Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - jacob_kornum

Sider: [1] 2
1
Transport / Er fundet : Vejle > Kbh 👍
« Dato: 21. Februar 2017 kl: 23:37:53 »
Kære T3'ere

Jeg er ved at købe en lille guitarforstærker som jeg skal have til København fra Vejle asap.
Er der nogen som er på den rute?

Kh. Jacob Kornum

2
Diverse / Utroskabsovejelser 😁 Rådgivning søges
« Dato: 08. Januar 2016 kl: 23:49:01 »
Jeg er tæt på, langt om længe, at kunne bruge nogle penge på en ordentlig familiebil igen.
I modsætning til sidst jeg havde en skøn bil - en CS fra '86 - er jeg nu i en situation hvor jeg skal bruge en komfortabel, stor familiebil, 4WD. Og mit liv med 3 børn og egen virksomhed efterlader ikke luft til at køre til bådsmandsgade hver mandag aften.

Efter lang tids søgning og overvejelser er jeg kommet frem til at det bedste bud for min økonomi er en Land Rover Discovery 2 - 2,5 Td5 fra 2003 med knap 200K på bagen.
Jeg har hørt at det skulle være den bedste hidtil, og at hvis man er ordentlig ved den, er den rimelig stabil og samtidig ikke så bøvlet at få repeteret som de øvrige (tidligere model 2, model 1 og især model 3 skulle pænt bøvlede - 4'eren er li'som for ny til at sige noget om endnu og den er uanset hvad langt fra min budgetramme).

Er der nogen herinde som ved noget som jeg burde vide?

Kh. Jacob

3
Diverse / Hemmeligt
« Dato: 17. Maj 2015 kl: 13:20:40 »
Efter 12 år og fire børn med min kæreste skal vi i al hemmelighed giftes i Nyord kirke på vores førstefødtes fødselsdag den 6. juni.
Som nogle af jer ved er jeg i limbo (altså uden T3) og jeg kan ikke bære tanken om en Pegeout Partner på vores bryllupsbilleder  :unsure:
Derfor vil jeg høre om der er en af de lokale / semilokale som vil låne / leje mig en rigtig bil til den weekend.
Den skal kunne rumme mig, min kæreste Karin og 3 børn, med seler til alle, skal kunne klare turen til Møn uden skruearbejde under vejs og den skal kunne undværes hele 3 dage (fredag, lørdag, søndag) hvor jeg efterlader min kærestes fars Pegeout Partner til udlåneren

4
Transport / Transport søges : Århus > Kbh
« Dato: 31. Oktober 2014 kl: 23:02:58 »
Kære alle

Når man for en tid ike kan have en T3'er er det vigtigt at have en god cykel med plads til lidt af hvert.
Sådan en har jeg nu købt i Århus og håber at en af jer kan have den med til Kbh.

Som det fremgår af de vedhæftede billeder er den 218 cm. lang.

Jeg giver selvfølgelig et rimeligt tilskud til benzinen for ulejligheden.

[attachment=18490]h7222142.jpg[/attachment]

[attachment=18491]ha68333f.jpg[/attachment]

5
Generelt / Hvem kan fikse en Peugeot ?
« Dato: 07. Oktober 2014 kl: 22:56:28 »
Ok jeg indrømmer; Siden jeg måtte skille mig af med Det Røde Lyn for små 2 år siden har jeg kørt i en Peugeot Partner som min svigerfar stillede til rådighed kvit og frit. Det er ikke rart men betydeligt bedre end at cykle i snevejr (især når man har trailer med)

Idag var jeg så til syn - det gik ikke helt så godt som jeg håbede på;
Der er gået en styrekugle i venstre side og 3 steder skal bremserør skiftes (jeg tænker at man skifter det hele nu man er i gang).

