Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - JohnDybkjær

Sider: [1]
1
WBX/LBX Fora / "Udvidet" service i Silkeborg/Viborg-området?
« Dato: 17. September 2016 kl: 07:53:10 »
Hej alle.

Jeg købte i foråret efter lang tids søgen min drømmebil i Tyskland - en orange wbx ss årg. ´89. Ingen dikkedarer - bare ren, skrabet t3 sådan, som jeg foretrækker dem. Den havde på daværende tidspunkt kørt 75.000,- og levet sine første 27 år som transporter for et nonnekloster i Stuttgart :D. Vi døbte bilen Gonzo, og Gonzo og jeg er siden blevet rigtig go´e venner!!!

Jeg er ikke motorkyndig, men jeg vil gerne vide lidt om, hvordan det hele fungerer, og hvor alle slangerne fører til og fra. Jeg tænker desuden, at det må være på tide med en "efterspænding" nu, hvor vi har kørt de første 5.000km i bilen - så derfor: er der en her med forstand og tålmodighed, som mod betaling vil spendere en aften i selskab med mig og Gonzo - gerne i nogenlunde afstand fra Silkeborg/Viborg?

Go´ weekend derude!!!

Vh John Dybkjær


2
Diverse / Orange 1,6TD med lygte på taget - YM ?? ???
« Dato: 29. April 2016 kl: 11:50:58 »
Hej alle.

Jeg så forleden et billede af en T3 line-up fra Fyns Træf for et par år tilbage. I rækken af fine biler står en orange lækkerbidsken, som til forveksling ligner den bil, som jeg solgte for 7-8 år siden - til en gut fra Esbjerg, hvis ikke jeg husker helt galt. Vi kaldte dengang bilen for "YMer" pga. nummerpladen (YM ?? ???). Jeg er aldrig helt kommet mig over, at vi solgte bilen, for min kone og jeg havde så mange gode oplevelser i den - og vi fik jo ikke rigtigt noget for den... :-( Jeg har derfor altid spekuleret over, om den mon findes derude endnu - og før omtalte træf-billede har givet mig blod på tanden til at få svar på mit spørgsmål.

Måske står den i en garage hos en af Jer et eller andet sted?

Go´ weekend - uanset :-)

John

3
WBX/LBX Fora / Hjælp en rookie...
« Dato: 31. Marts 2016 kl: 08:06:34 »
Hej alle.

Jeg har i lang tid gået og sværmet omkring køb af en t3. Jeg har ikke hverken tid eller kundskaber til at gå og makke (alt for meget) med bilen og vil gerne så vidt muligt sikre mig ved at købe en bil i ordentlig stand (er parat til at betale, hvad det koster indenfor rimelighedens grænser) og de "rette" motor-specs. Jeg er klar over, at det med motor nok nærmest er religion blandt entusiaster - men hvis man nu alligevel skulle give et råd, hvad ville det så være? Jeg tænker her primært driftsikkerhed og vedligehold.

Bilen skal bruges som "bil nummer to", til træf og til sommerferieture ud i det danske landskab. Den kommer ikke til at køre over 5000km årligt og kommer ikke til at trække tunge læs.

Takker for tålmodigheden :)

Vh John

4
Diverse / Import - igen igen...
« Dato: 23. Marts 2016 kl: 18:48:45 »
Hej alle.

Jeg har søgt vidt og bredt omkring regler (og størrelsen på afgifter) på nettet generelt og her på t3nettet. Det er jo en jungle, så nu håber jeg på Jeres input.

Dem af Jer, som har importeret bil fra Tyskland eller et andet EU land - vil I ikke informere om følgende: 1) hvilken bil, I importerede, 2) hvad I måtte betale for bilen i eksportlandet og 3) hvilken registreringsafgift, som SKAT endte med at pålægge bilen ved import til Danmark?

Til information kan jeg fortælle, at jeg overvejer at hente en caravelle, benzin, årgang ´88, umiddelbart rigtig pæn mht. rust og interiør, 9 sæder m. seler, km-stand 50.000km og en pris (hos forhandler) i omegnen af 7.500euro. Jeg ville gerne købe i Danmark for at slippe for bøvlet, men der er ikke rigtigt noget på markedet pt, lader det til...

Vh John

Sider: [1]