Fortinning ? til de prof. karrosserifolk

[Jarl]

Min elskede Carat er ved at have lidt bobler i en underkanten af en ruderamme. Der er aldrig svejset så meget som fugleklat i dens 26 år gamle krop, og hvis det kan undgås, ville det være skønt.

Nu kommer så spørgsmålet til dem, der har forstand på karrosseriarbejde:

Der er små gennemtæringer - men intet over knappenålsstørrelse. Kan det lade sig gøre at lave en seriøs og holdbar løsning ved blot at fortinne området? Jeg er med på, at der skal være klinisk rent - (monstro sandblæsning er den rette vej der?) og at der skal noget varme til, så tinnen kan smøres ud. Jeg er også med på, at det bagefter skal have en ordentlig byge rustbeskyttelse på indersiden, men er det overhovedet en gangbar løsning, eller er jeg nødt til at tænde den ubarmhjertige svejser? Hvad siger panelet?

[gunnar6690]

Først ville jeg da punktsandblæse for at få rusten helt væk, og vurdere hvor tyndt det bliver. Er man mere forsigtig kan man vel bare bruge noget rustforvandler ( er det ikke en fosfatering det laver foriøvrigt ? ) og er man forsigtig kan der nok lægges lidt tin i. Men vær varsom og forsikker Dig om at det er "ægte" karosseritin Du bruger.
Personligt ville jeg foretrække at svejse et nyt stykke i kant til kant med en kobberplade holdt bag. Gas og ilt var sikker bedst men CO2 kan også gøre det.
Nu har jeg ikke brugt tinilægning siden en skade på en post Bedford CF i starten af 80'erne, men der er sikkert folk her med mere relevant erfaring end mig. Håber ikke det generer nogen jeg gav mit bud med her.

mvh Gunnar

[Jarl]

Tusind tak, Gunnar. Nej det generer i hvert fald ikke med kvalificerede indlæg, tværtimod. Tror du det bliver holdbart nok med fortinning? Altså rustmæssigt holdbart? Sker der noget galvanisk eller noget lignende med tin, så rusten er vedvarende stoppet, når det bliver forseglet med lak?

[Jens Flensborg]

Nu har jeg jo lært, at man skærer "tumoren" ud med stiksav eller vinkelsliber. Måske kan stiksaven klare det med 1-3 blade?
For at spare på svineriet (sandstøv med rust er irriterende og en ulempe)  kan man overveje "Trockeneisstrahlen", så er der ingen sandrester, kun rust og jern ... men et lille hul?

Og så pusler, skærer og bøjer du et stykke plade i dit kammer, prøv på at male et negativ med Edding på selveste hullet på et stykke papir. Dette papir bliver så en skabelon til et stykke pap. Sådan klarer jeg de vanskelige hjørner. Du maler og klipper med Edding og saks rundt på denne pap til den perfekte skabelon til 0,8 mm metalplade, således at det nye metalstykke efter endt arbejde fitter med 0,5 mm i kanterne, dette er meget fornemt. Så fitter den bestemt 100 pct. i hullet. Så er det bare lidt CO2 svejsning.

Denne lille metalplade saver jeg med stiksaven, ikke med vinkelsliber, den går bare ...


Når du nu ikke renser for rustgennemtæringen, så er der dårlig overflade til CO2 svejsning og problemer i fremtiden.

Man kan også overlappe pladestykker med at presse kanter (Sikke), men er gennemtæringen ikke for lille til det?

Jens

[Kkrogsgaard]

Har du ikke et offer til formålet? Ellers kan det tænkes jeg har...

