4 dages arbejde i Kosovo med hjemrejse d. 15. gik ikke helt som forventet. Jeg havde set noget på BBC om problemer med vulkansk aske i luftrummet, men den flinke mand i Pristina Airport fortalte høfligt, at luftrummet fra Wien og nordpå var lukket. Austrian Airlines havde lukket for flyvninger til Wien for deres gæster, da de ikke kunne skaffe flere hotelværelser.. så vi fik tilbudt en ombookning til dagen efter... Så kl. 0500 næste dag stod vi rejseklare og ventede på at kontoret skulle åbne og bekræfte, at røgen var drevet over og vi kunne komme hjem...
Det korte af det lange er, at nu har rykket vores ombookninger flere gange og næste gang er på torsdag.... Der er arbejde her nede, så jeg går ikke helt i hundene, men lykkes det ikke på torsdag tomler jeg hjem..
Kosovo er ikke så let at komme væk fra... Jernbanesporene er ikke forbundet til omverdenen, det kræver Visa at rejse ud med mindre man kører sydpå.... Der er selvfølgelig ikke nogle biler at leje (Avis lejer kun biler ud med store begrænsninger mht. hvor der må køres hen)...
Det er så at sige ikke muligt at ringe til mobiltelefonerne her nede. Til gengæld tror jeg at jeg får de fleste SMS-er, som folk sender.. og jeg kan ringe retur.
Internettet er ustabilt. Strømmen går regelmæssigt... Der er arabisk satelittv på tv-- Det er svært at følge med i deres arabiske version af Big Brother...
NÅ.. jeg har affundet mig med at jeg ikke når det jeg skal på bilen inden det store træf i tyskland... håber bare at jeg når hjem inden..... og kommer jeg hjem lige i sidste øjeblik... så er der nok en familie hjemme, som har en holdning til hvis jeg så bare tager afsted igen... (Det har jeg også en holdning til..... og den går ikke i retning mod tyskland)
men lad os nu se...
Kosovo er det sted i verden, hvor jeg har set flest T3ere... Der er HELT VILDT MANGE. Der kan sagtens holde en 8-10 stykker på en p-plads ved indkøbscentret og de ses i trafikken hele tiden. ikke alle kører med vw motorer og nogle kører på gas.... og det er arbejdsredskaber... de bliver brugt... Heinz burde være stolt... Der kan godt stå en hest i en T3-er... sammen med familien.....
Glæder mig til at komme hjem... vi ses...
Mølle