Forfatter Emne: Bruger meget vand og andre ting. Ny i forum  (Læst 12675 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

pho2graph

  • Gæst
Bruger meget vand og andre ting. Ny i forum
« Dato: 28. Juli 2008 kl: 12:07:55 »
Hej Herinde.
Jeg er en ny og vaskeægte rookie inden for VW T3 verdenen. Har haft min bil nu i godt en måned, men har allerede lært rigtig meget om denne fantastiske charmerende bil, og fundet ud af, at pæne rene fingre nok er fortid så længe jeg er ejer af en VW T3.

Efter at ha hakket mig igennem "so wirds gemacht" på tysk som er et hrrmpf...sprog, og andre tyske forums, var det nærmest en åbenbaring da jeg fandt dette danske sted og ligesindede med samme passion, glæder, problemer og vwolie under neglene. Og man fornemmer en god atmosfære herinde, blandt dygtige folk med erfaring.

Ud over de problemer/udfordringer jeg er stødt ind i, vil jeg også gerne fortælle om mit køb af T3eren som er en lidt udsædvanlige måde jeg endte med at få T3 på / måske købte den for lidt for dyrt på? Så jeg har delt det op i 2 dele.  Del 2, er de udfordringer jeg nu står med (har tilbage og ikke selv kan finde løsningen på)
Og som den kendte Jarl herinde skrev et sted: advarsel "det blir en af de lange" :-)
Jeg vil ikke hænge nogen ud, så navne er "bibbet" væk.

Del 1.
KØB AF BILEN.

Har længe ønsket en VW camper model T3 (t3 type2 er vist den korrekte betegnelse)
Jeg reflekterede på en annonce i dba og fik fat i ejeren. T3 bussen stod i Ribe til 44.000 kr. VW transporter 1.6 TD camper. 1985. Kørt 330.000 km. motor 170.000. Vi aftalte en ca forhåndspris, sådan ubeset på 39.000 kr. Ejeren virkede ærlig, og sendte de fornødne billeder( med masser af rust på) Og sendte mig også kopi af regningen fra "bib" i Ribe som havde tjekket bilen igennem så den var klar til ferie/salg. Ud over rust, skulle bilen altså mekanisk og motormæssigt være i orden.

Dagen før jeg skulle se på bilen, skrev sælger at et par fra København havde meldt sig på banen. De ville gi prisen og ankom tidligere end mig og ville se på den. Jeg blev hjemme. De endte også som forventet med at købe den. Jeg var skuffet.
 
To dage senere kom jeg pludselig i kontakt med ejeren igen. Det unge københavnerpar som havde købt bilen af ham var rasende og ville annullere handelen. De var nået til motorvejs afkørsel 52 ved Odense (Der bor vi !!!) Og så var motoren brændt sammen. Og bilen var nu ved at blive fragtet af Falck tilbage til "bib" i Ribe.
Det viste sig at en kølerslange var røget af og topstykket var revnet. Ejeren fik en ca pris på mindst 8.000 kr og spurgte om jeg stadig var interesseret ?
Prisen var nu steget i og med at topstykket ville blive skiftet til et nyt...Jeg spurgte ham om "bib" i Ribe dog ikke ville dække noget?? De havde jo skrevet på regningen lige inden handelen at de havde udført:

1.Kontrol af bremser
2.Kontrol af motor
3.Udst.rør svejset
4. 1 kølerslange skiftet.
5. Kølersystem udluftet
6. rep. sprinklersystem

Sælger snakkede med "bib" i Ribe og de sagde, at det kunne ha været en utæt pakning eller revner i topstykket som de ikke kunne se.

Men, jeg købte så bilen for 42.500 kr i stedet for de 39.000 kr. Noget i overkanten syns jeg, standen taget i betragtning.
Den var godt nok temmelig rusten udvendig og slidt i interiøret inden i. Men motor og mekanik skulle jo være i orden. Så sådan blev det. Købt !

