Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - KarlEmil

Sider: [1]
1
Alt andet / Sprinklerbeholder
« Dato: 05. August 2019 kl: 11:56:48 »
Hej T3 folk!

Jeg søger en sprinklerbeholder til Den Gule Bus, da min nuværende lækker. Er der nogen som ligger inde med sådan én? Gerne I Østjylland eller omkring Mariager.

God dag! Mvh

2
Diesel Fora / Taber vand
« Dato: 23. Maj 2016 kl: 13:12:13 »
Hej folkens

Jeg taber tilsyneladende vand, men er i tvivl om hvordan det skal håndteres. Bilen har stået stille 1 1/2 uges tid, i den tid har der samlet sig en håndflade stor pøl lige under vandtanken. Efter nærmere eftersyn lader det også til, at det er der den drypper fra (som det måske ses på billedet).
Hvordan løses dette? og hvor "alvorligt" et problem er det?
[attachment id=1 msg=126365]

Mvh. Karl Emil

3
Din bil... / Hippie containeren
« Dato: 13. August 2015 kl: 18:31:23 »
Hej folkens, nu skete det endelig, det lykkedes mig endelig (af kringlede veje) at komme med i klubben som T3 ejer! - i den forbindelse mange tak for al den hjælp jeg har fundet herinde, den har jeg været meget taknemmelig for! :)

For en måneds tid siden blev jeg den glade ejer af Hippie Containeren, som jeg overtog fra Finn. En gulpladet 1y 1.9 diesel.

Med et hjemmebygget køkken af Neukölln'sk genbrugestræ og et par madrasser bagi har den nu bragt os Ca 3000 km rundt på tur i Tyskland (der virkelig ikke står tilbage som anbefalelsesværdigt rejsemål sammenlignet med ex Frankrig og Italien!).
Turen har på alle måder bekræftet mig i at t3 verdenen er fantastisk, fyldt med gode oplevelser og flinke mennesker på vores vej - der blev med glæde både vinket til og dyttet af ligesindede :)

Indtil nu har den kørt problemfrit, det håber jeg selvfølgelig bliver ved (7,9,13 og alt det). Kun blæseren stod af under hedebølgen i Bayern (mon det er motoren eller ledningsnettet der er skyld i det, nogle umiddelbare erfaringer?)

Små og store projekter vil følge her, sikkert også en masse spørgsmål undervejs :)
God vind derude, jeg dytter og vinker!

Mvh Karl Emil

(billeder kommer når jeg lige kommer af mobilen og til en computer)

4
Diverse / Råd til muligt køb
« Dato: 13. Juni 2015 kl: 21:20:27 »
Hej folkens  (beklager på forhånd hvis det er blevet lidt langt - men ordentlig info skal der til  ;) )

Jeg skriver for at få lidt flere og lidt mere erfarne input ift. et muligt køb af en westfalia bus jeg har kig på.

Mit udgangspunkt er, at jeg ikke før har skruet i biler. Dog er jeg velsignet af kun to meget fornuftigt anlagte tommelfingre, så med tiden er det klart planen selv at stå for det meste vedligehold.

Kort forhistorie: Jeg bor i Tyskland for en kortere periode, som minimum indtil sommeren næste år. Hernede kører der en hel del T3’ere rundt, og da jeg længe har ville erhverve mig en, er det jo fristende at kigge lidt på dem der holder rundt omkring. Ved et kig på en flot gul pop top camper faldt jeg i snak med ejeren, der henviste mig til sin egen lokale mekaniker der mest af alt skruer i ældre biler og T3’ere i særdeleshed. Vi tog sammen til den omtalte mekaniker og han havde et par T3’ere af forskellig slags stående på sit fjernværksted.

Efter nu en måneds snak frem og tilbage og et besøg på hans værksted, er jeg blevet lidt lun på en rød westfalia camper, en 2.1 benziner med pop top.
Netop denne T3'er lever op til de kriterier, jeg efter snart et par års tilløb og megen overvejelse har jeg snævret mine ønsker til bus ind til:

-   Original Westfalia indretning
-   Pop top/hævetag
-   Benziner WBX, 2.1
-   Så god stand som muligt (taget i betragtning de er omkring de 30 år og har spor deraf)

Denne røde westfalia T3’er rammer plet på de fleste af mine ønsker - hvordan bilens stand skal afspejles i prisen er jeg så i tvivl om.
Samtidigt er det en autoriseret mekaniker der sælger. Han har købt den af tidligere ejer og har ellers lavet al mekanisk på bilen de sidste par år.
Deraf:
-   Totalrenoveret motor
-   Ny udstødning
-   Ny servomotor
-   Nye tændrør (eller spole, den det hele sidder i – beklager mit meget ufuldstændige fagsprog! :) )
-   Nye bremser (hele vejen rundt)
-   Nyt telt i taget
-   Ny godkendelse af gas
-   Nyt ledningsnet i hele bilen, originalt fra anden bus
-   Ny katalysator (den er miljøgodkendt med grøn plakette som den står nu)
(Der er regninger på det hele)

Ved et eventuelt køb er det aftalen, al indretning osv. står fejlfrit, dvs. alt fungerer som det er hensigten. Dertil vil han skifte de normale plasticruder til originale VW termoglasruder hele vejen rundt. Der vil også blive installeret en af de her tyverrisikringsknapper, hvis lokation skal kendes og tændes før der kan startes for bilen. Rustbehandling under skærme vil også blive genopfrisket.

