Det er rigtigt flot Mads, dejligt at se, og god inspiration for andre.
Jeg er meget spændt på at høre om dine erfaringer med POWERFLEX polyurethan bøsninger, specielt omkring knirkeri.
Jeg har i andre bilkredse været ivrig fortaler for polyurethan bøsninger til undervogn, idet jeg har arbejdet med produktet polyurethan, en stor del af mit liv, men disse anbefalinger er jeg ikke sluppet så godt fra. På trods af god og omhyggeligt smøring efter alle kunstens regler, er det i stort set alle tilfælde endt med et knirke niveau der er væsentligt højere end med "det gummibras" man kan erhverve idag.
Jeg har søgt at undskylde dette faktum med, forkert valg af hårdhed, dårlig kvalitet mm og samtidigt påpeget at "de såkaldte gummiprodukter" man kan erhverve idag, stort set består af asfalt og kalk, og et højt stearinsyreindhold.
Ikke desto mindre har jeg til min gru oplevet, at mennesker har fjernet deres urethan bøsninger (karrosseri bærende) og fortøjs ditto, for at slippe for knirk. Jeg har søgt at berolige mig selv med, at disse urethan produkter, formentlig stammer fra Kina (inden de mellemlandede i USA), og at polyol delen (ester/ether) ikke er "gearet" til så omskiftelige temperaturer som vi kender det herfra Norden.
Venlig hilsen
Bent