[gunnar6690]

Tørisblæsning er klart en god ide :-D
Men altså punktsandblæsning kender jeg kun med opsamlingssuger koblet på, så der er minimalt støv. Gør man ikke det ville min gamle læremester blive stiktosset, han var en sirlig mand :-)
Skabelon bør man altid lave ved et stykke skarringsarbejde, hvis ikke man har et "donorstykke", klart nok.
 Jeg kan også tilslutte mig Jens's bud med stiksav, hvis man bare har checket bagsiden grundigt for klingens rækkevidde. "Gnavede" rør og ledninger er noget øv ligesom smeltet isolering og brand efter en vinkelsliber. En luftdrevet minisliber kan dog også gøre det, for en dremel er efter min mening "überfordert" :-D
Tippet med et (rimeligt tykt)stykke kobber bag er for at trække varmen væk fra svejsningen når man netop svejser kant til kant. Ang. gas og ilt, er man skrap kan man jo også TIG-svejse det i istedet for. Formålet med den umage er jo netop at lave bagsidens svejsesøm pæn OG stærk når nu man sliber forsiden glat inden lakering.
Men.. et er jo at prædike, noget andet er hvordan altergangen blir ;-D
Held og lykke med det

[Jens Flensborg]

Jeg har samme problem med frontrammen på min LLE fra 1992. Dertil har jeg den plan, at armaturbrættet samtidig tages ud, det er i vinyl, det reagerer meget sensibel med varmen fra et CO2 eller fortinningssvejsning. Så skifter jeg samtidig forreste blæsermotor (den skal være ny!) i varmekassen og jeg ser på skaden, uden at tiden presser på, jeg kører bare i syncroen eller i en af mine bobler.

Og jeg lægger et vådt håndklæde ind under rammen når jeg svejser!!!

Kobberpladden er en god ide. Som finish pumpes der maser af voks ind under gummilisten når glasset er monteret igen. CSP tilbyder en elastisk gummi der ikke tørrer ud, men der er mere et svineri, voks der drypper ud i varmen er bedst.

Ja, jeg savede engang en halv bund med stiksav ud af min bobbel fra 1963 med en resterende kant på 30 mm. Så fik jeg lagt den nye repropladebund på ovenpå og malede med edding nedefra rammen fra udsavningen på, reprobunden skærede jeg så også ud med stiksav og det hele fittede perfekt til direkte CO2 svejsning.

Jens

[Aran]

Med fare for, at dryppe malurt i bægeret, vil jeg vove det postulat, at tin ikke forhindrer yderligere rustdannelse, når det er begyndt. Det vil stille og roligt "koge op" efter en given tid, og HVIS man forsøger sig med svejseværket efterfølgende, vil det medføre et sprogbrug der bestemt IKKE vil medføre indmeldelse i søndagsskolen. ( Medmindre man har fået skåret al tin væk i samme ombæring. )
Lad os "bare" sige, at det sprutter, - og de små tinpartikler er modbydeligt varme, - og de har en sjælden evne til, at ramme alle de ømfindtlige steder. ( Ligesom det er et ufravigeligt "must" , at man får mindst een glød i øret, når man ligger i den mest umulige stilling og skal lave en reparation nedefra )
Summasumarum: Skær det anløbne af, og lav en korrekt reparation. Enten med hjemmefremstillet, eller et stykke fra en sund donorbil. SÅ kan reparationen fortinnes, hvis du vil undgå polyesterspartel og evt. deraf følgende revner / rust.
Hvis du selv bukker et stykke plade, vil jeg anbefale 0,9 - 1,0 mm. Det er gængs plade på en ordentlig bil.

[brian]

M og HVIS man forsøger sig med svejseværket efterfølgende, vil det medføre et sprogbrug der bestemt IKKE vil medføre indmeldelse i søndagsskolen. ( Medmindre man har fået skåret al tin væk i samme ombæring. )
Lad os "bare" sige, at det sprutter, - og de små tinpartikler er modbydeligt varme, - og de har en sjælden evne til, at ramme alle de ømfindtlige steder.

Og så er det loddetin jo ikke bare tin, men en blanding af bly og tin.

Svejser man i det, må man vel forvente at noget af det bly koger væk, altså kommer ud i den luft man står og indånder. Det lyder som noget man bør undgå.

Men måske er det ikke så stort et problem:
www.sperkoengineering.com/html/articles/WeldingGalvanized.pdf

Det var ellers et mareridtsscenarie.

[Bo]

Mon ikke også Madsen har et godt bud på fremgangsmåden?

