Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - Jarl

Sider: 1 2 [3] 4 5 ... 273
31
Generelt / Afbalanceringspulver/afbalanceringsperler
« Dato: 21. Oktober 2014 kl: 19:07:33 »
Men det her er jo ikke "gum" - det er netop skabt til afbalancering.

32
Generelt / Afbalanceringspulver/afbalanceringsperler
« Dato: 21. Oktober 2014 kl: 08:35:13 »
Kære forum

Min oldgamle Corghi afbalanceringsmaskine er netop afgået ved døden efter mere end 40 års tro tjeneste. En hård dag! Men det nytter jo ikke noget - der skal stadig afbalanceres hjul, så jeg må op på hesten igen. I min søgen efter et nyt apparat er jeg faldet over et produkt, som jeg tidligere har været interesseret i - afbalanceringspulver og afbalanceringsperler. https://www.youtube.com/watch?v=kEFaNGaZSIs  Der er altså tale om enten et granulat eller nogle meget små kugler, der hældes inden i dækket, og så fordeler de sig, hver gang hjulet begynder at rotere, hvorved der sker en vedvarende afbalancering. De fleste er formentlig bekendt med, at produkterne er meget udbredte til store hjul - lastbiler, 4x4 mv. men har de også monstro også den ønskede effekt i mindre hjul - eksempelvis mine 205/65R15? Erfaringer og viden efterlyses.

Så har jeg et tillægsspørgsmål:
I US er mange meget begejstrede for den såkaldte "bubble balancer". Det kræver måske lidt snak for at motivere mit spørgsmål: Når et hjul balanceres, så er der i virkeligheden tale om to typer af afbalancering: Statisk og dynamisk afbalancering. Statisk afbalancering betragter hjulet som en flad skive - som en LP-plade. I sagens natur kan der være et sted på cirklens periferi, der er lettere end et andet sted. Sætter man en passende vægt på her, så er hjulet statisk set i perfekt balance. Men vi ved godt, at et ikke er hele sandheden, for et dæk med en vis bredde er jo ikke en flad skive, men et rummeligt tredimensionelt objekt, og med stigende dækbredder må man også tage højde for den tredje dimension - dækkets bredde. Sagt på en anden måde - hvis et hjul er for tungt kl. 6 på indersiden og for let kl. 12 på ydersiden, så vil det have tendens til at vibrere - her taler vi om vibrationer, der kun opstår, når hjulet roterer  - altså snakker vi om den dynamiske afbalancering.
Amerikanerne er ret vilde med den primitive bubble balancer  https://www.youtube.com/watch?v=hp3ShyNzK84 Jeg har læst adskillige beretninger, hvor den roses til skyerne, men som jeg ser det, så kan den kun håndtere statisk afbalancering, og måske er det godt nok til amerikanere, der typisk kører i kæmpemæssige lokummer, hvis hjulophæng minder om noget fra en Centurion. Igen vil jeg meget gerne høre erfaringer eller kommentarer.

PS: det er også i orden at fortælle mig, at begge dele er noget shit, og jeg skal gå ud og finde mig en ny afbalanceringsmaskine.

33
Biler.. / Doka TD 1987 bortgives gratis
« Dato: 04. Oktober 2014 kl: 19:47:57 »
Så har den vist fundet sin nye ejer

34
Biler.. / Doka TD 1987 bortgives gratis
« Dato: 04. Oktober 2014 kl: 18:03:37 »
Kære forum. Jeg skal af med en rusten doka 2wd 1,6 TD fra 1987. Bilen står mellem Randers og Viborg. Den er temmelig rusten - til gengæld har den en fungerende JX motor og en fungerende 5 trins gearkasse. Jeg har selv renoveret motor og turbo for 6 år siden, og bilen har holdt stille de seneste 4 år, men jeg giver INGEN forsikringer om standen nu, udover at jeg ved, den starter, hvis man sætter et batteri på. Registreringsattesten er bortkommet, men der er heller ingen, der kunne have lyst til at renovere den. Bilen er helt komplet bortset fra batteri og trædækslet ned til motorbrønden. Den skal hentes på et lad - fejeblad eller trailer, for bremser er en by i Rusland. Den står lige nu med nøgle i, og kan selv køre op på et lad, hvis den får strøm.

Mandag morgen ringer jeg til skrotmanden, så det er deadline.

Hvis nogen skulle være interesseret i at hente den her i weekenden, så send mig en pm - så svarer jeg med lokaliteten.

35
Generelt / Octavia eller Passat
« Dato: 18. September 2014 kl: 13:15:49 »
Nu lægger jeg mig lige ud med hele borgermusikken - jeg får tæsk - det ved jeg, men jeg tager det med oprejst pande.