Da jeg kørte hjem begyndte bremserne at hyle. Sælger sagde det bare var periodisk. Jeg fik min nabo som er mekaniker til at hjælpe mig. Det viste sig at bremserne hang og var rustet fast foran på begge hjul og havde slidt skiverne helt i bund. Vi kunne næsten ikke få stemplerne og klodserne fri. Vi måtte skifte, cylindre, skiver og lejer og klodser. Det samme med trommlerne bag på, hvor vi skar cylindre og rør af og skiftede. Håndbremsen hang nærmest og dinglede og virkede ikke. Er det hvad man skal forvente af et bilværksted der har tjekket bremserne?
 
Jeg orker ikke at bøvle med sælger eller værksted. Skrev i øvrigt også under på at den var købt som beset. Men jeg køber aldrig en brugt bil igen, uden at få den f.eks fdm testet.

Del 2.
LISTE MED UDFORDRINGER:

Nå, men her er så de ting jeg står tilbage med og ikke selv har kunnet finde ud af:

1. Bilen bruger stadig meget vand. Og har i følge ejeren gjort det siden før den blev testet og ordnet af "bib" i Ribe. (måske oprindelig årsag til den brændte sammen...?) Har hørt at årsagen til stort vandforbrug kan være topstykket, men det er jo netop skiftet ud med et nyt...

Har her i sommer været i Skagen, og senere i Sverige og Norge og kørt omkring 2500 km. I alt har jeg fyldt 3-4 liter vand på. Jeg har en enkelt gang observeret at der under et stop dryppede vand/kølervæske ud under ekspansionsbeholderen, tæt ved dieselfilteret.

Motoren bliver meget varm. Ved kørsel omkring de 90-100 km/t i 15-25 minutter bliver den så varm, at jeg må sætte farten ned for at få temperaturen ned. På et tidspunkt i Sverige begyndte den røde vandlampe at blinke. Holdt ind og fyldte vand på. Blæseren kørte videre et halvt minut efter jeg havde slukket. Så den virker umiddelbart.

En lille kontakt/temperaturmåler sidder og har knækket sin kabelsko af. Den sidder på vandslangen lige inden topstykket. Er den vigtig ? Kan den ha noget med overophedningen/vandforbrug at gøre? Noget den ikke åbner lukker for? Der hænger en ledning blå/hvid som vi ikke ved hvor hører til.

2. Bilen ryger masser af blå røg ved koldstart og hakker på 3 cylindre. Efter ca 10-20 sekunder går den fint igen. Er det normalt med nyt monteret topstykke ?

3. Bilen hakker/ryster i koblingen ved igangsættning.

4. Der drypper med olie ned på gulvet foran pedalerne. Men kun engang i mellem...?

5. Man har afmonteret varmeapparat bag i bilen og sat varmeslangerne sammen.
I stedet har den et dieseloliefyr i kabinen som (heller) ikke virker, Mikuni My16 med computerstyrings boks. Nogen der kender til sådan et og måske hvem der kan lave det ?


Ting jeg har nået på projektet:
Har skiftet bremser, skiver, cylindre, lejer komplet foran. Cylindre bag. Delvis nye bremserør.
Nyt bremseolie.
Repareret Håndbremse.

Instrumentpanel hang i laser bagpå da vi skilte det ad. Overalt var det smurt ind i en tyk olieætsende masse (måske bremsevæske) Incl nede i multistikket ! Stort set ingenting virkede. Olielampe blinkede konstant ved kort lys osv... Købte et brugt i Tyskland, med omdrejningstæller. (1100 kr) Nu virker instrumenterne (undtaget speedometerkabel som er slidt op. Virker en tid med lidt gaffa på pinden...)

Skiftet, oliefilter, diesel filter, luftfilter. 4.5 liter 10/40 olie. Det gamle olie var som sort tjære med l... i.
Påbegyndt op-shining indvendig.

Så, alt i alt har jeg vist købt et håndværkertilbud med surprises. Men jeg har valgt at klø på med arbejdet. Og disse biler har jo en charme der er værd at bygge på...
Håber nogen kan gi et par hjælpende ord.

