Off topic > Om sitet

T3nettet.dk og fremtiden

(1/5) > >>

T3Klub:
Kære t3nettet.dk

T3Klub Danmark har nu driftet T3nettet.dk siden november 2013. Det har været planen fra starten at forsøge at konvertere siden til en lettere platform at vedligeholde. Webudvalget har siden start brugt rigtig mange timer på at forsøge dette, men vi er nu kommet til et punkt, hvor vi ikke er i stand til at få alle de forskellige funktioner og indhold med i en ny platform. Den nye platform var tiltænkt at være den samme som køres på t3klubben.dk; altså et Simple Machine Forum, SMF.

Det betyder lige nu følgende muligheder:

1. Give t3nettet.dk tilbage til Blackchart.
2. Lade det køre som det er nu, med de mangler der er og måtte komme.
3. Skifte til en den nye platform med de begrænsninger dette må have.


kommentar til mulighed 2: Denne mulighed trækker stadigvæk rigtig meget data trafik på grund af kæmpe billeder og fylder meget på serveren.

kommentar til mulighed 3: Denne løsning giver en nem og smidig platform at vedligeholde. Der kommer ikke billeder med i trådene, men alle billeder bliver flyttet til et samlet sted i en stor "pærevælling" og i et nedskaleret format. Vi er ikke i stand til at overføre billederne fra alle trådene, fordi de er indlejret i de enkelte indlæg separat. Vi har ikke den fornødne viden eller værktøjer til at løse opgaven.

Webudvalget påtænker at gå videre med mulighed 3 inden længe, med mindre andre aktivt byder ind med eventuelle mulige løsninger og hjælper til med at få det på skinner.

Edit: en præcisering af mulighed 3. Det er kun de eksisterende billeder på siden der bliver lagt et fælles sted (f.eks t3-folder). Når vi alle opretter nye indlæg kan der selvfølgelig indsættes billeder.

God hilsen
Webudvalget

poot:
Opbakning til mulighed 3 herfra ,   sommetider må man bare tage tingene som de kommer .

Erik:
Det er surt, at røven vender bagud, uanset hvilken løsning der vælges... jeg bakker op om udvalgets løsning, uanset hvilket af forslagene, som vælges...

jbjerrum:
Jeg glæder mig over, at trådene tilsyneladende kan bevares. Det er selvfølgeligt lidt trist, at fotos falder ud af dem - men hvad... Mange emner er jo ganske godt beskrevet i ord og tekst er jo hurtigt og let at håndtere - sår'n EDB-teknisk...

Uanset hvilken løsning web-udvalget finder, vil jeg fortsat være glad for t3nettet - også i en "afmagret" udgave...

Kan man foreslå, at man opretter et t3foto-folder og selv "hjemtager" sine billeder fra t3nettet og navngiver dem med relevant navn, for på et senere tidspunkt at lægge dem i et evt fremtidigt galleri - i stil med t3klubben.dk http://t3klubben.dk/forum/index.php?action=gallery;su=user;cat=21;u=128

Det kunne måske være løsningen til, at en pærevælling genopstår som relevant foto-tråde...

Blot en idé...

Pøj-pøj med "webberiet"... ;-)

TONY:
Jeg tager det som det kommer.  :(  
Jeg har absolut ingen forstand på data og platforme, men stor respekt for dem som bruger tid og kræfter på siden.
Men tråde uden billeder ? vil det betyde tråde med et hav af link til billeder i dårlig kvalitet ?
Forsvinder muligheden for at få et hurtig forklarende billede som svar på et problem, uden at man skal via et eller flere link ?
Hvad med mulighed 1 ? ville det redde billeder i trådene osv., eller var der også ved at komme problemer der ?

Jeg undrer mig lidt over den fagre nye verden.......
Jeg tænker stadig gammeldags "mekanisk", og ikke moderne "elektronisk", og kan derfor ikke rigtig forstå at ny elektronik
og datasystemer ikke kan overgå det gamle, end ikke hamle op med det gamle, men som sagt ved jeg heller ikke meget om det.
Med min mekaniske tankegang svarer det til at udviklingen fra den gamle Golf 2, og frem til den nyeste model, skulle have resulteret i en topmoderne og topsikker bil............ som bare kun kan køre halvt så langt på literen i forhold til den gamle.

Men stadig..... stor ros og respekt til jer som kan og gider, uden jer var her jo.......... intet.

Tony

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version