Jeg har nu et stykke tid kikket lidt med fra sidelinjen, men synes det måske nu er tid til at jeg kommer lidt frem fra busken og fortælle lidt om hvad jeg kører i og går at eksperimenterer med. Så derfor:
Mit navn er Holger Andersen og jeg bor i Rødekro. Jeg kører nu min tredie T3 syncro. Jeg har altid brugt mine syncroer i mit arbejde som entreprenør, til det er de jo uovertrufne. Men selvfølgelig er det også min hobby.
Min første var en sika 1,6 TD.-87 Da jeg fik den var motoren defekt. Jeg var for nærrig til at ofre en god motor, men efter flere førsøg endte jeg med en Audi 2,0 5D og en klokke fra Winkler. Den gik rigtig godt, men den har jo næsten ikke fler hk end den originale.
Den næste var en doka 1,6 TD -87også defekt motor, men det viste sig at den var for rusten så den kom aldrig ud at køre. Den blev skrottet,men gearkassen fra den kører nu rundt i Australien.
Da jeg besluttede mig for at jeg igen ville have en syncro skulle det være en doka og vigtigst af alt en DJ. 112 hk + 20%=134,4 og det passer jo fint med en TDI med 130 hk. Jeg fandt også en bil der svarede til mine forventninger og da jeg kom ud for at se den viste det sig at det var en 16`. Hvor heldig kan man være? Motoren har altid kørt meget ujævnt, men det var jo ikke meningen at det skulle være den jeg skulle køre med, så jeg har ikke ofret tid på den.