Fortinning ? til de prof. karrosserifolk

[gunnar6690]

Man sliber ikke på bly , man lægger lige akkurat nok i til at det passer ( lidt af gangen ) og glitter det med en træspatel. Som jeg forstår Jarl er det heller ikke for at undgå en afsluttende finspartel med polyesterspartel, men for at få en mere "bestandig" løsning i bunden mht. oxideringshastighed . Foriøvrigt, slaglodning som jeg har set omtalt brugtes dengang mest ved stressbelastede samlinger , altså hvor man forudså revner ved svejsede samlinger.

[vw_madsen]

hvis man har en rustfri ruderamme som er sandblæst med små mikro huller er det efter min mening ikke bedere at  bruge tin(men man kan gøre det), spartel eller glasfiber spartel er fuldt ud lige så godt (den er jo rustfri og kun med mikro huller) hvis det skal være lækkert så en lille svejseklat i hullerne,husk godt med hulrums voks/tectyl op på bagsiden og en helt tæt overfladelak, grunner er ikke tæt og der vil kunne suge vand igennem og ruste igen

jeg bruger tin til samlinger for at gøre dem helt tætte, skærmkanter kant til kant eller i dør false osv.

[Jens Flensborg]

Hvordan er det med de der "nyreflasker" til snapsen? de loddes med tin (samling af 2 halve) og man drikker flere tusinde genstande ud af den med tiden?! der er ingen sundhedsrisiko i det ... ser det ud til ... PROST
Jens

[MortenH]

Nu ved jeg ikke så meget om karosseriarbejde med tin, men har en hel del praktisk erfaring i støbning og arbejde med forskellige metaller. Er der en speciel grund til at der er bly i? I lodde- eller støbetin (og i de gamle sættemaskiner på trykkerierne) tilsattes bly for at forbedre løbeegenskaberne og sænke smeltepunktet. Men på en jernplade gør det vel ikke det store om tinnet smelter ved 262 grader eller 195? Vi bruger 99,99% rent tin når vi støber og har ingen problemer med at lave fine afstøbninger eller glatte overgange. Kan det ikke være værd at bruge i stedet for krasse giftstoffer?

[Jarl]

Et par - efter min mening - hammergode links (tysk):

http://oldtimer-metalfactory.blogspot.com/2009/01/verzinnen.html

http://www.rostkur.de/content/10-Verzinnen

[allan2712]

Hej Poot
Den slaglodde tråd du snakker om  AB 175F gør det samme, Fordelen ved denne tråd er at den binder på rustent og fortinnet plade.
Lodder i galvaniseret plade uden at ødelægge galvaniseringen. Tråden kan du finde på min hjemmeside. www.absvejs.dk

Ang rep. af lille rusthul.  AB 175F neutralisere rusten og binder på de jernpartikler der er til bage. Efter slaglodningen skal det bare slibes grundes og males igen.

Mvh Allan2712

[poot]

Hej Poot
Den slaglodde tråd du snakker om  AB 175F gør det samme, Fordelen ved denne tråd er at den binder på rustent og fortinnet plade.
Lodder i galvaniseret plade uden at ødelægge galvaniseringen. Tråden kan du finde på min hjemmeside. www.absvejs.dk

Ang rep. af lille rusthul.  AB 175F neutralisere rusten og binder på de jernpartikler der er til bage. Efter slaglodningen skal det bare slibes grundes og males igen.

Mvh Allan2712

Tak skal du have, vidste det fandtes et eller andet sted

[claus]

Hej.

Min erfaring med slaglodning (med fluss) (i smarte stænger der bare skal varmes og holdes til emnerne) kommer fra cykelverdenen, hvor ombygning af cykelstel nogle gange er nødvendig.
Den egentlige slaglodning er superlet og giver et godt og solidt resultat der er  let at bearbejde.

I dette tilfælde på billederne er det et sted på stellet, hvor belastningen er relativ stor.
Prof. stel-byggere gør det på samme måde og har gjort det i mange mange år.

[claus]

Hov... sidste tekst til billedet skal være på det første billede.