Forfatter Emne: Manuel tænding af blæseren til køleren foran  (Læst 5763 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Mary

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1.636
    • Vis profil
Manuel tænding af blæseren til køleren foran
« Dato: 21. September 2009 kl: 15:18:06 »
Vi har et lille problem med Mary her i højderne. Når vi kører op ad et bjerg så går hun meget nemt varm og den røde lampe ynder ofte at tænde på de mest besværlige steder. Vi kører ofte med fuld styrke på varmeapparaterne indenfor og holder omdrejningerne omkring 2.500 for at holde vandpumpen i gang og for ikke at motoren skal presses for meget.

Ofte er vi nødt til at snegle os opad i 1. eller 2. gear for akkurat at undgå at hun løber varm og det er ret træls :x

Det har noget at gøre med de højder vi ofte kører i og problemet starter i ca. 2.500m højde og når vi kommer op omkring 4.000m og 5.000m så er hun meget følsom. Årsagen ligger selvfølgelig i den tynde luft, det lavere lufttryk og vandets heraf noget lavere kogepunkt.

Problemet består delvis i at blæseren ude foran ikke slår til i tidej, da den jo ikke ved at vi kører under disse højdeforhold. Derfor køler den ikke så meget som den egentlig burde under disse forhold.

Så min ide er at installere en afbryder knap inde ved instrumentbordet, således at jeg derfra kan tænde for blæseren ude ved køleren når jeg vil, og ikke skal vente til den selv slår til.  

Er der nogen som har erfaringer hermed og hvordan skal det evt. gøres?
Mary, en fuldblods syncro camper med 3 knapper.
Indrettet med beboelse og soveplads til 5 personer.

Opkaldt efter det gode skiv Mary, fra Rasmus Klump. Fordi han og hans venner brugte hende til at rejse ud i verden og møde nye venner.
Nøjagtig som vi gjorde, da vi rejste ud i verden i Mary.

Læs om vores 2 års jordomrejse i Mary på www.dennisbager.dk

Offline FarT3

  • Sr. Member
  • ****
  • Indlæg: 424
    • Vis profil
Manuel tænding af blæseren til køleren foran
« Svar #1 Dato: 21. September 2009 kl: 16:49:31 »
Jeg ved ikke hvad I har af res.dele at gøre med på sådan en tur, men det er vist en forholdsvis nem opgave. På Køleren foran sidder der bag nederste gitter en føler i kølerens nederste hjørne i førersiden. Den er enten 2 eller 3 benet. Sæt en lus mellem 2 af hullerne i stikket og hør hvornår blæseren kører. Når du har fundet de rigtige kan man vel sætte en ledning i klemme mellem benene (på stikket  :D) og føleren og føre dem ind i kabinen til en afbryder eller bare to ledningsender som en af ungerne kan sidde og holde og sætte sammen når Far siger NU!
Med venlig hilsen

FarT3
30252288


Ikke flere T3 tilbage :0(
Ach bus lieber Volkswagen, alles ist weg,weg,weg

Offline Hawaiibussen

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 2.418
    • Vis profil
  • T3 model: Den Gule 1,9DG "Lowrider"
  • By: 2660 Brøndby Strand
Manuel tænding af blæseren til køleren foran
« Svar #2 Dato: 22. September 2009 kl: 08:15:33 »
Relæet og ledninger sidder lige nede på a stolpen i føresiden. Der må det vel være muligt at kunne lave en kontakt..
Morten #9

billeder http://www.t3nettet.dk/gallery/category/38-cat38
-1987 Allrounder højhat EJ22 "Lowrider"
-Saab 9-5 Turbo = Lokalt højtryk, året rundt :)

Past:
-1989 Club Joker 2,1 DJ
-1990 Hawaiibussen Caravelle
-1989 Transporter "The fire truck" Panelvan Syncro 14" 1,6 TD JX 15" BF MT hjul.

