Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - kasper

Sider: 1 [2]
16
Diesel Fora / Starttræt 1,6 Td
« Dato: 22. Januar 2009 kl: 11:13:34 »
Så er den gal med gejsten i motoren. At få liv i den, er forbundet med stor tålmodighed og mange gange forvarmning - som dog ikke lader til at have nogen synderlig virkning. Problemet har været tiltagende gennem længere tid. Selv sidste vinter var der smuk hvid røg ud af udstødningen og liiiiidt træg start, men aldrig problemer med at komme i gang. Nu er den så gået en del mere kold. Sidste vinter skiftede jeg alle fire gløderør, men det ændrede egentlig ikke rigtig noget.
Når den er varm, er der aldrig problemer, så starter den sporenstregs - forvarmning eller ej.

Jeg har mest mistanke til gløderørene – eller måske strømmen dertil? Min gode ven mr. Mom. mener dog helt afgjort, at det er dyserne den er gal med.
Hvorfor starter den så helt uden ballade, når den er varm? Jeg troede at dyser, der ikke var ok, ville påvirke motorgangen, hvad enten den er kold eller varm? Med mindre, selvfølgelig, at den varmere motortemperatur kompenserer så meget, for forkert justerede, eller slidte dyser, at den er glad i låget og bare starter.

Et tjek på gløderørene i går viste 12, 3 V, men 0 Ampere. Jeg er absolut ikke spids i autoelektrisk fejlsøgning, men kunne man forestille sig, at der snildt kan være en spænding på 12, 3 V, men ingen strømstyrke, hvis der f.eks. er dårlig forbindelse, i form af ir, rust, mv. Bladsikringen er ikke gået og ser fin ud, men den kan måske gemme også gemme på? Relæet siger klik og slår fra.

Noget helt andet er, at motoren som helhed sikkert ikke er på toppen længere. Jeg har aldrig haft motoren åbnet. If it aint broke….
Største problem i de 2½ år jeg har haft den, har været en pakdåse på krumtappen (tror jeg nok), som sprang momentant læk. Det blev dog lige så momentant opdaget, så godsvognen kunne bringes til standsning, og yderligere skader undgås.

Ellers har vognen rullet og fuldført sine opgaver. Den har også været både nord og syd på, på mellemdistanceture.

Men lyder det sandsynligt at mit primære problem kunne være manglende strøm til gløderørene, og er løsningen en grundig fejlsøgning mellem tænding og forvarmer?

Og så tak for et inspirerende sted på nettet med bunker af viden og engagerede gearheads. Gør livet med t3 meget sjovere og også lettere.

17
Diesel Fora / Hvad gør jeg med denne termostat inden afgang til Norge?
« Dato: 16. Marts 2008 kl: 13:44:11 »
Jeg er lige ved at løbe bilen igennem inden afgang til Norge i morgen. På min vej gennem motorrummet, ser jeg at ledningen til termostaten, lokalisreret bagerts på topstykket ved på slangen fra ekspansionsbeholderen, er hoppet af.

Hvad så? Har overvejet at afmontere den og lodde ledningen på igen. Kan velæ altid tjekke om der er hul igennem med multimeteret (eller hva?). Hvis ikke det kan lade sig gøre hvad hedder den så helt præcist (ala temp. 80, 85 eller hvad).

Der har absulut ingen ændringer været at spore i temperaturen og nålen står hvor den altid har stået, så måske kan jeg også bare råbe stanglakrids og vente med at lave det til jeg kommer tilbage.

Men da det jo tager 5 min. at skifte er det da at foretrække.

   

18
Diesel Fora / 48,3 el. 48,6 mm bærekugle?
« Dato: 27. Juni 2007 kl: 22:34:58 »
Hej Folkens

Så starter ferien vel snart for alle de glade (køreklar) t3/ejere?

Med ferien nærmende sig med hastige skridt og en toptrimmet slæde var jeg fuld af begejstring, men så lige her for et par dage siden kom lyden:

Klonk, klonk - meget regelmæssigt fra højre side - og den følger hjulomdrejningerne, men aftager når man presser den lidt mod venstre.

Indtil videre er der udstedt køreforbud!

Listede til min lokale nødmekaniker, som bor 200 m vækv, og han kunne konstatere en , nederste bærekugle samt hjullejeslør (er nu spændt for at eliminiere den faktor).

Men lyden er der så ganske stadig, så nu vil jeg skifte den bærekugle (hvis ellers de 50 mm vand fordamper inden weekenden).

Men hos både høyer og thansen havde de to bærekugler, en på 48,3 og en på 48,6 mm.

Hvordan kan jeg afgøre om det er den ene eller anden der skal bruges uden først at skille det hele ad? Det kunne nemlig være hensigtsmæssigt da de skal bestilles hjem. Kunne ikke finde nogen indlæg der lige havde svaret. Bilen er født som 1,9 fra 89.

