Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - jesman

Sider: [1]
1
Diverse / God vw mekaniker savnes i kbh området
« Dato: 14. December 2016 kl: 11:56:09 »
Kære med-entusiaster
Min mekaniker har sat en dieselpumpe på der vist ikke passer eller er rigtig justeret, for den får motoren til at larme som en gammel fiskekutter eller traktor. Han har selv givet op på at få et bedre resultat, så nu soørger jeg her for at høre om nogen af jer kender til problemet, eller kender til en god mekaniker med et bankende vw hjerte, som måske endda er glad for jyske dollars.

Jeg kunne også godt bruge lidt hjælp med generatoren - for den lader ikke på batteriet. Men måske det bare er en sikring eller ledning der er hoppet af, for problemet opstod ifm starthjælp fra en anden bil, da jeg havde glemt at slukke kabinelyset en dag.

Jeg glæder mig til at høre fra jer;-)

Bedste hilsner Jes

Det drejer sig om en T4 Camper 1991, 2,4 Diesel, 400.000 km
Og store undskyldninger, hvis det slet ikke er ok at spørge her, nu det drejer sig om en T4?

2
Biler.. / En falleret stjernes fremtid?
« Dato: 17. November 2013 kl: 16:28:38 »
Hej kære T3 elskere
Jeg har haft for travlt til at kunne passe ordentligt på min bil, så nu er standen desværre alt for langt under hvad bil og ejer er tjent med. Min kære camper står parkeret på Amager, ude af stand til at starte, og det er derfor jeg skriver til jer, for at høre om i har en god ide, til hvad man kan gøre her fra.

Standen er som sådan:

udvendig: ridset, bulet og meget rusten

indvendig. alt ok, camperudrustning fungerer, og der er mange gode ture tilbage dér

undervogn plejer at få gode ord med fra synshallen, men jeg ved at der skal skiftes støddæmpere på forhjul, og måske også en sporing (det ser ud som om at højre forhjul spiser mest på ydersiden af dækket)

motor: Der ligger en Golf II 1,6 TD i bagsmækken, og den har på det seneste plaget mig med ikke at ville starte når motoren er varm! - ja, det lyder skørt ikke, men ikke destomindre er det næsten sikkert at hvis jeg har kørt mere end 10 min i den, så skal den helst stå nogle timer før den vil starte igen.
Starteren drejer og drejer, men uden at det synes at imponere motoren. Jeg fik skiftet gløderør uden at det gjorde noget nævneværdig forskel.
Desuden drypper der olie fra motoren, måske fra turboen, måske et andet sted - måske begge steder.
Den ryger meget fra udstødningen, og jeg tænker topstykke som det første - men der er ikke olie på kølevandet..

Så, der er virkelig noget at gå igang med, hvis min camper skal i form igen til at gøre alt det den er bedst til.


Ideelt set kører jeg den på et billigt værksted (et i Polen måske?) for at få den gennemrenoveret. Jeg tænker umiddelbart at det godt kan betale sig, hvis den salgpris man finder på lignende campere i dba og bilbasen er realistiske. Det ser ud til at de veludrustede campere fra slutfirserne med en 1,6 td moter ligger på omkring de 40-50.000 kr

Alternativt kan jeg sælge den til en "hjemme-magger" der får sig et projekt hvor ærmerne skal smøges op, men der kan virkelig komme en fantastisk all-round / camper ud af det
Hvad ville jeg mon kunne sælge den for?

Eller er der en tredie eller fjerde mulighed som jeg ikke har overvejet endnu??

Bedste T3 hilsner
Jes

NB: sidder der nogen derude og tænker om det er den samme bil der fik skiftet motor i Frankrig for nogle år siden med kyndig og vedholdende hjælp her fra dette forum, så er svaret et rungende JA!

3
Diesel Fora / et godt dieselværksted
« Dato: 06. Februar 2012 kl: 13:49:59 »
Kære T3-venner

Av av, vinteren har sat sig på vores biler, og forvandlet vores stolte køretøjer til en lidt mere ydmyg skikkelse der lader sig knægte når barometeret går i kælderen.

ja, min myre gør i hvertfald!  

Jeg har i nogen tid villet have et tjek på motoren, som jeg synes drypper/drikker for meget olie ( ca 1L/800km)
Der synes også at være en motormislyd i tomgang (eller hele tiden - men kun hørbar i tomgang?)