Offline jensjakob

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 10.416
    • Vis profil
Manuel tænding af blæseren til køleren foran
« Svar #3 Dato: 22. September 2009 kl: 09:26:12 »
Det er en meget normal operation i USA - tjek denne tråd - der er ovenikøbet diagram lidt nede i den:
http://www.thesamba.com/vw/forum/viewtopic.php?t=377341#4065849

http://www.thesamba.com er klart anbefalelsesværdigt at bruge når i når til USA og får brug for lokale guruer - samt http://www.vanagon.com og Vanagon-list - men fortsæt meget gerne med at kigge ind her - det er fedt at læse om jeres eventyr og oplevelser.

Gode hilsner

Jens Jakob
Daily driver: Ambassadefruen Frk G.
GSA:         1997-1998
BX 19TRS: 1998-2004
1 T3: CU. 2004-2004
2 T3: Grå GL, DG, 2004-2006
3 T3: Den blå rust.. Kom aldrig igang
4 T3: Telebussen. DF. 2006-2009
5 T3: Frk G - Golf3 R4 1.8 ABS motor. 2009-2014
6 bus: Millenium Falcon - T4 lang 10 prs bus.  2014 -  



Tlf 28260167

"Man ejer egentlig ikke en T3, man passer bare godt på den indtil den næste ejer."

Offline Mary

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1.636
    • Vis profil
Manuel tænding af blæseren til køleren foran
« Svar #4 Dato: 22. September 2009 kl: 18:05:46 »
Tak for hjælpen. Nu skal jeg bare have det lavet. Det var et godt link du gav Jens Jakob.

Forresten så har vi lige haft endnu en sjov oplevelse.
Vi bor på Cuscos eneste "campingplads" som er stedet hvor alle overland rejsende mødes. Det er nærmest bare en lille mark med mure omkring og simpelt toilet og bad m.m. men ganske udmærket.
Her til morgen kom så en lokal indianerkvinde med sin flok lamaer. Hun drev dem ind på pladsen, for nu skulle der græsses.
Pludselig ligger den ene af lamaerne sig ned og ungerne kommer løbende og siger at den er ved at føde en unge.
I løbet af de næste 15 minutter er vi så vidende til en lamafødsel. Ca. 20 minutter efter at ungen er født er den på benene.
Alle de andre lamaer er meget nysgerige og vil hele tiden hen at kigge, men de holdes væk af indianerkvinden og ungerne.

Lige nu sidder den ældste af mine sønner og kæler med den nyfødte unge, som nu er ca. 2 timer gammel.
Mary, en fuldblods syncro camper med 3 knapper.
Indrettet med beboelse og soveplads til 5 personer.

Opkaldt efter det gode skiv Mary, fra Rasmus Klump. Fordi han og hans venner brugte hende til at rejse ud i verden og møde nye venner.
Nøjagtig som vi gjorde, da vi rejste ud i verden i Mary.

Læs om vores 2 års jordomrejse i Mary på www.dennisbager.dk

meyn

  • Gæst
Manuel tænding af blæseren til køleren foran
« Svar #5 Dato: 23. September 2009 kl: 10:14:06 »
Hej Dennis.

Coooool tur I er på.

Mht. din kølevandstemperatur vil jeg også mene at du har et problem med termostaten.
Ved 4-5000 meters højde er vands kogepunkt ca. 87-83 grader celisius. Dertil skal lægges det ovetryk som kølerdækslet danner samt det faktum at korrekt blandet kølervæske - uden at jeg husker det nøjagtigt, hæver kogepunktet med ca. 8%

Jeg vil mene at du skal have en termostat der åbner i området omkring 72 for at du vil have glæde af at tvangsstyre blæseren ude foran. For med den nuværende termostat, så er afkølingen i køleren ikke problemet, men tilførslen af vand fra motoren!

En let manøvre kunne være helt at fjerne termostaten så længe i er i sådan et terræn.

Håber i for en forsat begivenhedsrig tur!

//Thomas.

Offline Mary

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1.636
    • Vis profil
Manuel tænding af blæseren til køleren foran
« Svar #6 Dato: 26. September 2009 kl: 05:31:29 »
Vores koelervaeske er efterhaanden blandet saa meget op med vand at jeg vi antage at det er rent vand.