Ved eftersyn af bilen så jeg:
-   Ingen rust i bunden, den står meget flot (som jeg kan se med mine ikke al for erfarne øjne). Jeg og ham selv har stukket godt og grundigt med skruetrækker i det under skærmene der kunne ligne lidt rust, men det lader til at sælger har ret i, at det er gammel rustbeskyttelse der falder af (det er gummiblødt og der er ingen rust under) – han fornyer denne belægning.
-   Den står med original lak
Hagen ved det hele!
-   Der er dog noget rust i samlinger en del steder rundt om bilen, det virker som overfladerust og den røde farve er mat at solen.  
-   Sælger betegner rusten som overfladerust og at der ikke er noget der er rustet igennem.
-   Et par mindre buler (af et liv i Berlin som sælger siger), som dog rettes ud ved salg.

Hans bud er 9500,- euro.

En del trækker op, men hvor meget trækker rustarbejdet ned? Jeg har intet overblik over hvor meget det vil koste at få lavet – i tyskland kan det måske gøres billigere? Den bør vel males på ny i samme omgang havde jeg tænkt (?)

Jeg er meget i tvivl om hvad en fornuftig pris bør ligge på – hvad siger i??

Mit spørgsmål går hovedsageligt på, hvor meget plusserne er værd ift. minusser?
Jeg er ret sikker på, at det er denne model jeg søger, også selvom hans bud er i den højere ende.

Håber i vil give jeres ærlige bud, jeg har brug for lidt gode råd og erfaringer :)

(og ja der kommer en toldafgift ved indførelse i Danmark, men igen, hvis bilen er den rigtige er jeg klar til at tage den med)

Med venlig hilsen
Karl Emil


Bonus info om sælger og et tilstødende plus (som jeg dog ikke ved hvor meget bør vægte):

Om mekaniker er jeg blevet fortalt (af ejeren af den gule pop top der henviste mig til mekanikeren), at han er en reel mand og at han gennem 7 år som kunde hos ham kun har et godt indtryk.
Mekanikeren fortæller selv, at han normalt aldrig sætter sine biler til salg på nettet osv., de bliver solgt gennem hans netværk. Ligeledes fortæller han, at han servicerer de fleste T3’ere i den østlige del af Berlin.
Efter en måneds snak med sælger har jeg kun et godt indtryk af ham (selvom man jo aldrig kan være sikker på den slags når der er snak om handel af biler osv.)

5
Diverse / Som fattig (men entusiastisk) studerende?
« Dato: 14. Juli 2014 kl: 13:37:53 »
Hej folkens!

Hvilket skønt forum jeg er stødt på her med så mange entusiastiske og flinke mennesker – god stil! :)

Jeg er en ”ung” knægt på 25 år der længe har gået med fascinationen og drømmen om engang at eje en T3 camper. ”Problemet” har indtil nu været, at jeg er studerende og har levet på SU i en del år efterhånden. Dvs. pengene til erhvervelse af en sådan camper er små, specielt hvis jeg skal have en der er i bare nogenlunde kørbar og god stand. Med mit måske spasomme overblik over sammenhængen mellem pris og kvalitet skal man vel op omkring 40.000 + ? (ret mig endelig hvis jeg tager fejl? :)).

Hvordan lykkes planen om at eje en T3 så, spørger jeg mig selv?
 
Alternativt til en godt kørende T3’er til måske 40k + kunne jeg måske være heldig at finde en billig ”projekt-bil”, der ligger indenfor mit nuværende budget på måske 15.000 (på en god dag). Men da jeg ikke er mekaniker eller har erfaring med mekanik i biler er det også lidt et long shot – for nuværende i hvert fald.
Som jeg kan læse rundt på dette forum virker det generelt til at være en kæmpe fordel, at kunne lave lidt på bilen selv som T3 ejer. Så på sigt er det målet, at blive dygtig nok til at kunne klare det mest basale vedligehold osv. selv.
Men for nuværende, hvis jeg pakker min ellers ukuelige optimisme og tro på altid at finde en løsning lidt væk, og ser på det hele med realistiske øjne, ville det nok være for stor en mundfuld at kaste mig ud i et køb på et for presset budget.

Så hvad nu!?!?

Jo min pointe med det hele kommer her:
Hvor kan det lade sig gøre for en studerende som mig at få ”afløb” for sin kriblen i fingrende? Jeg er færm og handy på fingene normalt, men har bare ingen erfaring hvad biler angår. Mon der findes et sted med en eller flere T3 entusiaster der har lyst til at lære lidt fra sig om op og ned i en T3’er og fordele og ulemper ved diverse motortyper, hvordan de passes osv. osv.?

Mit grundlæggende ønske er at finde et forum hvor jeg kan lære en masse om en spændende og inspirerende maskine, så jeg forhåbentligt engang får min egen og til den tid har evnerne (eller nogle af dem) til at holde den ”sund og rask”.  

Jeg er bosat i Århus, så hvis der fandtes et sådant sted/sådanne entusiaster der har tid og lyst i Århus og omegn er jeg frisk på det hele :)
Jeg har tænkt at tage til træf, men kan se i kalenderen at de kommende ligger langt fra Århus.

Alle idéer er velkomne! :)

Mvh. Karl Emil

Sider: [1]