Strøm:
for 2 uger siden var jeg i sverige på jagt, og havde mulighed for at sætte camping strøm på bilen. Alstå 220 v lige i maven på den. Det skulle efter min overbevisning lade motorbatteriet helt op og dernæst lade forbrugsbatteriet op. Men da jeg skulle hjem var der slet ingen strøm på batteriet, og myren måtte jump-startes af en venlig volvo..

Kørte så hjem (350km) og bare 2 dage senre var batteriet fladt igen. Pillede det så ud og opladede det natten over med min batterilader.

Det hjalp!!  - i 2 dage igen, og så var det frem med startkablerne igen. Det er ligesom der er sket noget med det elektriske system efter det har været tilkoblet via camping stikket.

Jeg har ikke regnet det for vildt akut, men nu hvor strømmen opgså er røget, har jeg vist ikke længere så mange valg. Den skal på værksted. Et værksted hvor de kan klare diesel og højt tag. Kender vi et godt værksted i T3 regi - helst i Kbh's området.

Er der nogen der har erfaringer med værkstedet i Sydfyns Autocamper?

Snefyldte T3 hilsner
Jes - og en vintersløj myre

4
Generelt / knust siderude og en gps der forduftede..
« Dato: 29. Marts 2011 kl: 22:31:12 »
Hej Venner.
ja, så skete det mine forældre troede ville ske hver dag efter jeg flyttede til N.bro. at min bil ville blive et stort tag-selv-bord. jae, nu gik det ikke så galt, men jeg blev ringet op af politiet klokken halv i alt for tidligt søndag morgen for at få at vide at de stod ved min bil og førerruden lå i fragmenter på vejen, og hvis jeg havde haft en gps i handskerummet, så var den der ikke længere...
Så jeg vil høre om i kender en hugger eller to der kunne tænkes at ligge ind med noget glas - og om der er noget man skal være opmærksom på/forsigtig med ved skiftning?

De bedste hilsner
Jes

5
Diesel Fora / Siden motorskift i Frankrig er der lige... et par ting
« Dato: 25. November 2010 kl: 15:58:22 »
Kære T3venner
Som nogle af jer har læst tidligere fik Myren nyt hjerte i Frankrig og kom sikkert og velkørende hjem. Der er dog et par (små?)ting der stadig mangler at blive fixet.

1   en ny (brugt?) oliepind (den knækkede lige som vi kom hjem)

2   en ny (brugt?) extra vandpumpe (se billede 1)
   -kan det måske være pga den, at den generelle motortemp er lidt for høj? Nålen stabiliserer sig altid midt mellem normal temp og max temp. Eller kan det skyldes at thermostaten er sat for højt?

3   Der er kommet en ret speciel metalisk rungen - mest hørbar i 2. og 3. gear. Jeg har fundet en samling tæt på turboen, som ikke er tæt, ja, den rasler når man tager fat i den. Den ser ikke umiddelbar ud til at kunne strammes yderliger, så måske mangler der en pakning i samlingen eller noget? se video her: http://dl.dropbox.com/u/14423469/MOV00080.MP4

4   jeg har opdaget en revne i lydpotten. kan man tætne det på en eller anden måde? (se billed 2)

Varme hilsner
Jes

6
Diesel Fora / Klargøring til langtur - much to do..
« Dato: 13. Juli 2010 kl: 19:18:15 »
En del skavanker, fejl og mangler inden en nært  forestående tur til Portugal. Siden topstykket blev skiftet, har nålen til motorvarmen været død. En mekaniker har kigget og foreslår at skifte vandtemp føleren. Sådan en har jeg købt, men er ikke sikker på hvordan den skal skiftes?. Så er der også opstået en ny situation med lys og vinduesviskere. Den anden dag hvor jeg lige skulle vippe med lyset for at sige hej til en jeg kendte på vejen, så tog vinduesviskrene sig lige en tur over glasset.. Blev næsten helt forskrækket da jeg ikke ventede at de ville gå igang! Så begyndte andre ellers at vippe lys til mig, og jeg fandt ud af at kørelyset var røget, og jeg kun havde positionslyset tilbage. Og ikke nok med det - vinduesviskerene er også holdt op med at virke. Jeg har tjekket sikrigerne, og det ser ikke ud til at der er røget nogen. Er der nogen der har oplevet en lignende kobling af lys/viskere?
 
Endvidere mangler jeg et højre sidespejl - og helst med konvekst spejl, hvis det findes derude??

Håber der er nogen derude i det sommerramte land som som vil dele nogle svar med mig.