VW har aldrig kunnet lave diesel - med undtagelse af den skønne fembenede fra Audi. Men se dig om. De 1,9'ere, du snakker om i det prissegment er typisk den gamle 1,9 TDI, der er kendetegnet af en middelalderlig konstruktion med mellemaksel, en blok, der er støbt i frosset smør, så den har slidspor efter første kompressionstakt, en kraftudvikling, der er lige så elastisk som karakteristikken i det første MY-lokomotiv, der blev sat i drift i 54, og et takthjul på krumtappen, der gør det nødvendigt for fodgængere i nærheden at bære styrthjelm og brynje. Det er rigtig svært at komme i tanke om et andet mærke, der har lige så mange uheldige aspekter samlet i én motor.

Jeg er selvsagt enig med Verner i, at PSAs motorer owner de samtidige TDI'er på alle parametre. Indkøbspris, vedligeholdelsesbehov, forbrug, elasticitet, støj og køreglæde. Det frygtelige er, at det er der også mange andre der gør - Fiats JTD, Renaults DCI og langt hen ad vejen også Opels Isuzu CDTI'er. Det er selvsagt helt overflødigt at nævne kongen - MB.

Når det så skal handle om en hel bil, så er der masser af kvalificerede alternativer til VW, hvor du kan få en brillant motor. Hele Peugeot/Citroën-rækken giver mere valuta for pengene, og tilmed fin rustmodstandsdygtighed samt køreegenskaber, som fossillerede tyskere kun kan drømme om. Opel - eksempelvis Astra byder på mere rummelighed end VAGs tilsvarende - til en billigere penge, og desuden er du fri for at dele bilsegment med hækspoilerbanden fra teknisk skole. Focus med TDCI er også en uovertruffen køremaskine. Ingen tvivl om, at Octavia er en fin bil, men udover, at du må trækkes med TDI-motoren, så tjek lige benpladsen ved bagsædet... Min Fiesta forekommer som Herning Messecenter i den sammenligning. Spær øjnene op - verden er meget større end Wolfsburg - nu vil jeg gå ud og skifte tandrem på den største af vores HDI'er. Man må hellere være i god tid, den har godt nok kun kørt 160.000 km siden sidst, men det er jo godt at være på den sikre side - nævn sådan et tal for en TDI-mand, og han falder sammen i krampeangst med hallucinationer om smadrede ventiler og dybe mærker i stempelkronerne...

Værsgo at fyre løs ;-)

36
Generelt / Køb,salg,køb,salg
« Dato: 10. September 2014 kl: 20:23:59 »
For mig at se er det helt i orden, at siden også rummer en masse handel. Problemet er måske snarere, at ubalancen opstår som følge af, at de mere tekniske aspekter og vidensdelingen er underrepræsenteret. Jeg elsker at se saftige billeder og beskrivelser af renoveringer og projekter, ligesom det er livgivende at følge og deltage i gode tekniske tråde. Som jeg ser det har T3nettet været igennem et generationsskifte, og det indebærer, at mange af "de gamle" har trukket sig i baggrunden og muligvis ikke rigtigt orker at kaste sig ind i de enkelte tekniske emner, der trods alt dukker op, med samme engagement, som for 5 år siden. Jeg tror, at mange er ramt af samme arrogante dovenskab som jeg desværre selv er. Man tænker, at 10 sek. i søgefunktionen ville give relevant svar, så man magter ikke rigtigt at sætte sig ned og skrive et nyt svar. Det er en ærgerlig situation, for på den måde tørrer emnerne ud. Jeg kan ikke lige se, hvordan man løser det - især fordi dette jo er et T3-forum. Måske kunne det motivere nogle af os utro, hvis der var en del af siden, hvor man også kunne drøfte bilteknik af mere generel karakter - det ville i hvert fald engagere mig - jeg ville eksempelvis gerne diskutere common rail med JJ og HDI med Verner, og når man så alligevel er herinde, så kunne man jo komme til at fordybe sig i noget T3-relateret.

37
Sjov und Spass !!! / Man bliver vel gift med stil....
« Dato: 25. August 2014 kl: 20:11:39 »
Tillykke! Det eneste dilemma er, om gommen er mest forelsket i bruden eller bilen ;-)

38
Diesel Fora / JX Long Block
« Dato: 02. August 2014 kl: 10:31:12 »
Og det er præcis argumentet for ikke at planslibe i blinde.