P

Offline wilson

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1.018
    • Vis profil
Bruger meget vand og andre ting. Ny i forum
« Svar #1 Dato: 28. Juli 2008 kl: 13:22:23 »
Aller først velkommen til  8)

Det er et ordentligt indlæg, så skal prøve at tage fat i et par af punkterne.
Ellers kan man med lidt tålmodighed finde meget vha søge funktionen på forsiden.

Men inden du gør det ene eller det andet skal du finde ud af om de olie du snakker om kommer fra dit bremsesystem :!:  Er det tilfældet skal du få det ordnet ASAP  :|  Ellers kan det jo være med livet som indsats!

Om du er blevet snydt er svært at sige, da det med ældre biler er svært at finde det korrekte prisleje. Det een vil sælge sin kærlighed for kan være mere end en anden vil give for et transportmiddel.

Når det så er sagt er der ihverfald umiddelbart nogen der IKKE har levet op til det de har lovet / taget betaling for  :evil:

Allerførst vil jeg høre om det er et nyt-nyt topstykke eller et nyt-brugt....
Desværre har mange toppe levet et hårdt liv med at skubbe 1,4+t bil med aerodynamik som en mejetærsker og et lidt underdimensioneret kølesystem, så en brugt top der for det utrænede øje er fin, kan være død.

Det med din bil bliver varm kan være mange ting. Stoppet kølesystem, luft i systemet, defekt vandpumpe og nok også flere.

1) Allerførst skal du undersøge om den bruger eller spilder vand. Starte bilen og ellers ind under den, hovedet ned i motorrummet og se om der kommer vand / vanddamp ud nogen steder. Ryger den vid med en sødlig lugt.

Ikke 100% sikker men mener føleren for enden af topstykket er den til forvarmer relæ'et - forvarmer den længe?

2) Det kan være defekte gløderør - fejl på dyse - forkert justeret pumpe.
Hvis den ellers kører fornuftigt, og du få styr på dit vandforbrug kan den godt være iorden. Det kommer selvf an på om det er olierøg eller dieselrøg. Mit umiddelbare bud må være dieselrøg pga den manglende cylinder. Ryger den når den er varm?

Med den stand du ellers nævner trænger den sikkert til en kontrol af dyser, nye gløderør, ny tandrem og en justering af pumpen (man kan med fordel skifte vandpumpen når man er her alligevel)

3) slidt kobling / måske olie på koblingen / manglende væske - slidt hovedcylinder se #4

4) 1. prioritet - kørselsforbud hvis det er bremser, og næsten hvis det er fra koblingshovedcylinderen - kan måske kodes sammen med nr 3.

5) google er din ven: http://www.google.dk/search?source=ig&hl=da&rlz=&q=Mikuni+My16&btnG=Google-s%C3%B8gning&meta=

Der er altid brug for TLC ifm en T3... men enten nyder man det eller også skal man ha et kønsløst nyt transportmiddel :roll:
vi høres / Olsen

Legetøjet:
Trambussen: Milidoka 1,6 TD - RAL 6015 Schwarzoliv \'88
Blommen: Corrado VR6 \'94
Kromøglen: Suzuki GSX1400 \'06
Varanen: Suzuki gs650g katana \'83 m kardantræk og knopdæk:-)

Offline Jarl

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.234
    • Vis profil
Bruger meget vand og andre ting. Ny i forum
« Svar #2 Dato: 28. Juli 2008 kl: 14:53:28 »
Citat fra: "pho2graph"
Hej Herinde.
Jeg er en ny og vaskeægte rookie inden for VW T3 verdenen. Har haft min bil nu i godt en måned, men har allerede lært rigtig meget om denne fantastiske charmerende bil, og fundet ud af, at pæne rene fingre nok er fortid så længe jeg er ejer af en VW T3.

Velkommen og tillykke med din nye livsstil, hvor du nu anser ejere af moderne plasticsmåbiler for opportunister, der lige så godt kunne have et skilt om halsen med påskriften: "Jeg kan ikke tage stilling til en skid."