Mvh Jes

7
Diesel Fora / Et telefonnummer til Mølle??
« Dato: 19. November 2009 kl: 13:09:49 »
Er der nogen der ligger inde med et tlf nummer til mølle?

Mvh Jes

8
Diesel Fora / Flækket topstykke -> nyt topstykke, motor, E2 - where to
« Dato: 15. November 2009 kl: 16:41:47 »
Kære T3venner

Min dejlige Myre kører ikke. Topstykket er flækket, og den står pt. hos en hjemme mekaniker, som afventer svar fra mig om hvad der skal gøres..
Jeg har læst en del indlæg om miljøtiltag og andre tråde mht. økonomi og brændstof, og jeg erkender ærligt at jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal gøre. Er der nogen der har et topstykke liggende, eller en god motor - og når vi snakker motor kan vi vel ligeså godt indrage muligheden for at lægge en e2 i den eller hvad?? - Jeg er helt åben i valget mellem en benzin eller dielsel. For mig er det mere bilen, og dens muligheder for mig der betyder noget end lyden af motoren.  
Jeg skal dertil sige at jeg har ikke noget overblik over hvad udgifterne ligger på mht: topstykke, ny (brugt?) motor, eller en E2 i stedet - og hvordan er det med omregistrering og vægtafgift osv..

Jeg bruger Myren, som arbejdsbil (jeg er tømrer) og privatbil og eventyrstransport (regner med at skulle til Portugal i den i jan og februar.) Jeg kan ikke pege på en anden bil jeg kan forestille mig ville glæde mig mere, for hvad den kan og hvad den er, end min nuværende, så jeg kigger på alle muligheder for at kunne beholde den, og nu hvor jeg står ved en potentiel skillevej, vil jeg gerne kaste alle bolde i spil.

Hvis der er nogen derude der har lyst til at byde ind med ideer til hvad jeg kan/bør gøre nu, vil jeg meget gerne høre fra jer.

Venlige hilsner
Jes og Myren

9
Diesel Fora / vintersutter på 14 ell 15 fælge
« Dato: 11. December 2007 kl: 20:02:32 »
hej T3venner
vil gerne høre om der er noget vigtigt at overveje i forhold til at jeg skal skifte dæk. Jeg er pt i berlin på vej til Polen, og mine nværende dæk fik øjenbrynene helt i vejret på den værkstedssagkyndige hos ATU ( ala Thansen) Ikke kun er de slidt, men de er alt for små, fik jeg at vide, da han igen fik vejret. Direkte farlige fik han vist også sagt! De hedder: 175/65 R 14 82T, så med andre ord triller jeg i øjeblikket rundt med 14 tommer fælge, men jeg ved ikke om det vil være en god ide at få 15 tommer på (det har mine sommer dæk) for jeg er på vej en tur gennem østeuropa her igennem vinteren. Så jeg vil gerne høre om jeg bare skal få noget nyt gummi på, eller om der er resonament i at købe 15 fælge?? - og om der er nogle dæk der vil være specielt interessante i forhold til denne tur?

På forhånd tak
Jes (og den røde myre)

10
Diverse / Gør det selv værksted med expertise i t3
« Dato: 14. September 2007 kl: 21:05:21 »
Hej t3 venner.
Jeg har en forespørgsel på et værksted hvor man selv kan gå at lave sagerne der skal repareres, og hvor der samtidig er mulighed for at stille en masse "dumme" spørgsmål omkring motor og mekanik. Jeg har ikke haft bil før denne skønne røde myre som skal huse min tur ned i det mørke østeuropa om en god måneds tid, så jeg vil enormt gerne lære "the basics" inden jeg drager afsted. Er der nogen af jer som kender til sådant et sted, vil jeg meget gerne høre fra jer.

Mvh Jes Saatterup

11
Diesel Fora / Kølerlampe blinker
« Dato: 26. April 2007 kl: 14:32:08 »
Hej alle.
Jeg har et problem med min Vanagon (89) Autocamper. Efter noget kørsel 20-30 min begynder kølerlampen at blinke, men jeg har mærket på tanken (bag nummerpladen) og efterfyldningstanken og de er ikke særligt varme, og der er rigeligt væske i den begge.  Motoren lyder helt normal når den blinker, og temp viseren er lige i midten. Er der nogen der har oplevet noget lignende, og endda har en løsning på problemet?

Bedste ud-i-det-fri hilsner
Jes

Sider: [1]