Forfatter Emne: Diagnosticering af turbo diesel!!!  (Læst 2217 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Rene\'

  • Gæst
Diagnosticering af turbo diesel!!!
« Dato: 14. April 2005 kl: 10:41:21 »
hejsa jeg  syntes det lyder som et sted den ikke er helt tæt med de luftbobler og uden at være ret meget inde i diesel  mener jeg det ka gi mange prob.
mvh.Rene'

Djursland

  • Gæst
Diagnosticering af turbo diesel!!!
« Svar #1 Dato: 14. April 2005 kl: 11:13:20 »
hej med dig
jeg undrer mig over hvorfor du har skiftet hjul på pumpen.. og det med luft bobler i slangen har jeg også undret mig over på min egen men de er der i stor stil (hvor kommer de ind) og den køre som den skal.. det med det hul i hjulet er vigtig at det står lige over for det andet hul. og ikke 180 gr forkert. den kan godt pumpe diesel ud til dysene men så er stemplerne i bunden og ikke i topen som de skal være. hvis det står 180 gr forkert  du kan bruge en 15 mm dorn til at holde dem på plads.. hvad med din knastaksle stå den rigtigt. der kan du bruge en gamle bremseklods (der er en slis i knastakselen) til at låse den med på topstykket ind mod bilen. og hvad med takten på krumtapen står den også rigtig..  det kan også være FM modilatoren i jubiator dåsen der laver ballade.. men står den rigtig i alle de ting skal du være sikke på at pumpen er flydt med diesel.. og justering a en pumpe er alså ikke at men bare drejer på den til at den køre.. for hvis den står til at tænde for sent bliver motoren meget varm og hvis den står for tidlig kan den lave huler i stemplerne. så du må i gang med at tjekke om alt står som det skal og gør det  det.. ja så starter den også..

MVh Flemming

Offline Jarl

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.234
    • Vis profil
Diagnosticering af turbo diesel!!!
« Svar #2 Dato: 14. April 2005 kl: 13:32:18 »
Uha - her er mange ting i spil på en gang! Vi starter lige et sted og så arbejder vi os videre om nødvendigt. Taktremmen og dens positionereing på motoren sker således:

1) Find ØD ved hjælp af mærket på koblingstrykpladen gennem det lille hul i koblingshuset.

2) Stil knasten i 0 grader vha. kærven i enden (den skal flugte med topstykkets pakflade.

3) Dieselpumpen grovindstilles ved at det lille hak på hjulets yderkant stilles overfor hakket på tandremdækslets bagplade. (se evt en rep.manual) De omtalte kan IKKE bruges til at stille med!
- sørg også for, at remmen ikke bliver for stram, når du spænder strammerhjulet


4) Pumpen indstilles som beskrevet i et tidligere indlæg her på forum.



Skaf dig en rep.håndbog! Man risikerer dyre skader og mange spildte timer, hvis man ikke har teroien med, når man leger med en TD!
Bedste hilsner

Jarl

-------------------------------------------------------
http://www.jarlpaulsen.dk

Tager udenom - og nyder det!

Offline Jarl

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.234
    • Vis profil
Diagnosticering af turbo diesel!!!
« Svar #3 Dato: 14. April 2005 kl: 19:52:43 »
Hej igen

Jeg prøver lige at besvare begge trådene i dette indlæg. Som indledning kan vi klarlægge at timingen af indsprøjtningspumpen (herefter IP) ikke gøres vha. hullet/hullerne i takthjulet. De huller, der er i det, - mon ikke der er 6 i alt 4 store og 2 små - kan hjælpe til at fastholde hjulet ved et tandremsskift ved at indstikke en slags pal eller bolt der går igennen og fæstnes i et andet hul bag hjulet. Som du selv angiver medfører dette jo netop muligheden for at stille pumpem 180 grader forkert (her kunne vi putte en historie ind om takthjulenes størrelser og knastens og IP's halverede omdrejningstal og 4 takts motorens virkemåde, men det lader vi ligge lige nu). I stedet for skal du kigge på takthjulets kant. Hvis du søger omhyggeligt vil du finde et lille hak. Det ser ud som om det er lavet med en mejsel, der har slået vinkelret ind på hjulet. Dette hak skal matche et "udadvendt" hak, der sidder på tandremsdækslets bagplade. Dette hak finder du ca. "kl. 11", hvis du kigger lige ind på takthjulet bagfra. Nu er der en chance for at time IP groft. En tommelfingerregl vil sige at hvis du også sætter pumpen i midten af langhullerne, så skal du kunne starte.

Og så forresten - har du haft speederarmen af IP under din ombygning? Hvis ja, så skal du være opmærksom på, at den sidder med en stjernegang, så den kan monteres forkert - f.eks. så der ikke kommer diesel ind i motoren!

Et måleur koster alt mellem 1000 og en milliardmillion afhængig af kvalitet. Mit koster 1400 med adaptor. Og verden er jo uretfærdig fordi du er meget afhængig af det som dieselnybegynder. Når du har fået lidt meget diesel i årene (og partikler i lungerne :D ) kan du stille den med ørene. Som nævnt kan en skydelære til en hund fra Harald Nyborg også gøre tricket, hvis du er omhyggelig.

At bolten bag i IP lækker, er en katastrofe og kan være den direkte årsag til dine problemer. En IP er en kompleks sammenbygning af to pumper og en række reguleringsmekanismer. Først er der en sugepumpe (vingepumpe), der skal suge dieselen til sig fra tanken gennem filteret. Den laver et undertryk på ca. 0,20 bar. Samtidig suger den store mængder diesel til sig - mellem 20 og 60 liter/timen. Hovedparten af denne diesel returnerer gennem returslangen til tanken - og forresten tager den evt. luft med sig tilbage til tanken (Det er normalt uproblematisk at der er luftbobler i fremløbsslangen - det kan ske ved at tankindholdet forskyder sig f.eks ved svingning, men egentlige utætheder i fremløbet er uacceptable, da de "underminerer" IP's chance for at suge diesel). Resten af dieselen leveres til højtrykspumpen, der kan frembringe et tryk på over 250 bar. Det er imidlertid ikke nødvendigt, da dyserne åbner allerede ved 155 bar (for sugediesel 135 bar). Er der utætheder i højtrykskredsløbet skal dette højetryk altså nok finde dem og undslippe ad den vej. Resultatet er, at dyserne ikke åbner og motoren får intet brændstof. Bolten du tænker på skal være tætnet med en kobberring af passende diameter og spædt i korrekt moment 25 nm - så vidt jeg husker (men det står i din kommende rep.håndbog :D  

Også lige en lille en til fornuften :!:  Det beskrevne tryk fra IP/dyserne går med allerstørste lethed gennem huden og ind i kroppen - og hvad er det man plejer at sige her i Jylland - ca. en teskefuld diesel i blodbanen sender en voksen mand til de evige Transportermarker. Så brug lige bærret, hvis du eksperimenterer mens motoren snurrer.
Bedste hilsner

Jarl

-------------------------------------------------------
http://www.jarlpaulsen.dk

Tager udenom - og nyder det!

Offline Jarl

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.234
    • Vis profil
Diagnosticering af turbo diesel!!!
« Svar #4 Dato: 14. April 2005 kl: 22:16:54 »
Citat fra: "stanneren"

Men hvor gør pumpen så af luften, når den er selvudluftende?

Den sendes retur til tanken via returslangen

Tillykke med opstarten :D
Bedste hilsner

Jarl

-------------------------------------------------------
http://www.jarlpaulsen.dk

Tager udenom - og nyder det!