Efter at ha hakket mig igennem "so wirds gemacht" på tysk som er et hrrmpf...sprog, og andre tyske forums, var det nærmest en åbenbaring da jeg fandt dette danske sted og ligesindede med samme passion, glæder, problemer og vwolie under neglene. Og man fornemmer en god atmosfære herinde, blandt dygtige folk med erfaring.

Vi takker og bukker for de pæne ord, og byder dig igen velkommen til en livslang forelskelse i teknisk tysk.

Ud over de problemer/udfordringer jeg er stødt ind i, vil jeg også gerne fortælle om mit køb af T3eren som er en lidt udsædvanlige måde jeg endte med at få T3 på / måske købte den for lidt for dyrt på?

Har kærlighed en pris?


Del 2.
LISTE MED UDFORDRINGER:

Nå, men her er så de ting jeg står tilbage med og ikke selv har kunnet finde ud af:

1. Bilen bruger stadig meget vand. Og har i følge ejeren gjort det siden før den blev testet og ordnet af "bib" i Ribe. (måske oprindelig årsag til den brændte sammen...?) Har hørt at årsagen til stort vandforbrug kan være topstykket, men det er jo netop skiftet ud med et nyt...

Kør en tur i bilen, så den er varm, og der er tryk i kølesystemet. (PAS PÅ - kølervæsken er skoldende!!!) Kast dig i gruset under den med en lommelygte og kig på a) underkanten af køleren, b) samlingerne af rør og køleslanger umiddelbart bag køleren (ved siden af reservehjulet), c) ditto ved motorrummet. Umiddelbart lyder det som om din ekspansionsbeholder kunne være utæt - det bliver de. Kig kritisk på omgivelserne ved det blå låg.
Et særlig kritisk sted er - som skrevet - overgangene mellem de lange plast rør, der render under hele bunden og køleslangerne. I plastrørene sidder der en metalbøsning. Med tiden går den løs og skubber sig ud. Det bevirker, at man ikke kan få slangerne spændt ordentligt fast. Jeg gætter på, at det er sket første gang, den smed vandet. Blotlæg disse samlinger (2 for og 2 bag) og se, tilstanden. Er metalkraverne på vej ud, så riv dem helt ud og sæt slangen på med DOBBELTE! spændebånd.

Tænd al varmen i bilen, og brug næsen. Lugter der af kardemomme? Så er der en lækage indendørs.

Er alt indtil nu ok, så vent til bilen er kold. Åben det blå låg på ekspansionsbeholderen. Start motoren. Han lidt vand til at toppe op med. (Ja, der render lidt over - fred være med det.) Lad den blive varm igen. (Husk: Kølevand er skoldende!!!) Top beholderen helt op. Giv lidt gas. Kommer der bobler i vandet? Ser vandet oliefilmsagtigt ud? Har den tendens til at skyde vandet om i den lille bagerste ekspansionsbeholder? Hvis ja til disse spg., så ny top.


Motoren bliver meget varm. Ved kørsel omkring de 90-100 km/t i 15-25 minutter bliver den så varm, at jeg må sætte farten ned for at få temperaturen ned. På et tidspunkt i Sverige begyndte den røde vandlampe at blinke. Holdt ind og fyldte vand på. Blæseren kørte videre et halvt minut efter jeg havde slukket. Så den virker umiddelbart.

Det er for varmt. Noget er galt. Er den overhovedet udluftet? Eller er det forbrændingstryk, der fortrænger kølevæsken?

En lille kontakt/temperaturmåler sidder og har knækket sin kabelsko af. Den sidder på vandslangen lige inden topstykket. Er den vigtig ? Kan den ha noget med overophedningen/vandforbrug at gøre? Noget den ikke åbner lukker for? Der hænger en ledning blå/hvid som vi ikke ved hvor hører til.

Den styrer den elektriske pumpe, der kan cirkulere vandet efter stop. Den bruges når man stiller bilen efter lang tids hård belastning. Den betyder ikke noget i det konkrete scenarie, men skift den da, så den virker næste gang, du kører fra Autobahnen for at få en Böcklunder.



