Hej,
Jeg har lidtspørgsmål til indregistrering af min T3. Har søgt en del her på forumet og har ikke kunne finde de præcise svar. Hvis der allerede er en tråd der forklarer beklager jeg. henvis evt. til den.
SPØRGSMÅLET:
Jeg har ejet og kørt min bus i Sverige nogle år og vil nu indregistrere den herhjemme. Vi har undervognsbehandlet den med 7 liter textyl og lavet lidt rust i skærmkasserne samt diverse. Den skulle være mere eller mindre klar. Tager i hvert fald chancen nu.
Bussen er oprindeligt den skrabede transporter uden noget. Den er ombygget med højt glasfibertag (Westfalia) og har et hjemmelavet interiør med seng, køleskab, gasblus og rindende vand. Der er opbevaringsplads over forsæderne samt bagtil. Ligeledes er der indbyggede skabe i den ene side. Den er åben fra føresædet om til kabinen uden nogen afskærmning bag føresædet.
Jeg er lidt i tvivl om den skal indregistreres og toldsynes som gulplade eller på hvide plader. Så vidt jeg kan forstå efter noget research samt samtale med skat vil en gulplade ligge på ca 5000 til 7000DKK mens en hvidplade vil ligge på 12.000 til 22.000 DKK.
Bussen: T25 1988, 2.1 Benzin 95 HK, Transporter.
Jeg kan forstå at man på hvide plader kan indrette den som man vil med soveplads og køkken mens den på gule plader gerne må have skabe men ikke noget køkken, sæder, seng eller lignende.
Er der nogen der har erfaringer med at få bussen på gule plader og derefter monterer sengen og udstyret igen? Det kan vel give lidt problemer ved grænsen, når man tager på ferie og evt bliver stoppet?
Er altså ude efter den billigste indregistrering og stadig kunne tage lidt på tur i den efterfølgende.....
Nogle erfaringer mht forsikringspriser - gulplade busser i forhold til hvidplade?
Gode råd eller erfaringer er meget velkomne.
Vil lige tilføje at jeg ofte er herinde og søge vejledning og fif - det er et super site med meget meget godt info. Mangler forøvrigt at skrive lidt om mig selv og bussen. Blev bedt om det da jeg meldte mig ind, men har endnu ikke fået skrevet noget. Det skal jeg nok få rettet op på snarest.
Håber der er nogen derude der kan hjælpe lidt?
Mvh. Morten