Min første indskydelse var at ringe til Achmed som huserer ude på GDS i Sydhavnen.
Han hjalp mig med bræmser da jeg synede DRL i sin tid og det gik godt og til en fair pris.
Meeen - det er jo 3 år siden og det her er en fransk bil  :dry:

Er der nogen som har et bedre bud på en jeg skal ringe til ?

6
Generelt / Hvem er blevet Tristar-ejer ?
« Dato: 25. September 2014 kl: 20:01:51 »
Jeg har kigget en del på den her og drømt:

http://www.vw-tristar.com

Nu lader det til at den alligevel er kommet til dk

7
Generelt / Syn på Østerbro eller i nærheden
« Dato: 01. September 2014 kl: 11:07:07 »
Nogen bud på en ok synsmand på Østerbro eller tæt på.
Jeg har tidligere kørt til Hørsholm og fået god betjening og kører gerne derop igen, men hvis der er en tættere på ...  :silly:

8
Diverse / Ville den gå gennem toldsyn i DK ?
« Dato: 15. Maj 2014 kl: 23:09:26 »
Helt hypotetisk (jeg overvejer ikke et køb (endnu))

Der må vel være grænser for graden af modifikationer for at få den gennem møllen og danske plader på - eller er der ?

Som den her monteret med TDI-motor med 215 HK - det umiddelbare indtryk er at det er fornuftigt lavet, alligevel har jeg ingen anelse om hvad de ville sige ved indregistrering.

???

http://suchen.mobile.de/auto-inserat/vw-t3-caravelle-tdi-4x4-powerfull-prestige-raahe/190327301.html?lang=de&pageNumber=2&action=eyeCatcher&__lp=28&scopeId=C&sortOption.sortBy=price.consumerGrossEuro&sortOption.sortOrder=DESCENDING&makeModelVariant1.makeId=25200&makeModelVariant1.modelId=44%2C45%2C46%2C22&makeModelVariant1.searchInFreetext=false&makeModelVariant2.searchInFreetext=false&makeModelVariant3.searchInFreetext=false&negativeFeatures=EXPORT

9
Transport / Transport søges fra Århus til København
« Dato: 09. November 2013 kl: 17:19:19 »
Kære

I løbet af den kommende uge skulle jeg rigtig gerne have en barnevogn og en kasse med babyting hjem til København fra Århus.

Er der nogen som kører den vej så skriv eller giv mig et ring på 27 89 33 27


Bedste Hilsner: Jacob Kornum - T3 wannabe


1990 - 1993 : VW LT 35
1993 - 1995 : Volvo 245
1995 - 1996 : Citröen 2CV
1995 - 2002 : Vespa 150 sprint
2002 - 2004 : Dodge Dart Deamon '74
2003 - 2004 : Mercedes SE 380 '89
2004 - 2007 : Crystler Grand Voyager '99 + Mini Cooper ´07
2007 - 2010 : VW Multivan highline '06
2010 - 2012 : T3 : DRL : Det Røde Lyn : Caravelle cs '86
2012 - ?       : HT, DSB og jernælg

10
Diverse / Nogen som kender Allan ???
« Dato: 18. Februar 2013 kl: 10:59:04 »
Kære alle

Den 11. oktober '12 solgte jeg Det Røde Lyn til en fyr som hedder Allan og (så vidt jeg forstår) kommer fra nordjylland.

Nu har jeg så modtaget indkaldelse til syn - dvs. Allan har ikke omregistreret som aftalt.

Jeg kan ikke finde kontaktoplysinger på Allan og er i tvivl om han er her på nettet.

Hvis der er nogen som kender Allan som kører rundt i en rød caravelle cs må de gerne bede ham kontakte mig eller sende mig hans nummer.

Hvis jeg ikke har opsporet Allan inden onsdag afmelder jeg pladerne.

pft. Mvh. Jacob

11
Biler.. / Med et stik i hjertet !
« Dato: 11. Oktober 2012 kl: 09:05:30 »
Så vinkede jeg farvel til Det Røde Lyn.

Det var vemodigt, men med stor glæde at køber er her fra nettet og at den ikke bliver til stumper og skrot.