Problemet er at Mary pludselig sender en masse vand ud igennem den lille overloebstank ved bagnummerpladen og derved gaar varm. Vi ordner det oftest ved at lade hende koele lidt ned igen og saa efterfylde i samme tank. Men af og til er vi ogsa noedt til at efterfylde i tanken i motoren. denne manoevre er ret traels da det tager mindst 5 minutter at rydde bagage m.m. og komme ned til motoren, og det er oftest noedvendigt i de hoeje hoejder og medens at alle lider af hoejdesyge, og det er ikke sjovt.

Naa, men hvilken thermostat er det at du mener jeg skal fjerne? den ved vandtanken ved motoren, eller den ved vandpumpen eller den foran?


Lige nu er vi vandret ind til MachuPichu. Vi koerte ind af  "bagvejen" som er en tur ad meget snoede bjergveje, som mildest talt ikke er sjove at koere paa, da det gaar meget stejlt nedad og uden noeet vaern. Vi har parkeret Mary og er gaaet ind ad et jernbanespor. Vi kom lidt sent afsted og gik saaledes langs jernbanen igennem junglen i bulder moerke inden vi kom frem efter 3 timer. Naa, men det var noget af en oplevelse.
Mary, en fuldblods syncro camper med 3 knapper.
Indrettet med beboelse og soveplads til 5 personer.

Opkaldt efter det gode skiv Mary, fra Rasmus Klump. Fordi han og hans venner brugte hende til at rejse ud i verden og møde nye venner.
Nøjagtig som vi gjorde, da vi rejste ud i verden i Mary.

Læs om vores 2 års jordomrejse i Mary på www.dennisbager.dk

Offline Jarl

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.234
    • Vis profil
Manuel tænding af blæseren til køleren foran
« Svar #7 Dato: 26. September 2009 kl: 08:16:45 »
Jeg tror måske, at I skal overveje, om det muligvis kunne være et andet scenarie, der er på færde. Meyn har nemlig en pointe i, at bilen er udstyret med et trykkølesystem, så højden bør ikke have nogen afgørende indflydelse.

Kølesystemet i en T3 indeholder ca. 16 liter kølevand. Når motoren startes, så øges temperaturen selvf. i vandet og derved udvider det sig. Herved opstår et overtryk i kølesystemet, der hæver kogepunktet. Overtrykkets størrelse bestemmes af den fjederbelastede ventil i låget på den forreste ekspansionsbeholder. Denne ventil er trimmet til at åbne på ca. 1 bars overtryk. Når trykket grundet opvarmningen skrider over dette tryk, så åbnes der stødvis for ventilen og noget kølevand fortrænges om til den bagerste beholder ved nummerpladen. Når så bilen stilles igen, så falder temp og tryk igen i kølesystemet - ja faktisk opstår der et lille vakuum, fordi der jo ikke er så meget vand som sidst den var kold. Det vakuum udlignes af en modsatrettet ventil i det samme låg og denne tillader at der suges lidt vand tilbage fra bagerste ekspansionsbeholder.

Det kunne måske lyde som om I har en fejl, hvor ved der 1) enten opbygges for meget tryk i kølesystemet eller 2) der åbnes for tidligt til den bagerste ekspansionsbeholder.

