Når du tager frontgitteret af, sidder udluftningsskruen i øverste venstre hjørne (når du står foran bilen og kigger ind på køleren).
For at få en god udluftning skal du åbne helt for varmereguleringen (også bagi, hvis der er varmeapperat dér).
Der er mange krinkelkroge, hvor luften kan gemme sig - og der er ca 16ltr kølervæske på systemet.
Skru dækslet af ekspansionsbeholderen (og efterfyldningsbeholderen lige indenfor serviceklappen). Start motoren og lad den blive varm, så termostaten i motorblokken åbner til køleren. Få en hjælper til at sikre, at der efterfyldes kølervæske i ekspansionsbeholderen hele tiden. Konstant høje omdrejninger på motoren for at skabe ordentlig cirkulation i systemet - åbn luftskruen på køleren og vent indtil den stopper med at fise og der entydigt kommer kølervæske ud af den. Luk skruen og lad omdrejningerne falde til tomgang. Skru dækslet på ekspansionsbeholderen og efterfyld væske i efterfyldningsbeholderen og sku låget på den. Denne beholder skal altid have væske i sig. Når motoren bliver varm, bruges den til overskydende kølervæske, når den udvider sig i varmen - og når motoren bliver kold, suger den selv kølervæsken tilbage i systemet. Derfor skal der være noget væske at suge fra...
Hvis det er en dieselmotor, bør du kontrollere, om der kommer bobler i ekspansionsbeholderen, når motoren kører - det kan skyldes utæthed ved toppakning/topstykke. Af med låget til ekspansionebeholderen og se, om der bobler luft i tutten... Du vil ikke være i tvivl...
Spørgsmål besvares efter bedste evne... ;-)