Nu er vi så uden bil ind til videre, men jeg bliver hængende her og på et tidspunkt kommer jeg vel til muffen og så skal vi have T3 igen.
[attachment=12736]IMG_2903.jpg[/attachment]

12
Biler.. / S: Det Røde Lyn - Caravelle cs \'86 - Hvide plader
« Dato: 01. Oktober 2012 kl: 22:12:49 »
*SOLGT* - Tak for en god og fair handel Allan!

Så brød vores ustabile økonomi sammen og vi må modvilligt skille os af med Lynet.
Det er en cs'er / 1,6 sugediesel som framstår ret originalt - at forstå således at der ikke er lavet en masse fusk i teknikken.
Det er en pålidelig køremaskine men jeg har ikke haft tid nok til at bekæmpe pladerust det sidste halve års tid.
Den skal såvidt jeg husker synes medio marts, men jeg tror (med erfaring fra sidste syn) at den går rimelig nemt igennem.
Den er indrettet med 2 føresæder, 2 sæder på anden række og 3 på bagerste - alle i brun nappa  - 9 pers. på reg. attest.
Ud over pladerust skal der snarligt laves i utæthed i udstødniingsmanifolden og monteres en nummerpladelygte (hvis jeg ikke når det selv).
Der er en bule bagpå, et hul i føresædets nappa, varmeblæseren virker on-off (nok en løs forbindelse).

Jeg har lidt ekstra smådele som følger med, men det er ike det store.

Det gør lidt ondt at slippe sin første T3'er men vi har ikke råd til at være nostalgiske

Har smidt de familiebillleder på jeg havde med den på.
Der kommer snaligt nogle som dokumenterer bedre.

Pris: kr. 9.800,-

Mvh. Jacob Kornum - 27 89 33 27

[attachment=12665]IMG_0713.jpg[/attachment]

[attachment=12666]IMG_0834.jpg[/attachment]

[attachment=12667]IMG_1087_2.jpg[/attachment]

[attachment=12668]IMG_12722.jpg[/attachment]

[attachment=12669]IMG_1663.jpg[/attachment]

[attachment=12670]IMG_3402.jpg[/attachment]

[attachment=12671]IMG_3586_2012-10-01.jpg[/attachment]

13
Generelt / Lige fra hjertet
« Dato: 07. Juli 2012 kl: 00:32:16 »
I en anden tråd som handlede om lyddæmpning spurgte Jens Jakob mig hvad der skete for mig i 2010. (Det tegner sig åbenbart tydeligt i min bil-historik at der skete noget deromkring).

Som jeg skrev til JJ vil jeg gerne dele hvad der er sket for mig i en anden tråd som ikke handler om noget bilteknisk og det er så det jeg gør nu.

20. marts 2010 døde min førstfødte søn Gustav. Han var på det tidspunkt næsten 6 år og, trods det handicap han var født med, i den bedste periode af sit liv.

Det er nu over 2 år siden og selvom det stadig smerter i mit hjerte kan jeg tale om det og vil gerne dele det med jer her i netværket.

Den bil vi havde da Gustav døde (Multivan) var top luksus, men som handicapbil købt med reduceret afgift. Hvis vi ville beholde den skulle vi sende kr. 300.000,- til skat og det var langt fra vores formåen.

Da jeg skulle finde en bil til ca. ingenting men med god plads (som vi var vand til) var der masser at vælge mellem, men jeg fik hurtigt smag for T3’erens linjer og endte med at købe DRL for 20 K – samtidig følte jeg (på en måde som er svær at forklare) at det var respektfuldt for Gustav at købe en som hans bare uden luksus ;). Efter at have bøvlet med den et halvt år fandt jeg t3-nettet og der åbnede sig en verden for mig som jeg kun sjældent har set lignende. Et fællesskab hvor man hjælper hinanden uden at have egen vinding for øje. På det tidspunkt hvor jeg samtidig, på grund af det jeg var igennem, forsøgte at ’skære ind til benet’ og ryddede ud i ligegyldige bekendtskaber, var det fantastisk at finde noget så grundlæggende godt, venskabeligt og jordnært som t3-nettet – det hele startede med en halv lørdag på GDS i Sydhavnen med Rabundus, og siden er jeg kun blevet bekræftet i min tro på at der hér er noget sjældent og enormt værdifuldt.