2. Bilen ryger masser af blå røg ved koldstart og hakker på 3 cylindre. Efter ca 10-20 sekunder går den fint igen. Er det normalt med nyt monteret topstykke ?

Nej. Dårlige dyser? Dårlig timing? Dårlig kompression?

3. Bilen hakker/ryster i koblingen ved igangsættning.

Fedtet kobling grundet utætte shimmerringe ved krumtap og/eller højgearaksel. Sæt bilen i topgear. Start motoren. Giv godt gas. Fil hårdt på koblingen 30 sek. Slip gassen og kobl ud. Vent et par minutter med at slippe koblingen, så fedtstoffet kan fordampe. Nu er problemet løst, men det kommer igen grundet utæthederne.

4. Der drypper med olie ned på gulvet foran pedalerne. Men kun engang i mellem...?

Bremsevæske!!! Få det skyllet væk NU. Det er hygroskopisk og suger fugten ud af lakken -> lakken falder af. Det er enten koblings- eller hovedbremsecylinderen, der er utæt. Bilen er grounded indtil nærmere vides.

I øvrigt skønt til en afveksling med et menneske, er har sat sig ind i tingene, læst indlæg her og andre relevante steder og kaster sig ud i arbejdet på et fagligt funderet grundlag. Igen hjertens velkommen - og btw.: Tab ikke modet - vi har alle haft vores ilddåb med T3 - lidt ligesom i gamle dage i Grønnedal, men det skal nok ende godt!




P
:wink:
Bedste hilsner

Jarl

-------------------------------------------------------
http://www.jarlpaulsen.dk

Tager udenom - og nyder det!

Offline Aran

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 3.931
    • Vis profil
Bruger meget vand og andre ting. Ny i forum
« Svar #3 Dato: 28. Juli 2008 kl: 19:39:06 »
Velkommen til.
Da du allerede har beskrevet, at instrumenter og ledninger er fedtet ind i bremsevæske, har du selv påpeget, at noget er rivende galt i de ædlere dele.
Kobling og bremser "fødes" fra en og samme beholder, og det er lykkeligvis indrettet således, at koblingen er det første, der løber tør (men vent ikke på det ).
Af med toppen over instrumenterne, og hvis nødvendigt også ud med instrumenterne. Det er relativt let, da de er monteret med små lynskruer.
Så er der adgang til kobling og hovedcylinder. Træd almindeligt på kobling, og se efter utætheder.
Gør det samme med bremsen. Er der væske på- og omkring omløberne ? Nogen kan have "glemt" at spænde tingene ordentligt sammen (En ligegyldig arbejdsdreng / sløv lærling, der burde tage sit job en hel del mere seriøst )
Det lyder lidt som om, at det er standarten på det værksted, der hævder, at have gennemgået bremser, motor m.m. ud fra din beskrivelse.
Håber, at du må bevare "gnisten" og få et rigtigt godt køretøj ud af det.

Offline 4X4

  • Sr. Member
  • ****
  • Indlæg: 371
    • Vis profil
Bruger meget vand og andre ting. Ny i forum
« Svar #4 Dato: 29. Juli 2008 kl: 07:41:13 »
Nyt topstykke siger du.
Hvad med efterspænding?

Mvh Peter
Mvh Peter

Der er 10 slags folk, dem der forstår binær og dem der ikke gør.

pho2graph

  • Gæst
Bruger meget vand og andre ting. Ny i forum
« Svar #5 Dato: 29. Juli 2008 kl: 22:47:53 »
Tusind tak for de seriøse og lynhurtige svar. Altså, hvor er det her sted bare i orden !

Kan lige starte bagfra, ja topstykket ser ihvertilfælde sprit nyt ud, sandsynligvis et renoveret sandblæst, mon dog de laver dem mere...
Kan nævne, at sælger lige har sendt kopi af regningen han betalte for at få nyt top stykke monteret: 14.800 kr...gulp!

