Ikke for at være lyseslukker, men det sker næppe herhjemme.
En bil kan klassificeres som klassisk når den er tredive år, men er først veteran fra og med det fyldte fyrretyvende.
Den skal til syn - uagtet sidste periodiske syn - der skal være monteret brandslukker, i nogle tilfælde også hovedafbryder og man skal være opmærksom på, at der kan være en lang række krav mht. forsikring:
Mange selskaber kræver, at køretøjet opbevares i et aflåst lokale med en begrænsning på, hvor mange der har adgang til. Køretøjet må kun anvendes til lejlighedsvis kørsel dvs. til træf i ind- og udland, kørsel i klubregi o.l. men den med "lige at smutte hen i Brugsen" eller forbi bageren er no-go!
Hvis man bliver taget i den slags forseelser kan forsikringen blive opsagt (og man får ydermere en "hilsen" oveni) og hvor står man så?
Klassisk forsikret til dagligt brug er måske dyrere, men ikke lige så omstændeligt og krævende.
Det er så MIN private vinkel på tingene, men til de af jer der har mod på det: Runa er gode til veteranbilforsikring.
Og alle de restriktioner har været drøftet syvhundrede og sytten gange både i klubregi og medlemmerne på tværs, det er næsten lige så sikkert som drøftelser om graden af en restaurering.
Sådan er det bare.