Der er flere grunde end Gustavs død til at vi endte med en bil i den rimelige ende af prisspektret; Jeg var kort tid forinden gået konkurs med min virksomhed, men den vigtigste grund var nok noget med en lejlighed vi købte i 2007 fordi den kunne danne en fornuftig ramme for en familie med et handicappet barn. Den skulle vi dele i 2 for at kunne sidde i den ene halvdel og vi havde en køber til den anden halvdel. Københavns kommune havde givet os forhåndsgodkendelse så vi var sikre i vores sag, men så trak de sig og der blev ingen handel. Det var i 2008 og vi indledte en sag mod KK som vi var i byretten med september 2010. Byretten vurderede at KK har handlet ansvarspådragende og at vi har handlet i godt tro. En syns- og skønsmand har vurderet vores tab til 3,7 – 4,5 mio. Pt. er vi (jf. Danske Bank) teknisk insolvente med kr. 3,5 mio. Medio februar skal vi i byretten som skal vurdere om vi er erstatningsberettigede eller ej – resten giver sig selv: Hvis vi vinder er det syncro-tid hvis vi taber ryger vi på gaden… og hvis vi derefter rejser os igen og får råd til en bil bliver det T3. Det er der ingen tvivl om!

Det blev til en lang historie om noget som jeg ville fortælle kort og som er 1000 gange længere. Det er sgu’ lidt rørstrømsk det her, men det giver enormt meget mening for mig at dele det med jer.

Kh. Jacob

Ps. Det gik lige op for mig at der mangler en ’overgangsspand’ i min bilhistorik (merc’en) – den burde være på plads nu.

14
Generelt / hjembringning af bil fra EU
« Dato: 06. Juli 2012 kl: 15:34:54 »
Min australske ven Tye skal hente en MB B ('64) på Mallorca og køre den til kbh. - he he he - en Britisk bil på den tur... Heldigvis er Tye rimelig skarp i hovedet, endnu bedre med hænderne og meget vel forberedt mht. værktøj, diagrammer mm.
Jeg nærmer mig mit spørgsmål:
Tye har ringet og snakket med motorkontoret / skat om nummerplader.
Hende han snakkede med siger at den eneste løsning er at han skaffer Spanske prøveplader... og nu lader det til at det er en process som gør at det er blevet vinter inden han kan hente den.
Kan det virkelig passe at han ikke kan hente den på danske prøveplader?
Alternativt; findes der en form for EU-prøveplader som man kan få i en fart ?
Hvordan gør alle i som henter biler i udlandet ?

Tak ;)

15
Diesel Fora / manifold - måske ;)
« Dato: 05. Juli 2012 kl: 22:26:25 »
Jeg har i nogen tid kørt med en mislyd som minder meget om lyden af et lille hul i udstødningen - dem har jeg gået efter og ikke fundet noget galt.
Jeg har prøvet at gasse op når jeg står og kigger ned i motorrummet.
Det er som om der kommer lidt røg omkring øverste venstre hjørne og når jeg stikker min hånd derned og gasser op kan jeg også mærke at den puster noget ud der.
Jeg er kommet til den konklussion at det må være udstødningsmanifolden som den er gal med - er det en mulighed ?
Er der nogen som har erfaring med sådan en fætter på en cs'er - kan det være noget med at skifte en paking eller skal jeg på udkig efter en komplet ny - og er den svær at skifte for en rookie som mig ?

:)

Sider: [1] 2