[poot]

Jeg har engang set en veteranbil der havde fået slag lodning rundt i tagrenden.   Tror det var gjort uden at rusten var renset af. nogen der kender til fremgangsmåden.   og er det bare de 3kantet messing pinden med flush middel i midten der bruges.

[Jarl]

Jeg er i gang. Efter at have konsulteret Bluestar og søgt lidt på nettet, så har jeg fået mod på det. Og hvorfor har jeg så kastet min kærlighed på fortinning:

Mange T3folk har bøvl med rust i ruderammer. I virkeligheden er det næsten for lidt til at starte svejseren op, og der er jo ingen mekaniske styrkekrav. Tit er der kun tale om små gennemtæringer -nålestik - fristende at bruge lidt almindeligt polyestersparten. Men alle ved, at det bobler efter få måneder, og så er arbejdet spildt. Jeg bilder mig ind, at tinnet ikke bobler, så hvis jeg kan fjerne den gamle rust helt (grundig sandblæsning), fortinne og forsegle (lakere udvendigt og rustbeskytte indefra), så håber jeg på en løsning, der er mere holdbar end polyesterspartel.

Det er helt klart, at den ultimative løsning er svejsning, og måske viser det sig, at mine arbejdstimer nu er skønne spildte kræfter, men nu prøver jeg, og så må den praktiske erfaring vise, om det var en farbar vej. Jeg er startet med bagklappen, og bliver det noget møg, så har jeg to superfine liggende, så risikoen er overskuelig. På den anden side, så synes jeg også, at det er superfedt at øve sig i at fortinne, for det er en ædel kunst at kunne. Hvis man spørger mig, så er polyesterspartel noget moderne skrammel, der er indført for at amatører kan lege med. Nu må vi se, om det bliver bedre med tin...

Materialet er smøretin fra Mekonomen og så fortinningspasta. Det koster mindre end en bøtte polyesterspartel.

Hvis man giver sig i kast med den slags arbejde, så skal man lige have opmærksom på, at smøretin indeholder en stor andel bly. Derfor skal man lige bruge indersiden af kraniet, når man håndterer det!

[Jens Flensborg]

Jeg har en del tinsoldater liggende, dem støbte jeg for 35 år siden med bly/tin fra avisen, dengang støbte de endnu siderne i det gamle system, fotosetterne kom først senere ... og jeg havde en større allergisk reaktion på alt det bly der var blandet i det tin ... og far sagde så nej til det, han var jo typograf på avisen (Flensborg Avis) ...

Bleimennige og rustbeskytter med bly er forbudt i EU pga. sundhedsfaren ...

Be carefull ...

Jeg betragter mine gamle tinsoldater lidt som BIO HAZARD ... dengang rev huden på mine hænder og fødder, en mindre blykontermination der først helede efter lang tid ... og far døede lige efter pensioneringen ... nej jeg pliller ikke mere ved dette bly/tin.

Jens

[brian]

Bleimennige og rustbeskytter med bly er forbudt i EU pga. sundhedsfaren ...

Be carefull ...

Den rødorange blymønje (blyoxid) er heldigvis blevet forbudt.

Det er ikke problematisk at male med den, men efterfølgende slibning medføre støv med blyoxid. Det er noget man ikke ønsker at indånde!
Og det man ikke indånder lægger sig så i omgivelserne som støv, f.eks. i værkstedet, så næste gang man fejer indånder man blyoxid.

Hvis man lodder bly på skal der jo også slibes, og så er det kun metallisk bly man spreder. Partiklerne er til gengæld så små, at de har så relativ stor overfladeareal, at de let opløses når de kommer ned i maven.

Men bly er vist kun særlig skadelig for børn, så måske er problemet ikke så stort.

http://www.aacap.org/cs/root/facts_for_families/lead_exposure_in_children_affects_brain_and_behavior

http://brain.oxfordjournals.org/content/126/1/5.full


 

[Jarl]

Derfor sliber jeg det ikke, men rasper det iført gummihansker, briller og støvmaske. Desuden foregår det hele udendørs, så jeg nærer et spinkelt håb om også at blive gammel nok til at se resultatet... ;-)