Hjælp søges - Bærearm

[lagoni]

Update:
Møtrikken på tværbolten (19mm) kom løs uden problemer. Det gjorde bolten ikke..  Jeg havde investeret i flere 12 og 14mm umbraconøgler, og det viste sig at jeg skulle bruge en 13mm.
Den er bestilt, 165,- +moms...
En rørtang er nok osse nødvendig.

De to små umbraco bolte (8mm) kom løs uden problemer. Har kun løsnet dem, ikke taget dem ud endnu.

[casper]

knap 200 for en 13mm unbrako hvor køber du værktøj henner ? og hvorfor har du valgt det dyreste sted ?

[lagoni]

Jeg begynder at tro at det er umuligt at få bolten ud. Jeg kan dreje den en halv omgang med min lange momentnøgle, men så sidder den fast igen. Måske er bolten simpelthen bøjet...

Så nu tænker jeg at vejen frem må være at sætte en vinkelsliber på og få den af!

...og så håbe at der er en som kan levere en brugt bærearm + bolt
 :?:

Så kan jeg jo sætte de nyindkøbte bøsninger i den.
Eller hvad mener i?

[FarT3]

Hej Lagoni.

Jeg har faktisk gået og tænkt på dig de sidste dage og om hvordan det gik. Jeg tror næppe at bolten er bøjet.

Min fremgangsmåde var : Møtriken halvt af gevindet. En stump lang rundjern på og så ned på ryggen og give den 4 dages dask med en mukkert. Slaget bliver lidt skævt og møtriken var intet værd bagefter, men bolten kom ud som før beskrevet med den bageste gummibøsning på. Jeg syntes at det var vanskeligt med en vinkelsliber og var også bange for at ødelægge noget, men kan du komme til at sprænge,save, slibe den lille svejseklat der holder den bageste bøsning så vil det lette arbejdet hvis det er der den sidder fast.

[lagoni]

Jeg fandt et stykke jern som jeg tror er brugbart, så jeg kravler ned i gruset igen i morgen  :wink:

[poot]

Hej lagoni.

FØLER SGU MED DIG :?  :?

Som jeg læser min haynes bog, synes jeg der står noget om at armen skal være løftet helt op. og frigjort fra øverste styreboldt. før man kan slå bolten ud.  :!:  :!:


bare en tanke    

Ellers fat mod.  Lad ikke din t3'er få overtaget, det er dig der bestemmer

hilsen poul

[lagoni]

Hvad er det der slår og slår og ingen vegne kommer!
Jeg blir sgu mere og mere overbevist om at det ville være nemmere hvis jeg ku finde en anden arm og så skære den gamle af med en vinkelsliber. De små bolte til kuglen er fjernet og jeg har slået løs hele dagen uden at lortet har rokket sig en milimeter.

Nå, bare lige et opstød...
 :wink:

[jensjakob]

Hej,

Jeg mener at Hintze endte med at bruge en nedstrygerklinge til at save tværbolten over - prøv lige at søge på hans tråde - der stod også noget med at prøve at presse stumpen ud med en 5 tons presse, men kom ingen vegne....

JO, jeg fandt det - her er tråden:
http://www.t3nettet.dk/viewtopic.php?p=19832&highlight=#19832

Held+lykke - nedstryger er svaret :-)

Held+lykke
Jens Jakob

[Hinze]

Yepper, jeg brugte en "haandbaaret" nedstryger. saet igang: ny bolt skal indkoebes,  men findes sikkert her paa stedet

Hinze

[FarT3]

Hej lagoni.

Jeg har sendt dig en PM.

[lagoni]

En kæmpe TAK til FarT3! I min karriere med computere, har jeg ofte testet en PC ved at presse den til det yderste med samtidige tunge opgaver. FarT3 gør lidt det samme med en mukkert, koben og mejsel. Producenterne af disse værktøjer ville ha været stolte hvis de havde set hvor effektivt deres produkter faktisk kan fungere, og FarT3 havde bærearmen ude på en lille halv time. Sådan! Som om det ikke var nok, har han også taget armen med hjem og sat de nye lejer i og givet dem den nok så omtalte svejseklat. Jeg har totalt forsømt at tage billeder og det beklager jeg dybt overfor forum, men til gengæld har det ikke skortet på div. jokes om at "køre med klatten".

Af forskellige årsager nåede jeg ikke at gøre noget ved tingene i går, men idag fik jeg uden problemer sat armen på, og har kørt (listet) en 4 km prøvetur. Umiddelbart er der ingen problemer. Bilen styrer og bremser som den skal.

Jeg undrede mig lidt over at "So wirds gemacht" angiver at bolten kun skal spændes med 75nm? Men ok, armen sad som den skulle uden at vrikke sideværts overhovedet.

En sjov oplevelse er det, at se på tegningerne i bogen, efter at jeg har haft de forskellige dele i hånden. Pludselig er det jo så enkelt og indlysende hvordan det er bygget sammen.
 :shock:

Tilbage er så bekymringen for om andre dele af styrtøjet kan være beskadiget. FarT3 snakkede noget om nogen lejer (tror jeg det var) som vi skulle teste, men det kom vi fra igen og glemte det helt.

Åh ja, og så er der det lille spørgsmål om sporingen...  aner jeg overhovedet hvad det er? Øhm...  næe...
 :oops:

[lagoni]

Jarl, havde du et trick til hvordan man udfører en sporing?

[casper]

jeg mener der står en procedure i "so wird´s gemacht"

[Jarl]

Styretøjsgeometri på en T3 har 3 justerbare dimensioner, som er indbyrdes afhængige. Der er derfor yderst vigtigt, at styretøjet justeres i den rigtige rækkefølge.

1) Det første man justerer er hjulets caster. Det hedder også efterløbet - nachlauf. For at fatte, hvad det går ud på, må vi opfinde et begreb: Den tænkte styrebolt. En chopper har en kilometerlang forgaffel. Den lligger meget vandret. En mountainbike har en næsten lodret forgaffel. Det giver to meget forskellige styrereaktioner. Mens chopperen er uhyre retningsstabil, er det hundebesværligt at køre uden hænder på en mountainbike. Forskellen er efterløbet. Fortsætter man chopperens forgaffel fremad i en tænkt linie, vil den ramme vejen langt foran forhjulets faktiske kontaktpunkt. Modsat vil de to punkter være næsten sammenfaldende på en mountainbike. En bil har ikke en forgaffel, men den har to bærekugler (eller noget andet - men her snakker vi jo T3). Det skarpe øje har muligvis opdaget, at den øverste bærekugle sidder længere bagude i bilen end den nederste. Nu tænker vi så en linie fra øverste til nederste bærekugle - den tænkte styrebolt. Hældningen af den justeres ved at ændre længden af den stræberarm, der går fremad fra den nederste bærearm. I rep. håndbøger er indstillingsværdien angivet, og den måles på det planslebne stykke på spindelleddets bagstykke.

MEN! Alt det behøver du ikke at tænke på Lagoni. Det forhold hare du jo ikke pillet ved. Til gengæld har du pillet ved camberen, og hvad er så det? Jo, tænk inde i hovedet på en gammel Mercedes 123 på vej hjem fra Tyskland fuld af dåseøl i bagagerummet. Det er helt tydeligt at baghjulene skræver - at de er længere ude forneden end for oven. Det kaldes negativ camber. Modsat har en hestevogn eller forhjulene på en traktor positiv camber - hjulene stritter udad for oven. Da du monterede den øverste bærearm, var der nogle skiver, hvor hullet ikke var i midten - altså excentriske huller. Lagde du mærke til dem? Når man drejer på den store umbrachobolt, drejer man disse skiver og bærearmen forskyder sig ind eller ud. På den måde får hjulet mere eller mindre camber. Hvad så i praksis? Jo camberen på en T3 skal være ca. 0 - slå det lige efter - jeg tror jeg har ret. Det er et dejligt tal, for det betyder, at du kan bruge et vatterpas. Stil bilen på et totalt vandret sted med hjulene pegende ligeud. Tag et vatterpas og hold det i lod ved siden af hjulet. Mål med en skydelære afstanden til hjulet foroven ved fælgkanten og forneden ved fælgkanten. Var der lige langt? Ellers drej på umbrachobolten til det passer. Husk at spænde til sidst - tillykke, du har nu justeret camber for første gang. Hvad betyder det så for kørslen? Jo Når et hjul ikke står lodret, så vil det bevæge sig som en rullende kegle til den side, det hælder til. Mercedesens baghjul vil altså søge ind mod midten af bilen, mens traktorens forhjul vil søge udad. Derfor er det tilladt at grinbe højlydt, når der kommer en tåbe og siger "at han skal have bilen sporet - den trækker til siden." Nix - det er ikke derfor, den trækker til siden - det gør den fordi, den skal have justeret camber.

Så kommer vi til toe - eller spidsning eller sporing - kært barn har mange navne. Det er alt andet lige dejligt, når hjulene på en bil kører nogenlunde i samme retning. F.eks. at forhjulene kører ca. lige meget ligeud. Forhjulene "hænger sammen" vha. sporestænger og tandstang. Der er to sporestænger og én tandstang. Deres samlede længde kan ændres ved at forkorte eller forlænge sporestængerne, der er forsynede med gevindstykker. Proceduren for justering er sådan: 1) Drej rattet HELT til den ene side. 2) tæl omgangene mens du drejer det HELT over til den anden side. 3) divider antallet med to. 4) Drej nu rattet tilbage, så til svarende til det resultatet af divisionsstykket. Det er midten! Og jeg vil ski.. på at rattet muligvis ikke sidder lige - det er bare fordi en knold har justeret styretøj sidste gang (og dem er der mange af! Derfor kan hovedparten af Danmarks biler dreje skarpere til den ene side end til den anden - og det er jo i bund og grund ikke noget problem, for hvor mange ejere har blik for det?) Hvis rattet ikke sidder lige, så skru det af og sæt det lige. Nu skal hjulene spores. På en T3 skal hjulene spidse ganske lidt. Altså som en skiløber, der bremser. Og hvorfor så det? Jo når en baghjulstrukket bil kører, så vil presses gummiophængene til forhjulene bagud, hvad der bevirker en lille spredning af hjulene. Derfor forhånds indstiller vi med lidt spidsning. (I øvrigt er det omvendt på forhjulstrækkere, der vil trække hjulophænget fremad og derved bevirke spidsning - de får lidt forhåndsspredning.) Nu skal der så fremstilles et værktøj, som egner sig til at måle afstanden mellem forhjulene. Da jeg var "dreng" brugte jeg en gammel teleskopisk gardinstang. Man kan også fremstille eller købe en rigtig sporestang. Med sådan en i hånden kan man måle, om hjulene står parallelt eller ej. Det foregår ved at man måler afstanden mellem forhjulene på fælgkantens inderside foran hjulets centrum og bagved hjulets centrum. Foran centrum skal målet være 1-2 mm mindre end bagved. Er det ikke det, justeres på sporestængernes gevindstykker til det passer. Nu skal der prøvekøres. Sidder rattet lige? Næppe. Derfor skal der igen drejes på sporestængernes gevindstykker. Denne gang skal forholdet ang. hjulenes parallelitet ikke ændres, så derfor skal der justeres lige meget i begge sider - indtil rattet står perfekt i midten. Husk: Der er tre ting, der kan spolere ens køreglæde: 1) Skævbremsning, 2) ubalance i hjulene og 3) at rattet sidder skævt.

Det er afsindigt vigtigt at forstå de dynamiske forhold, der er i styretøjsgeometri. Det hele hænger sammen og ændrer sig i takt med forskellige forhold. Generelt justeres alle styretøjsvinkler med lidt belastning i bilen - svarende til 1-2 personer. Vægtbelastning giver nemlig udslag i forøget sporing - mærkeligt ikke?

Kig lidt på det. Læs indlægget igennem igen. Kig i nogle bøger og spørg så igen. Det er ikke så svært, som dedt lyder - man skal bare lige ind i tankegangen.

[lagoni]

Sådan!
Jeg vil printe dit indlæg og tage det med ned til bilen, og så tage det hele fra en ende af. Den første udfordring bliver at finde et sted som er vandret. Jeg har lige kørt en tur til Køge og det er meget tydeligt at bilen trækker til højre, så der burde være noget at arbejde med.

Men endnu engang et briliant formuleret indlæg, som gør det til en glæde at være med i dette forum!