Forfatter Emne: Jeg er på svejsekursus.  (Læst 3151 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Aakerman

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 618
    • Vis profil
Jeg er på svejsekursus.
« Dato: 05. September 2013 kl: 00:08:06 »
Hej alle.
I morgen starter jeg på dag nummer fire i et forløb på ialt 10 dage, på Svejsekursus på CELF Nakskov Uddannelsescenter.
Kurset hedder Svejsekursus 135 Reparations svejsning Åbent værksted, og er en AMU uddannelse.

Baggrunden for, at jeg har hældt 8500,- i dette projekt er, at jeg altid har været lidt fascineret, af disse mænd der sidder i en gnistregn, og smelter metal, og føjer noget sammen. Jeg tror faktisk, det stammer helt tilbage fra jeg var dreng på Nørrebro, og så de der mænd der svejsede sporvognsskinner på Aaboulevarden sidde bag metalskærme, og ens far der sagde : "Du må ikke kikke på lyset".

Jeg har absolut intet håndelag, for noget som helst, uanset om vi taler maling af en væg, eller bilreparation, eller opsætning af en computer.
Jeg starter på bar bund, hver eneste gang. Det er meget irriterende, det er sikkert som at være ordblind i een eller anden forstand. Jeg laver jo tingene, for de skal jo laves, men jeg bruger sikkert dobbelt så meget tid som andre om den samme opgave. :sick:

Mit liv har jo blot været en kuffert, en telefon og en regnemaskine :cheer:

Kurset her, er et spring direkte ud på det dybe vand. Det omfatter  MIG/MAG (inaktiv og aktiv beskyttelses gas) samt plasma skæring.
Vi er ca 20 mennesker på holdet, men skal alle forskellige veje. Nogle skal kun være en uge, nogle 2 uger, 3 uger osv osv, der er mange forskellige svejse uddannelser. Nogle var i gang da jeg ankom osv. Det fine er, at vi hjælper hinanden, giver gode (og mindre gode) råd til hinanden, hvis der er noget der driller. :dry:

Jeg fik stort set ikke nogen anden introduktion ved fremmødet, end denne film (som jeg havde set):

https://www.youtube.com/watch?v=_NP7VojXfeg

og så fik jeg tildelt min svejsekabine, med en filebænk, en fil, en halv flad stålbørste, en elendig svejsetang, en svejsehammer (som jeg ikke ved hvad jeg skal bruge til), en komplet ubrugelig svejsehjelm (alle hovedbånd var i stykker, så den måtte jeg bygge om, ved pluk fra andre kasserede hjelme), et par nye svejsehandsker, som jeg har forbedret med metaltape. Udstyr til beskyttelse af kroppen mod gløder, er faktisk ikke eksisterende, så her har jeg hjulpet mig selv med en "svejse hood" (en hætte der minder om en anorakhætte fra Biltema, og den er god) og en gammel udslidt 3/4 lang læderjakke (fra dengang jeg var slank) ;)

Punkt udsuget må siges at være godt, jeg havde en meter "værksteds køkkenrulle" liggende på min arbejdsopsats (det er et "juletræ" med forskellige monteringsmuligheder), og pludseligt kunne jeg ikke finde mit papir, det var forsvundet op i "sugeren" :unsure:

Svejsemaskinen er en Migatronic Sigma 400 og det er "State of Art", programmeringen er forholdsvis simpel, men det lykkedes mig alligevel, at fyre en halv dags arbejde af, hvor alt blev totalt mislykket, fordi jeg ikke brugte brugsanvisningen rigtigt. Jeg havde indtastet program 109 i stedet for 111, som stod i min arbejdsanvisning, men hvem læser en brugervejledning ? :ohmy:

Der er en række opgaver man skal løse, og det er læreren der afgør om man har løst dem. Jeg brugte mandag og tirsdag til "nedafgående sømme" på 3 stykker 3 millimeter metalplade der skulle danne et kryds og hvor alle fire svejsesømme (350 mm lange) skulle være helt ens, 4 millimeter fra bund til center. I dag skulle jeg så lave en 90 graders vinkel af 2 stykker 2 mm plade  350 mm lange, hvor der skal være 1,5 mm gab imellem pladerne. Disse skal sammenføjes i en ubrudt svejsesøm, således at der er en nøjagtig 90 graders vinkel. Blev jeg færdig ? NOT, men det bliver jeg nok i morgen :)

Nu har jeg set hvad "knæk prøver" er, og hvad en svejsning skal kunne holde til, og jeg levede jo egentlig i den tro, at de "regnorme", som jeg gennem tiden har lavet, med mit Lincoln hobby svejse anlæg, på diverse udstødninger, var en form for svejsning. Det var det ikke.
Bliver jeg en ørn til at svejse efter dette kursus ? Nej det gør jeg temmelig sikkert ikke, men jeg får en viden om, hvordan det skal se ud, når det er "i orden" og ikke bare "godt nok" og det er værdifuldt. :) , for så er det bare som sædvanligt, at lave det om, til det er i orden.

