Jeg har editeret første indlæg!
Bussen er nu samlet og rustrepareret, dog er der en smule boblen under skinnen i skydedøren, men det ligner ikke noget der kræver et svejseapparat. Bortset fra det er den at betragte som fri for rust (så meget som det nu kan lade sig gøre for en 20 år gammel vogn der har været i nærkamp hele livet)
Den nederste halvdel er nylakeret og jojo det begynder da så småt at boble i pladesamlingerne. Jeg tror faktisk stadig at det er lavet godt, men ham der har slebet ned/malet har bare ikke vidst at han var oppe imod særdeles hårdfør T3 pladesamlingsrust. Jeg har endnu ikke besluttet om jeg gider at gøre noget ved det eller ej (nu kan jeg beskylde en anden for at være en sjuft, hvis jeg udbedrer er det jo mig der er en idiot, når det begynder at boble igen (og det gør det jo))
Jens Jacob var jo forbi for at se vognen for et par uger siden, jeg starter glad maskinen efter ½ års stilstand den springer villigt i gang, MEN INTET OLIETRYK! Jeg får nye følere.....stadig ingenting. Til sidst sætter jeg manometer på og NEJ absolut intet olietryk. HVORDAN SATAN KAN EN BIL GÅ I STYKKER VED AT STÅ STILLE I ET HALVT ÅR?
? Nå.... et par dage efter skruer jeg vacumdåsen af og giver oliepumpen lidt gymnastik med en batterimaskine VUPTI det herligste olietryk, og det har der været siden. Hvad kan årsagen være: snavs i oliesien? størknet olie? sikkerhedsventil på oliepumpen? FORSLAG?
Det næste er at jeg lige skal have bundkarret af og set oliepumpen ordentlig efter, men lige nu er vognen samlet, køreklar og kunne i princippet køres i synshallen i morgen, og det er ubeskriveligt dejligt.
MHT navnet Insallah er jeg tilbøjelig til at ændre det , dels fordi jeg aldrig kalder vognen andet end "Kommandørbussen" eller "Den Brune Bisse" og dels fordi at det måske er en anelse overkill at kalde en gammel kassevogn for "om gud vil" (måske er jeg af uransaglige årsager blevet en anelse mere ydmyg på mine gamle dage)