Jeg kigger på det vigtigste først som så må være bremser/kobling.
Tjekker efter utætheder ved beholder/bremseforstærker.

Så kan jeg bedre forstå hvorfor det gamle instrumentpanel var smurt ind i fedtet ætsende olie og nærmest var krakkeleret fra hinanden. Det er jo opløst af bremsevæske. Men det kan ikke være meget det er utæt. Det er kun en sjælden gang der drypper olie, og bremserne virker gode hårde nu.

Og med hensyn til om jeg har betalt lidt i overkanten - Jarl spør om  kærlighed har en pris. Og det er så sandt spurgt, og svaret er selvfølgelig nej. Og VW bussen jeg har købt vil da også kun bliver graderet en vej fra nu af - og det er op.

Kan lige tilføje, at i vores familie har vi faktisk oplevet en ret fed ting efter vi har købt T3eren. Folk i alle aldre smiler til os, og nikker sådan lidt anderkendende.
Det har jeg sq ikke oplevet i vores Nissan Micra, selvom den er en ny rap lille sag, sort, originalsænket og med ok bredde dæk. Istedet vil de køre dørtræk - det behøver vi så ikke bekymre os om i VW bussen :-)

Jeg skriver mere om resultater/spørgsmål efterhånden som jeg får printet jeres tips og råd ud og arbejdet mig igennem bunken af udfordringer.

Kh,
P

Mølle

  • Gæst
Bruger meget vand og andre ting. Ny i forum
« Svar #6 Dato: 03. August 2008 kl: 09:42:39 »
Dit varmeproblem kan måske afhjælpes, hvis du blænder slangerne af til det bagerste varmeapparat, i stedet for at sætte de to slanger sammen. Er de to slanger sat sammen, løber vandet, som er på vej mod køleren for at blive afkølet, over i den anden slange, som er returrøret fra køleren, dvs at det varme vand fra motoren løber uden om køleren og retur til motoren igen uden afkøling. Det er den korteste vej.... hvilken vej ville du vælge hvis du var vand??

Offline jensjakob

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 10.416
    • Vis profil
Bruger meget vand og andre ting. Ny i forum
« Svar #7 Dato: 03. August 2008 kl: 10:36:16 »
Hej,

Den ser da rigtig flot ud på billederne - har du closeup af rust-stederne?
http://www.zorck.dk/t3/ - det er rust.

Mht. værkstedskvitteringerne, hader at foreslå det, men ser de originale ud, eller kan de være hjemmefabrikeret?

Har du evt. prøvet at ringe til "bib" i Ribe, og spørge til hvad de har lavet på bilen hvornår?

Held+lykke og velkommen til - mist ikke modet, bilerne bliver bedre og  bedre hver dag

Eller som slagter Mølle siger, "For hver bil jeg slagter, bliver jeres mere sjældne og mere værd" (Frit citeret fra hukommelsen)

Gode hilsner

Jens Jakob
Daily driver: Ambassadefruen Frk G.
GSA:         1997-1998
BX 19TRS: 1998-2004
1 T3: CU. 2004-2004
2 T3: Grå GL, DG, 2004-2006
3 T3: Den blå rust.. Kom aldrig igang
4 T3: Telebussen. DF. 2006-2009
5 T3: Frk G - Golf3 R4 1.8 ABS motor. 2009-2014
6 bus: Millenium Falcon - T4 lang 10 prs bus.  2014 -  



Tlf 28260167

"Man ejer egentlig ikke en T3, man passer bare godt på den indtil den næste ejer."

Offline wilson

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1.018
    • Vis profil
Bruger meget vand og andre ting. Ny i forum
« Svar #8 Dato: 03. August 2008 kl: 10:41:45 »
Citat fra: "Mølle"
Dit varmeproblem kan måske afhjælpes, hvis du blænder slangerne af til det bagerste varmeapparat, i stedet for at sætte de to slanger sammen. Er de to slanger sat sammen, løber vandet, som er på vej mod køleren for at blive afkølet, over i den anden slange, som er returrøret fra køleren, dvs at det varme vand fra motoren løber uden om køleren og retur til motoren igen uden afkøling. Det er den korteste vej.... hvilken vej ville du vælge hvis du var vand??


