dual 250? Har du evt. et billede af din installation? Jeg tror, jeg vil lave noget lignende. Det er ikke så nørdet, men meget billigere og enklere.

/Lars

6
Interiør / Hjemmebygget forbrugsbatteri, galt eller genialt?
« Dato: 08. August 2019 kl: 21:12:46 »
Hej,

Jeg har fået en ide, jeg gerne vil vende med de kyndige: et hjemmelavet LiFePo4 (Lithium) forbrugsbatteri.

Baggrund:
I camperen har jeg et 65Ah startbatteri som forbrugsbatteri. Det er en rigtig dårlig ide, da det er den forkerte anvendelse af batteriet, og sammen med en kompressor køleboks er batteriet nu kollapset, så det kun har kapacitet til at drive boksen i ca. 3 timer...
Jeg skal derfor have nyt batteri. Hvis jeg vil beholde det i batterikassen, er det et nyt startbatteri (maks. 72Ah), hvilket stadig er en rigtig dårlig ide...

Alternative løsninger:
1. Jeg kan finde et 50Ah deep-cycle batteri, der kan passe. Hvis jeg vil overholde tommelfingerreglen om kun at anvende 50% af kapaciteten for at få 500 cykler ud af det, er det lige nok til et døgns tid. Pris ca. 2000kr. Det kræver en ny lader istedet for den gamle boks under sædet. Det kommer næsten til at kræve investering i solceller også.

2. Et 50Ah Lithium batteri, eksempelvis fra Viva Energi. Det kan aflades 100%, så der er til 2 dage. Det koster 2750kr med Bluetooth, garanti og hele molevitten. Det kræver også en ny lader, men lidt mindre behov for solceller.

3. Et hjemmelavet Lithium batteri, lavet af 4 prismatiske 3,2 volt celler fra Kina (samme generelle type som i batteriet fra Viva), men præcis 175mm høje. Dermed kan jeg få en kapacitet på hele 123Ah til at passe i batteriboksen. Så er der lige pludselig strøm til mere end 4 dage, så jeg ikke behøver tænke på solceller. Prisen er ikke helt fastlagt endnu, men ender nok omkring de 4600kr.

Det skal sammenlignes med 5300kr for 100Ah hos Viva, som er for stort til batterikassen og dermed kommer til at tage plads op et andet sted.

Nørden i mig har virkelig lyst til at prøve at lave det perfekte T3 forbrugsbatteri. Er det åndssvagt, eller er der måske endda nogen, der kunne tænke sig at være med? En lille teaser: vægten vil være ca. 17kg, eller det samme som 60Ah blybatteri...

En anden fordel er, at et Lithium batteri efter 2000 fulde afladninger stadig har 80% af kapaciteten tilbage (eller 5000 gange til 50%), hvor et startbatteri er dødt efter 10-12 afladninger uden øjeblikkelig genopladning. Eneste ulempe er, at batteriet ikke må oplades, hvis det er under 0˚C, så det kræver lidt disciplin eller ekstraudstyr om vinteren.

Hvad siger camping-folket med forbrugsbatterier? Det er jo heller ikke gratis at anskaffe solceller.

Mvh Lars

7
Alt andet / Sv: Hvor kan man fylde på en westfalia gastank i dk?
« Dato: 22. Juli 2019 kl: 21:34:15 »
Jeg har i dag lige fyldt tanken hos Limhamn Gasol, der ligger ved småbåde havnen.

De havde adaptere til låns og til salg. Prisen er 9 sek pr liter, så det kostede under 70 DKK at fylde tanken.

Det var god service, men jeg købte en adapter, så næste gang kan det klares med selvbetjening. Om 1-2 år...  :)

8
Alt andet / Sv: Hvor kan man fylde på en westfalia gastank i dk?
« Dato: 06. Juni 2019 kl: 11:48:27 »
Hej Morten,

Tak, jeg havde håbet på noget på Sjælland ;)

Det ser ud som om, der er muligheder i Malmø, så jeg prøver på vej mod Bornholm senere på sommeren. Jeg skal nok fortælle om mine erfaringer.

I mellemtiden: er der nogen erfaringer med tankning af gas i Sverige?

/Lars

9
Alt andet / Hvor kan man fylde på en westfalia gastank i dk?
« Dato: 02. Juni 2019 kl: 16:34:24 »
Hej,

Efter to års brug er min gastank under bilen ved at være tom. Er der nogen derude, der ved, hvor jeg kan fylde den op?

Mvh Lars

10
Træf / Sv: Fyn 19 TILMELDING
« Dato: 29. April 2019 kl: 09:28:38 »
Så er jeg også tilmeldt.  :)

/hjulmand

11
Elektrisk / Sv: Anhængertræk, el
« Dato: 08. April 2019 kl: 13:09:47 »
Hej Erik,

Tak for det gode råd. Jeg har gjort det samme.

jeg var i stand til at tage stikket fra hinanden ved at bruge en meget lille skruetrækker til at løfte låsefligen, og så loddede jeg ledningerne fast på selve hunstikket. Det virker foreløbigt, og sidder beskyttet inde under gummihætterne på lygterne. Stifterne på lygtehuset fik lige lidt smergellærred og dielektrisk fedt, når jeg nu var i gang.

Så skal trækket bare lige på registreringsattesten.

Til hjælp for andre er her farverne på ledningerne til baglygterne:

Blinklys, højre: sort/grøn
Baglys, højre:  grå/rød
Blinklys, venstre: sort/hvid
Baglys, venstre:  grå/sort
Bremselys:         sort/rød
Baklys, venstre:  sort/blå

Som et ekstra fif, så start med at forbinde jord (brun).
Det gør det meget lettere at få det hele til at virke uden at checke alt igennem igen og igen...  ::)

12
Mekanisk / Sv: Rat "slør" - renovering af rat
« Dato: 08. April 2019 kl: 10:56:02 »
Hej Bent,

Det skal jeg også have gjort, og nu ved jeg hvordan :)

Stak du flere gange, eller fordeler det sig over et lidt større område?

/Lars

13
Elektrisk / Anhængertræk, el
« Dato: 30. Marts 2019 kl: 20:39:16 »
Hej,

Jeg har monteret et anhængertræk, så nu mangler strømmen lige. Jeg har købt et el-sæt i Biltema, hvor som benytter sig af strømtyve. Er det en acceptabel løsning, hvis jeg kan få plads til det hele i boksen i motorrummet?

Hvis ikke, hvad er så anbefalingerne? Klippe og lodde? Selvfølgelig med krympeflex, og stadig inde i boksen.

Mvh. Lars

14
Jeg betalte ca. 21.000 for en '88 Westfalia benzin for 2 år siden. Det virker som niveauet...

/Lars

15
Diverse / Forskel på anhængertræk?
« Dato: 11. Marts 2019 kl: 11:53:54 »
Hej,

Jeg er på udkig efter et anhængertræk til min 2wd fra ‘88. Jeg påstod hårdnakket i går til generalforsamlingen, at jeg ikke kan bruge et Syncro træk, da kuglen så vil komme til at sidde for lavt, da de er designet til det højere karosseri.

Nu er jeg kommet i tvivl. Er der forskel på træk til 2wd og Syncro?

Mvh. Lars

Sider: [1] 2 3 ... 9