Vær overBærende :lol:

Høp

19
Diesel Fora / er 1,7 født til at bakse turboen på?
« Dato: 07. Maj 2007 kl: 20:04:53 »
Tja, som indgangsbønnen spørger: Kan det lade sig gøre uden de store vilde armbevægelser? Jeg er jo godt klar over at det kræver noget, men det er mere et spørgsmål om manifold osv. passer overens fra en 1,6, sådan at jeg lige kan bytte lidt over. Er der ikke noget med at 1,7 skulle være den koldste af motorerene pga. de ekstra kølekanaler??

sagen er nemlig, at jeg har fået tilbudt en 1,7 som efter sigende skulle være renoveret, så jeg overvejer at købe til den dag min egen står af.

og hvad må sådan en motor koste - i fald den er renoveret?

20
Diverse / Spørgsmål til DOKA-folket.
« Dato: 04. Maj 2007 kl: 19:38:53 »
svaret er 1/3 image, 1/3 funktionalitet og 1/3 landmand   - og sidstnævnte er det dobbelte produkt af de to første :D  så der er mange gode grunde

Jeg er rigtig glad for min. Jeg har tre børn og dem er der plads til samtidig er der plads til alt ønskeligt på ladet - og så er der vist ikke lige så meget rumklang i en doka som i en bus.

21
Diesel Fora / Er der en hovedsikring??
« Dato: 01. Marts 2007 kl: 11:13:45 »
HMMMM

Kom kørende lige så fredeligt her til morgen og så døde bilen bare. Strømmen forsvandt og så var det bal forbi. Tjekkede sikringsboksen under instrumentbordet, men ikke noget der.

Havde ikke tid til at lave det store undersøgelsesarbejde, men er der ikke en hovedsikring et sted??

Batteriet er tiptop, såååå?

Kasper

22
Diesel Fora / Manualer - endnu en gang - sorry
« Dato: 10. Oktober 2006 kl: 13:38:56 »
Tjaaa, det emne har jo været vendt en del gange i dette forum, og jeg har været baglæns for at tjekke de forskellige links mm., men de er dead end. Derfor endnu en gang for Prins Knud:

Hvordan skaffer jeg en manual til min røde nyindkøbte øse (td), som skal holde mange år. Er der ingen vej uden om Bentley-bogen. Jeg håbede nemlig på at der var noget online-agtigt til fri afbenyttelse, da jeg står og skal bruge det ganske tæt på .... nu!

Jeg fandt på nettet følgende manual:

Er den god??


Bare for lige at vise at min interesse for t2/t3 ikke er helt ny smider jeg lige et billede af min første t2 - blæser, som faktisk var rigtig god, bortset fra at der hele tiden var noget i vejen. Bare ikke så meget at den ikke kunne køre. Og så var den en tidligere militsbil som det fremgår af farven så den var sovset godt ind i hulrumsbeskyttelse og god solid camouflagemaling. I dag kører den for Palle hos vanløse motor på Ålekistevej.


mvh kasper

23
Diesel Fora / 1,6 td pickup med blødene motor
« Dato: 04. Oktober 2006 kl: 13:49:48 »
Høp Hey folkens

Det virker som et forum med en stor akkumuleret viden og mange gearheads der er dedikeret til t3, og det skal jeg nok få glæde af og prøve at bidrage til så godt jeg kan.

Jeg er selv igen blevet indehaver af en t3 pickup 1,6 td med hvide plader, så der er plads til de tre børn. For et par år siden havde jeg en tilsvarende blot med 2,0 luftkølet.

Nu er det bare det at min nyindkøbte røde td'er har mistet evnen til at holde olietæt. Så vidt jeg kan se (har ikke skilt ad endnu) smider den olien fra den aksel som driver nedesrste tandremshjul og vel også nedereste kilremshjul. Det er sådan meget vandhaneagtigt: Olien fiser ud når jeg starter den og stopper når motoren ikke kører. Den har ikke kørt uden olie, da jeg stoppede med det samme.

Kan det være pakdåsen - og hvorfor? Er det ikke noget med for stor under kompression, måske i form af hul i stempel el. bare generel slitage?

Motoren går fint uden mislyde, dog har jeg noteret at den i ca. 1 uge før nedbrudet virkede lidt for træg ved morgenstart - lidt i stil med min tidligere gamle norton, når den vådsumpede.

En anden ting der undrer mig er at forvarmerlampen i starten var længe om at slukke, men dette blev bedre efter et par ugers kørsel???

Oprindeligt har der ligget en 1,9 benzin i, som som den tidligere ejer flåede ud. Jeg har motoren hvis nogen skulle være interesseret :shock:

Men nu skal jeg finde en god løsning mht. denne td'er.

Først og fremmest kunne jeg tænke mig at få tjekket om der blot skal skiftes en pakdåse og at intet andet er galt (tvivlsomt), og dernæst finde ud af om den kan/skal fikses. Hvis den skal skiftes kunne det være en idé at få en med lidt mere power - og hvad vil så være godt og ikke rocketscience. Er det en 1,9 td fra passat eller hur??


...Og et sidste spørgsmål i denne omgang: Hvordan hulen skaffer jeg en god manual. Haynes har ikke lavet noget der dækker denne tilsyneladende:

Smider lige et billede på af mukkebikken

Keep rocking.

Sider: 1 [2]