Jeg troede egentligt det var to forskellige kredse adskildt af termostaten. Således at der kan løbe varmt vand til varmeapperaterne inden termostaten åbner til køleren. Ellers ville det være svært at få varme i bilen om vinteren.

Men måske kan det hjælpe alligevel - dunno
vi høres / Olsen

Legetøjet:
Trambussen: Milidoka 1,6 TD - RAL 6015 Schwarzoliv \'88
Blommen: Corrado VR6 \'94
Kromøglen: Suzuki GSX1400 \'06
Varanen: Suzuki gs650g katana \'83 m kardantræk og knopdæk:-)

pho2graph

  • Gæst
Bruger meget vand og andre ting. Ny i forum
« Svar #9 Dato: 03. August 2008 kl: 10:57:26 »
God morgen.
Ja Mølle det lyder som en logisk, og mulig forklaring på den høje varme. Spxrgsmålet er, hvorfor varmeapparatet overhovedet er pillet ud og afblændet...? Er det mon ikke det smarteste at jeg får fat i et sæt og monterer igen... Mit Mikuni oliefyr kommer alligevel heller ikke lige sådan til at virke med det samme (læs: mangler eksperthjælp til at lave det)

Et par nye spørgsmål har meldt sig på banen siden sidst. Siden bilen fik nyt topstykke har den kørt ca 2500 km. Topstykket er ikke blevet efterspændt, kan det få nogen vital betydning her og nu? (den er faldet lidt i omdrejninger i tomgang og der kommer ganske lidt røg ud fra et eller andet sted i motoren..ikke udstødning.)
 
Jeg er lidt luren ved om jeg selv kan efterspænde topstykke, det samme med justering af dyser/pumpe timing.
 
Kender i navn på en vw mekaniker/ T3nørd i nærheden af Odense/fyn som kan bistå mig når jeg bliver i tvivl ? (og ja, jeg kan godt selv finde dem i telefonbogen der koster 495 /t + moms :-) Måske på projekthjælp basis til renovering af bilen...? Er ikke nærig, men jeg er jyde ;-)

Lige nu "slukker jeg bare brande" for at kunne holde bilen kørende. Sidste nye prob der dukkede op i går: Det lækker fra dieseltanken, den er utæt et eller andet sted... Tanken virker virker rusten, og som om den er ved at skille ad i samlingerne flere steder. Er det nemmeste en ny fra Tyskland?

Så status:
Tank utæt,
Bremsesystem utæt,
Kobling hakker/ Slidt/utæt
Motor bliver for varm,
Motor bruger for meget vand
Motor hakker og ryger når den er kold,
Topstykke skal efterspændes,
Kører ujævnt i 3 gear,
Besværlig at få fra 1 til 2 gear
Speedometerkabel defekt,
Styrekugler, bærekugler ligner noget der ikke holder evigt.
plus alt det jeg har glemt, dukker op løbende :-)

Kh,,P

pho2graph

  • Gæst
Bruger meget vand og andre ting. Ny i forum
« Svar #10 Dato: 03. August 2008 kl: 16:24:17 »
Skal nok lægge nogen close ups shots af rusten på senere. Ok, den er dog ikke så rusten som de billeder JensJakob linker til. Så, jeg vil nøjes med at brokke mig moderat over min rust :-)

Kobling er blevet luftet her til formiddag. Det gav pote. Kobling hakker ikke mere...

Kan ikke finde nogen utætheder omkring bremse/koblingsbeholder. Det er sket en gang i mellem når den har stået om natten, at der har ligget en smule væske nede på måtten ved pedalerne om morgenen. Mystisk. Har ikke dryppet i nogen dage selvom jeg har kørt små ture.