1) hvis der opbygges for højt tryk i kølesystemet, så kan det naturligvis skyldes kogninger. Umiddelbart kender jeg intet til temperaturen, der hvor I befinder jer, men bedømt på de højder, du beskriver, så er udenomstemperaturen vel så lav, at kølekapacitet ikke burde være et problem. Men kig alligevel på, om køleren er ren og pæn - sidder der 8 kg afdøde insekter og en enkelt rundballe imellem lamellerne? Så er kølekapaciteten dramatisk nedsat. Er der godt nok flow i systemet? Kan du mærke, at slangerne hurtigt og kontant bliver varme? Har du en ordentlig vandpumpe i? Er remmen stram? Se det var alle de venlige forklaringer. Nu kommer de brutale: Hvis der er en læk imellem forbrændingskammeret, hvor der hersker om til 100 bars overtryk, og kølekredsløbet, så trænger der forbrændingsrester (udstødningsgas) ud kølekredsen. Herved bliver trykket i kølekredsen hurtigt så højt, at ventilen i forreste ekspansionsbeholder lukker op og lader vand passere om til den bagerste. Det fortrængte vand bliver altså erstattet med luft/gas (bobler) og de kan ikke køle. Væskeniveauet i forreste ekspansionsbeholder falder (den røde diode begynder at blinke) og temperaturen stiger. Jo mere man presser motoren, jo højere er trykket i forbrændingskammeret, jo mere udstødningsgas lukkes der ind i kølekredsen, jo hurtigere går dioden i gang.
Men forbrændingsresterne efterlader spor, der kan bruges til diagnosen: Start bilen, åben låget til ekspansionsbeholderen (gør det, når den er kold og hold det åbent mens den bliver varm) Sørg for at behoderen hele tiden er fuld . Kommer der vedvarende bobler? Er systemet "snaderet" - flyder der lidt olierester og grå/brun substans med rundt? Lad den køle ned igen. På med låget igen. Start op. Bliver køleslangerne hurtigt så hårde, at du ikke kan klemme dem sammen?
Hvis der kan svares ja til ovenstående, så snakker vi om en defekt toppakning eller et revnet topstykke. I det scenarie hjælper nok så mange fix-faxerier for at køle køleren yderligere ikke - problemet er jo netop, at vandet fra køleren bliver fortrængt fra de steder, hvor det skal køle.

2) er den nemme løsning: Er det simpelthen ventilen i låget på ekspansionsbeholderen, der ikke kan holde vandet tilbage? Fornem, om der opbygges et passende tryk (1 bar) i kølesystemet ved at presse på slangerne  - bliver de "1-bar-hårde"?

Bottom line:

Få styr på, om toppen er gået. Er den det, så vil er der ingen grund til panik. Bilen kan typisk køre længe med de beskrevne symptomer, omend det er besværligt. Hvis det viser sig relevant, så findes der nogle lokumstricks. Omvendt er det hverken kæmpedyrt eller kæmpesvært med en ny top.

PS: Det der med at tage termostaten ud (der er kun én og den sidder på undersiden af vandpumpen) - det kan I gøre provisorisk - for at prøve, om det hjælper, men hvis I agter at køre flere tusind km, så skal i være opmærksomme på, at en motor der kører for koldt har et meget hårdt og kort liv.
Bedste hilsner

Jarl

-------------------------------------------------------
http://www.jarlpaulsen.dk

Tager udenom - og nyder det!

Offline wilson

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1.018
    • Vis profil
Manuel tænding af blæseren til køleren foran
« Svar #8 Dato: 26. September 2009 kl: 08:21:44 »
Citat fra: "Mary"

Problemet er at Mary pludselig sender en masse vand ud igennem den lille overloebstank ved bagnummerpladen og derved gaar varm. Vi ordner det oftest ved at lade hende koele lidt ned igen og saa efterfylde i samme tank. Men af og til er vi ogsa noedt til at efterfylde i tanken i motoren. denne manoevre er ret traels da det tager mindst 5 minutter at rydde bagage m.m. og komme ned til motoren, og det er oftest noedvendigt i de hoeje hoejder og medens at alle lider af hoejdesyge, og det er ikke sjovt.



Det lyder som om låget på Mary's ekspansionbeholder er defekt! Låget skulle meget gerne kunne genfylde ekspansionbeholderen fra påfyldningsbeholderen  når motoren bliver kold. Påfyldningsbeholderen bag nummerpladen virker som en buffer hvor systemet kan sende overskydende vand frem og tilbage til igennem låget.

Prøv at skifte til et andet låg inden i begynder at adskille motor for at fjerne termostat i vandpumpe mm.
vi høres / Olsen

Legetøjet:
Trambussen: Milidoka 1,6 TD - RAL 6015 Schwarzoliv \'88
Blommen: Corrado VR6 \'94
Kromøglen: Suzuki GSX1400 \'06
Varanen: Suzuki gs650g katana \'83 m kardantræk og knopdæk:-)

Offline jensjakob

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 10.416
    • Vis profil
Manuel tænding af blæseren til køleren foran
« Svar #9 Dato: 26. September 2009 kl: 11:17:06 »
Diesel-folk: Hvilke VW biler kan man bruge låget fra?