Masser af topstykker på JX'ere har "haft varmen" så rigeligt. Det risikerer de at blive vinde og skæve af. Når så motormanden står med afmonteret topstykke og sin retskinne, så måler han, at topstykket buer mere end de tilladte 0,1 mm (ifølge VW er det grænsen), og han sender svineriet til planslibning. Det er den mindste kunst i verden at planslibe det, så det bliver snorlige, men hov - hvad skete der nu med lejebukkene til knastakslen? Når han går hjem og spænder sit topstykke på - fint og planslebet - så ligger lejebukkene, så knasten er nødt til at vride sig som en banan. Det går fint en tid lang, men en dag risikerer man, at den knækker, hvis deformeringen er for stor.
Desuden skal vi huske, at det er en forkammerdiesel. Forkamrene er bare "stukket ind" i alugodset, og for at holde dem stramt på plads, så har de en lille overstand i forhold til de omgivende gods, så toppakningen holder på dem. Hvad sker der med den overstand, når man plansliber? Den forsvinder. Dette gør sig ikke gældende, hvis man har MLM toppakning, men det har man jo ikke i JX. Udgiften til et nyt topstykke er så lille, så jeg vil til enhver tid anbefale at man køber nyt - gerne et råt, så kan man selv bygge det op.

Læs gerne mere i vedhæftede.

39
Diesel Fora / JX Long Block
« Dato: 23. Juli 2014 kl: 22:30:16 »
Du er en skælm, Hinze ;-)

40
Diesel Fora / Ferietur med 14,6 km/l
« Dato: 22. Juli 2014 kl: 11:15:35 »
JX er som at være gift på 20. år. Man giver alt, hvad man ejer, og får sex hvert halve år.

41
Diesel Fora / Ferietur med 14,6 km/l
« Dato: 22. Juli 2014 kl: 09:00:36 »
Imponerende brændstofforbrug. Gem nu de besparede penge i en krukke. En dag kunne der blive brug for en højthængende sodavandsflaske som ekstra ekspansionsbeholder ;-)

42
Diesel Fora / JX Long Block
« Dato: 22. Juli 2014 kl: 08:45:50 »
Du er en rar mand, Dokajønne. Tak for det. Den  fodformede og lettere runde lektor orker desværre ikke at sætte gang i produktionen igen, men vil til enhver tid være til rådighed med råd, hvis nogen kaster sig ud i det selv.
Hvis man kan lidt selv, så kunne man jo skille blokken ad og få cylinderservice til at bore den op og levere et nyt stempelsæt. Så kunne man tilkøbe et nyt topstykke -  så er der bare almindeligt monteringsarbejde tilbage - lejer, pakninger og bolte kan findes alle vegne.
Hvis man ikke vil røre en finger selv, så må man finde den pung frem, hvor man har de store sedler. Det dygtigste motorfirma, jeg kender i Danmark, er http://www.motormnvarde.dk/default.asp?objtype=article&func=showdetail&id=1651&ilanguage=dansk&menuItem=&curMenu=A Det er helt sikkert ikke billigt, men til gengæld kompromisløs kvalitet.
Der findes sikkert også gode bud på ebay, men det kræver research at finde den rigtige.

43
Mekanisk / Koblingen fedter
« Dato: 20. Juli 2014 kl: 09:20:33 »
Udstødningen skal af, for ellers går den på bagpanelet, når der vippes. Med dieselophæng understøtter jeg ikke motoren - den balancerer fint i sine ophæng. Jeg ved ikke, hvordan det forholder sig med det tværgående benzinophæng. Ja selvsagt skal motor og gearkasse skilles helt fra hinanden, men det bliver de også. Gearkassen kan skubbes 30-40 cm fremad - det rækker til, at de fleste normale håndstørrelser kan komme ind og skifte koblingen.

44
Mekanisk / Koblingen fedter
« Dato: 20. Juli 2014 kl: 09:04:03 »
Motoren får lov at sidde  "uberørt" (dvs.udstødningen skal dog af). Med en donkraft under gearkassen løsnes ophænget på næsen af gearkassen og gearvælgerarmen og stikket til baklyskontakten afmonteres - også stelkablet ved ophænget., og så vipper man hele svineriet fremad, til gearkassen kan gå under tværvangen. Drivaksler bliver bare siddende - de virker stabiliserende på gearkassen, så den ikke tumler rundt. Så tages startmotoren og alle boltene mellem motor og gearkasse. Voila - så kan gearkassen skubbes fremad (sænk donkraften tilpas) og så er der masser af plads til at lave kobling.

45
Mekanisk / Koblingen fedter
« Dato: 20. Juli 2014 kl: 01:30:07 »
Det er meget straight ahead at skifte kobling på en T3. Hvis du er lige så doven som mig, så lader du motor og drivaksler sidde, og så  vipper du motor og gearkasse lidt fremad - skiller dem fra hinanden og så er der fin plads til at skifte kobling. Husk, når du er derinde, så er det godt håndværk at skifte simmerring ved krumtappen, pilotleje, (husk locktite til svinghjulsboltene), komplet kobling (friktionsplade, trykfod og udrykkerleje), simmerring ved gearkassens indgangsaksel og pølsehorn (den bøsning, som udrykkerlejet glider på).

Sider: 1 2 [3] 4 5 ... 273