Min bedste anbefaling af et kursus, hvor jeg for en gang skyld (ud af de utallige firmakurser jeg har kedet mig ihjel på) har fået lov at bruge hovedet, og er blevet hårdt udfordret (bla. af to store gnister der brændte to store huller i mine bukser og ditto mærker på mit ben) :angry:

Bedste hilsner

Bent
Medlemsnummer 189
Syncro 14" Caravelle JX 91 "Geo"
Sika Transporter 2,1 WBX 89 "Snehvide"

Offline gunnar6690

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1.584
    • Vis profil
Jeg er på svejsekursus.
« Svar #1 Dato: 05. September 2013 kl: 06:48:59 »
Lyder som en lærerig oplevelse Bent,  foriøvrigt er svejsehammeren nok til at slå slagger af ved elektrodesvejsning :)
Viden nok til at se hvornår en svejsning er god kan godt betyde mange penge mht værdi ved bilkøb...
T3 klub medlem
VW T3 Syncro Multivan
VW T3 Syncro Doka Diesel/Benzin Hybrid " Omgangssyncroen"

VW T3 Caravelle 1,6TD Camper skrotbunke under ophug

Offline porteren

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 2.112
    • Vis profil
  • By: Jelling
Jeg er på svejsekursus.
« Svar #2 Dato: 05. September 2013 kl: 07:16:24 »
Godt at høre at du nyder det Bent.

Jeg var så heldig at få bevilliget et MAG 135 svejse kursus i forbindelse med aktivering sidste år.

Jeg fik derefter bevilliget yderligere to uger, som jeg målrettede til at prøve diverse svejseopgaver, som jeg kunne tænkes at få brug for derhjemme, med mit eget ESAB Co2, da jeg jo var på vej på efterløn.

Jeg er heller ikke blevet en ørn til at svejse, men jeg kan lave rimeligt pæne svejsninger til husbehov og, som du siger, ved jeg nu hvordan det skal se ud og hvorfor det ikke altid gør det.

God fornøjelse.
Mvh.
Kim W


Har haft: Arnold. T3 Syncro 2,1 MV. 1989, med 2 spær, decoupler, lange ben og halvhøjt tag

Har: Vanessa. T4 Syncro 2,5 TDI 102 hk. 2001. Lang snude m. AXL motor.
Tidligere polizei buss
 
En syncro med beboelsesfaciliteter er ikke en camper. ----  Det er en expeditionswagen

Offline Aakerman

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 618
    • Vis profil
Jeg er på svejsekursus.
« Svar #3 Dato: 13. September 2013 kl: 21:55:52 »
Hej alle
Sidste dag på kursus, med afsluttende prøve. Min beholder holdt vand, tilsyneladende, men der var noget der boblede da der blev sat trykluft på :angry:
Min strenge, men dog menneskelige lærer, smilede og gav mig mit kursusbevis: "med tilfredsstillende resultat". :cheer: og ordene: "Du er kommet rigtigt langt, med dine kontorfingre, prof svejser bliver du aldrig, men du kan klare det, du havde sat som mål".
(Ros er dejligt :P )

Mine mål med kursus er mere end opfyldt. Jeg fik jo også lært at klippe med hydraulisk maskinsaks (indstillinger osv). Rationel udnyttelse af plademateriale. Planlægning og beskrivelse af et arbejdsforløb, således at man angriber en svejseopgave (hvilken som helst opgave) på rette vis. Savning med metalbåndsav, flammeskæring, forberedelse af materialer til opgaven, korrekt måling og meget mere.

Jeg fik lært at kreativitet i opstilling ingen grænser har, at TIG svejsning er flot og en kunst jeg nok aldrig skal forsøge, at mit 2500 kroners "Hobby svejseværk" hører bedre hjemme i skraldespanden end i mit værksted :) .

Det har været to hyggelige uger, med 26 herlige "medkursister" det være sig frække unge lærlinge, arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, folk under videreuddannelse og opkvalificering, blandede bolsjer. Mennesker som jeg vil savne at være sammen med fra på mandag.

Efterløn er godt nok, men kolleger er saftsusemig også godt.

Venlig hilsen og bedste anbefaling af det at gå på kursus.
Bent
Medlemsnummer 189
Syncro 14" Caravelle JX 91 "Geo"
Sika Transporter 2,1 WBX 89 "Snehvide"