Det vil være ret interessant med en oversigt over hvilke normalt udbredte modeller der kan ledes efter reservedele fra - hvis nu mekanikerne over there glor lidt ved spørgsmålet om "Diesel Vanagon"?

Golf? Rabbit? Passat?

Mvh
Jens Jakob
Daily driver: Ambassadefruen Frk G.
GSA:         1997-1998
BX 19TRS: 1998-2004
1 T3: CU. 2004-2004
2 T3: Grå GL, DG, 2004-2006
3 T3: Den blå rust.. Kom aldrig igang
4 T3: Telebussen. DF. 2006-2009
5 T3: Frk G - Golf3 R4 1.8 ABS motor. 2009-2014
6 bus: Millenium Falcon - T4 lang 10 prs bus.  2014 -  



Tlf 28260167

"Man ejer egentlig ikke en T3, man passer bare godt på den indtil den næste ejer."

Offline Jarl

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.234
    • Vis profil
Manuel tænding af blæseren til køleren foran
« Svar #10 Dato: 26. September 2009 kl: 13:14:31 »
Ja det er ret overskueligt. Låget har nummer 025 121 321 B og det passer kun til T3.

I øvrigt kom jeg til at tænke på, at du også bør tjekke den forreste ekspansionsbeholder for utætheder - de har det med at revne, og man ser ikke vandtabet som dråber, fordi det hele fordamper.
Bedste hilsner

Jarl

-------------------------------------------------------
http://www.jarlpaulsen.dk

Tager udenom - og nyder det!

Offline Mary

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1.636
    • Vis profil
Manuel tænding af blæseren til køleren foran
« Svar #11 Dato: 27. September 2009 kl: 04:22:42 »
Tak for dit indlaeg Jarl.

Vi har selv vaeret omkring nogle af de ting du naevner. Umiddelbart tror vi ikke der er gaaet en toppakning eller topstykke. Jeg har kigget godt og grundigt efter bobler i vandet naar motoren koerer (jeg har desvaerre oplevet det et par gange foer paa andre biler, saa det kender jeg desvaere alt for godt). Vandet var en lille smule grumset foerste gang vi luftede systemet ud og med en svag "grafitfilm ovenpaa", men siden da har det virket meget rent og klart.

Det virker faktisk som om ventilen i foreste ekspansionsbeholder aabner for hurtigt, for "alt" vandet sendes ud af bagerste ekspansionsbeholders "overtrykshul". Det vi saa goer naar den goer det er at holde stille og med motoren i gang, koele det hele ned og efterfylde via bagerste beholder efterhaanden som vandet "traekker sig sammen igen". Herved fylder vi typisk 1 til 2 liter paa igen og saa gaar det igen for en stund.  

Koeleren foran er ren og paen og stort set fri for insekter. Den skulle nemlig vaere 100% ren for at komme ind i Australien og New Zealand og det er den stadig. Vandslanger m.m. varmer ogsaa hurtigt op (desvaerre for det er ret varmt at sidde med bare foedder i naerheden naar det er varmt udenfor). De blev ogsaa skiftet af Dr. Thing inden afrejse. Vi bruger desuden varmeapparatet foran som indikator paa om systemet er koert "toert for vand", for hvis der pludselig ikke er varme der, saa er det med at holde stille. Remmen er stram og pumpen koerer fint, den sender i hvert fald en masse vand ud foran naar vi lufter ud.

Lufttemperaturen udenfor er typisk mellem 25 og 0 grader i de hoejder alt efter tidspunktet paa dagen, men det har stort set ingen indflydelse paa problemet. Vi skal selvfoelgelig ogsaa lige huske paa at Mary arbejder haardt naar vi koerer opad, ofte er det ikke muligt at koere mere end i 2 gear pga af stigningen og at hun er laesset godt til. Jeg vil af gode grunde ikke oplyse hendes kampvaegt, men naar jeg siger at vores heavy duty fjedre allerede er gaaet traette, saa kan i nok selv sjusse jer til hendes vaegt :) samt at der nok er en grund til at jeg ikke vil oplyse hendes totalvaegt ;) Men jeg kender vaegten.

Temperaturen i motoren virker forholdsvis "kold". Naalen kommer aldrig over dioden foer dioden blinker. