Inspireret af bl.a. Frank Binau, og da vores biler jo efterhånden har historisk interesse, og min egen i øvrigt ikke har en komplet udfyldt servicebog, opretter jeg hermed en officiel profil på familiens brune Multivan Syncro. Mine børn har ikke rigtig taget andre navne til sig end ”Sy’neren”, men i denne kreds får den også navnet Brynhilde.
Årgang 1986, WBX (MV), farvekode LH8U dvs. bronze beige, kommandørtag og med brunt interiør.
Oprindelig importeret til DK fra Tyskland i 2006. I forbindelse med importen fik den første danske ejer bilen lavet hos
www.sydfynsautocamper.dk, deriblandt blev den malet med gummihud de nederste 20 cm. Samme ejer fik skiftet gearkasse (kode ) og på denne er der spær som dog pt. ikke kan aktiveres.
Jeg købte bilen i efteråret 2013, hvor den i mellemtiden havde fået skiftet motor.
Bagsæde i brun fløjl (formentlig originalt) mens forsæderne da jeg købte den var noget japansk lædersæde. Umiddelbart efter købet fik jeg bilen synet og pillede derefter pladerne af for vinteren hvor den blev opstaldet indendørs. Mens bilen var opstaldet kom der originale forsæder i og alle låse blev skiftet til nye (inkl. tank og tænding). Samtidig gik jeg i gang med at skifte sorte interiørdele til den originale brune (mangler stadig bl.a. rat).
I april 2014 kom der nye plader på hvorefter der d. 25. april kom olie/filtre på motor og gearkasser (kilometerstand: 235.690). Samtidig blev der skiftet gearkugle samt termostat.
D. 9-10. juli gik turen igen til
www.sydfynsautocamper.dk og fik et sommerferiechek omfattende nye forbremser, manchetter, drivaksel foran, forhjulsleje, bremserør, støddæmper bag, nederste bærekugle.
Kommende opgaver:
Rust v. b-stolper skal laves
Undervognsbehandling
Resterende interiør i brun