Vi er to vennepar, som sammen har købt en ´85 Westfalia Joker med højt tag.
Den er i forrygende mekanisk stand, men køkkendelen volder os problemer.
Eksempelvis kan vi godt få vandpumpen til at virke, når vi sætter strøm direkte til den, og kontakten i hanen ser ud som om den virker, men i kombination kommer der intet vand ud af hanen. Tilsvarende opfører køleskabet sig ikke, som beskrevet i den manual, vi har fundet på nettet, og gassen har vi slet ikke turdet tænde for.
Derfor har vi nok brug for sagkyndig/erfaren hjælp til at få set både gas- og el-delen efter og evt. rettet op, der hvor den halter. Der er selvfølgeligt arbejde, vi gerne betaler for.
Hvem skal man henvende sig til, for at få hjælp til sådan en opgave?
Pft.
Mads Westermann