Forfatter Emne: Vægtafgift diesel / benzin  (Læst 4324 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Hedlund

  • Gæst
Vægtafgift diesel / benzin
« Svar #15 Dato: 31. Oktober 2013 kl: 17:28:08 »
Takker Hintze ... Faktisk også min tanke hvorfor kører rundt med en motor der ikke virker ... Det er jo en fed bil med god Streets crédit - ny  moderne motor i så burde de vel kører fint, hvis det vel og mærke er lavet ordenligt, kan se på nettet at der er flere T3 i Tyskland som kører med andre motorer.
Når det er syncro mod. Er det så ikke begrænset hvilken motor typer der duer ?

Offline Jarl

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.234
    • Vis profil
Vægtafgift diesel / benzin
« Svar #16 Dato: 31. Oktober 2013 kl: 17:56:25 »
Gud ja. I med en motor, der virker og så lave det ordentligt - det vil jeg skrive mig bag øret, for den tanke har da aldrig strejfet mig før.

Men derude i virkeligheden, der er en T3'er stadigvæk 25 år gammel, gearkassen er stadigvæk lavet af en legering, der mest minder om frosset smør, lejehusene til baghjulslejerne har stadigvæk så meget slup, at lejerne kan stå på tværs derinde, der er stadigvæk rust i alle synlige karrosserisamlinger, viscosekoblingen er stadig stiv som beton, og det hjemmebiksede ledningsnet til den moderne smarte motor har den stabilitet, som hjemmebiksede ledningsnet nu engang har. Derudover har vi slet ikke snakket om besværet med at få synet og godkendt en motor, som bilen ikke er standardtypegodkendt med, og skal det være en Syncro, så vil de færreste nok pege på en 90 hk R4, men hellere noget med vitaminer i, og så risikerer man at skulle snakke med skattefar.

Når man så endelig har fået den perfekte bil bygget, så venter så erkendelsen af, at en Syncro er vildt fed, men den kører, støjer og forbruger som en traktor. Når man cruiser ned ad motorvejen, så foregår det med 80 km/h og samtale med eventuelle passagerer foregår i samme stemmeleje som en sergent, der vækker rekrutter. I sidevind ligger en T3 godt på vejen - hele vejen, og første gang man passerer pylonerne på Storebælt holder man lige ind i nødsporet, indtil hjertet holde op med at dunke.    

Jeg forstår meget godt, hvis man siger, at man er parat til at overvinde alle de barrierer for at køre i jordens fedeste bil. Jeg er ovenikøbet enig - jeg har selv gjort det i langt over 20 år. Men man skal vide, hvad man går ind til, synes jeg.
Bedste hilsner

Jarl

-------------------------------------------------------
http://www.jarlpaulsen.dk

Tager udenom - og nyder det!

Offline Tranphomer

  • Newbie
  • *
  • Indlæg: 1
    • Vis profil
Vægtafgift diesel / benzin
« Svar #17 Dato: 31. Oktober 2013 kl: 17:58:16 »
Hey t3nettet jeg har fulgt med i jeres forum et stykke tid, og har bidt mærke i denne her tråd og derfor jeg har lige nogen følgende spørgesmål, og undskyld jeg hijacker tråden..

Jeg da jeg har en golf 2 1.6D(JP) og fået afvide det mere eller mindre den samme motor i t3 (JX). Men Hvor golfen er en evighed maskine er der varme problemer i t3 og det nogen med de for lav gearet også.


Så spørgesmålet er hvis jeg skulle have en driftsikker t3 syncro diesel, ville jeg få det men en 1,9 1Y diesel motor?