Har også luftet bilens vandsystem ud, påfyldt vand, eller toppet efter i ekspansionsbeholder som det også blir kaldt, og kørt en lang tur.
Og sørme om der ikke begyndte at pible vand ud ved ekspansionsbeholderen ! Præcis som Jarl bad mig om, at holde godt øje med området specielt omkring det blå låg, hvor der ofte er problemer... Og, har netop fundet en 1-2 cm revne lige hvor gevindet starter på beholderen.

Juhu..! Og gad vide om det også kan ha været problemet med at motoren bliver meget varm...?

Nå, men strax ind og finde en ekspansionsbeholder på nettet...måske snart nemmere at finde en hel bil man kan plukke dele fra.

2 ting streget fra listen.
1 ny kom til i morges, med utæt tank. Men alt i alt fremgang
Fortsættelse følger...

P

Mølle

  • Gæst
Bruger meget vand og andre ting. Ny i forum
« Svar #11 Dato: 03. August 2008 kl: 17:02:45 »
hvis du kommer forbi djævleøen er du velkommen til at kigge forbi hylden i Køge. Måske ligger der lige en skrue el.lign, som du står og mangler.

Bare skriv en superhemmelig PM, så der ikke er andre, der kan følge med i svindet fra mit lager. :lol:  :lol:  :lol:

Offline Rollenlager

  • Sr. Member
  • ****
  • Indlæg: 454
    • Vis profil
  • By: 2730 Herlev
Bruger meget vand og andre ting. Ny i forum
« Svar #12 Dato: 03. August 2008 kl: 17:18:48 »
Det der vand på måtten lyder mere som en gennemtæring i ruderammen ... så løber vandet der står under forruden inde i falsen ned gennem hullet og fænomenet hører sammen med en god gang regn... prøv at sætte lidt wc papir under viskeren og se om det er vådt samtidig med måtten....  Det er iøvrigt et problem som Jensjakob har et indlæg om....  
Angåede ekspansionsbeholderen, så er det mere end sandsynligt at du der har fundet grunden til at den rendte varm, for hvis den ikke kan holde trykket (er tæt) koger vandet og så er fanden løs....

Leif
Hopla...... hvor det kører !!!!! .......Kørte....!!!!!

Mølle

  • Gæst
Bruger meget vand og andre ting. Ny i forum
« Svar #13 Dato: 03. August 2008 kl: 17:30:06 »
Citat fra: "wilson"
Citat fra: "Mølle"
Dit varmeproblem kan måske afhjælpes, hvis du blænder slangerne af til det bagerste varmeapparat, i stedet for at sætte de to slanger sammen. Er de to slanger sat sammen, løber vandet, som er på vej mod køleren for at blive afkølet, over i den anden slange, som er returrøret fra køleren, dvs at det varme vand fra motoren løber uden om køleren og retur til motoren igen uden afkøling. Det er den korteste vej.... hvilken vej ville du vælge hvis du var vand??


Jeg troede egentligt det var to forskellige kredse adskildt af termostaten. Således at der kan løbe varmt vand til varmeapperaterne inden termostaten åbner til køleren. Ellers ville det være svært at få varme i bilen om vinteren.

Men måske kan det hjælpe alligevel - dunno


Jo.. det er faktisk rigtigt... men det det ændrer stadig ikke noget ved at varmt vand uhindret cirkulerer retur til motoren, dvs. uden modstand i radiator og ventil og uden afkøling. Og da det er samme vandpumpe, som driver systemerne vil vandet vælge nemmeste løsning. Derfor forudser jeg at der vil være kraftig gennemstrømning den vej.

Offline wilson

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1.018
    • Vis profil
Bruger meget vand og andre ting. Ny i forum
« Svar #14 Dato: 03. August 2008 kl: 18:30:12 »
Ja Mølle det lyder sandsynligt, vand er jo dovent og meget lovlydigt når det gælder de fysiske love  :P
vi høres / Olsen

Legetøjet:
Trambussen: Milidoka 1,6 TD - RAL 6015 Schwarzoliv \'88
Blommen: Corrado VR6 \'94
Kromøglen: Suzuki GSX1400 \'06
Varanen: Suzuki gs650g katana \'83 m kardantræk og knopdæk:-)