Reglen er egentlig meget enkel: Du må øge effekten 20 % set i forhold til det bilen er "født" med, beregnet i DIN hk. Slut.
F.eks. blev Ford Granada i hine tider leveret med et utal af motorvarianter lige fra den noget bovlamme V4 på 75 hk og op til 3,0 V6. Det betød afgjort ikke, at man "bare" kunne stoppe en V6 på 3 liter i motorrummet ustraffet. Til nød en standart 2,0 V6 fra Taunus, da den præcis havde 90 HK og dermed gav en forøgelse på 20 %. Alt andet var og er fy fy! Man skal i den forbindelse også huske, at mange forsikrings selskaber ikke accepterer effektforøgelse uden præmiestigning.
Det er altid en god ide, at vende de teoretiske ombygninger med en synsmand man har tillid til. De kan råde og vejlede bedre end, at holde med et færdigt projekt og så løbe ind i bureaukrati og manglende godkendelser. I United Bluff kører der faktisk T3 med Ford 1,6 zetec motorer, men da vi herhjemme kan komme ud for, at fabrikanten - VW - i visse tilfælde skal sige god for projektet, er det lidet sandsynligt, at det vil blive blåstemplet. Lidt synd, for det er en stærk og yderst pålidelig motor på 90 hk, der ville passe fint både mht. udledning af emission og benzinøkonomi, - men regler er regler omend de nogle gange kan forekomme snørklede.