Offline Jarl

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.234
    • Vis profil
Vægtafgift diesel / benzin
« Svar #18 Dato: 31. Oktober 2013 kl: 18:28:25 »
Det er et meget diskuteret emne, du rejser her - prøv at søge på CS, JX, AAZ, KY og 1Y - så har du læsestof til mange aftener. I hurtig overskriftsagtig form kan man sige:

EA827'er motoren er lavet til de små personbiler fra VW/Audi i starten af 1970'erne. Da VW i starten af fattigfirserne skulle have en diesel til T3 (alle de andre kassebiler havde jo diesel) var udviklingspengene små, og man kiggede på hylderne, hvad man havde. Det blev som bekendt 1,6'eren fra Golf/Passat-familen - den blev tiltet 50 grader ned til venstre side - den fik et anden bundkar, svinghjul og udstødning samt lidt andre detaljer og så blev dieselpumpen omkalibreret, så den leverede mere i bunden af effektområdet. Pludseligt havde den lille fine motor (CS)fået en dobbelt så stor bil at flytte på, den var kommet om bagi, hvor der ikke var skyggen af kølende fartvind, og så var den havnet i en varevogn, hvor svendene bare klampede speederen i bund, når de skulle hjem fredag eftermiddag.
Det gik OK, så længe det var en sugediesel - well i de første år skifte VW utallige toppakninger, men så fandt de på at sætte større strækbolte i, og så hjalp det en anelse. I 1985 var presset fra konkurrenterne blevet så stort, at man måtte gøre noget i Hannover. 50 hk til en kæmpekassebil var simpelthen blevet latterligt, så igen kiggede man på hylderne og fandt 1,6 TD i Golf/Passat osv. Den blev implanteret i T3 og straks stod varmeproblemerne i kø. Det er en superfin motor - genial karakteristik, smidig, omdrejningsvillig og økonomisk. Alle de gode egenskaber fik man glæde af... de 100.000 km, motoren holdt. Lige nu vågner alle mine gamle fjender fra graven, og de vil skrive vrede indlæg om, at en JX (som den motor hedder i en T3) skam sagtens kan holde meeeget længere. Ja, ja det kan den, hvis man ikke bruger den .- Hvis man behandler den som et råddent æg. Motoren lider notorisk af varmeproblemer - olietemperatur på 135 grader ved morfarkørsel, cylinder 4 bliver slidt lynhurtigt, topstykket revner, og den spytter overtryk ud i kølesystemet, der så bliver slammet til med olierester, og så køler det bare endnu værre til den næste motor.
Jo, jo - jeg kender også godt 1,6 TD fra Golfer. Skøn sprød motor. Det er den også i T3. Der holder den bare ikke så længe, for speederen er altid i bund, når man skal drive et fartøj med en aerodynamik som en mejetærsker og et frontareal som et midtjysk stuehus.

Så spørger du til 1,9 D - 1Y, som hentes bl.a. fra G3. Fin, fin motor. Teoretisk set meget holdbar - stor slagvolumen, lille effekt. Desværre er 1,9-familien 1Y, AAZ og TDI'erne meget uvillige til omdrejninger. Vi kan tage en lang konstruktionsteoretisk snak om det - du kan selv søge dig frem til det her på siden, hvis du søger på "underkvadratisk". 1,9 har så stor slaglængde, at stempelhastigheden bliver temmelig høj med de ulemper, det nu medfører. Hvad skal man så gøre? Tja, min personlige favorit er nok KY - 1,7 sugediesel 57 hk og mange livsforlængende modifikationer. Fin motor - søg på den. Eller også skal man bare leve livet som en sorgløs charlatan og køre JX - den kører fortryllende de 8-9 måneder den holder ;-) I en Syncro tror jeg i hvert fald, du vil blive søvnig af livet uden turbo - snak med Blackchart - han har prøvet det.

Et helt andet kapitel er benzinkonverteringer - det er der, jeg endte - R4 1,8 - det er robust og kører godt, men igen - husk, det er gamle biler - man må ikke forvente driftsikkerhed og moderne køreegenskaber, men man finder ikke mere elskelige biler.

PS: Engang for år tilbage var jeg glødende tilhænger af 1y. Du kan læse mine ungdommelige naive betragtninger her: http://www.jarlpaulsen.dk/motorkonvertering.html
Bedste hilsner

Jarl

-------------------------------------------------------
http://www.jarlpaulsen.dk

Tager udenom - og nyder det!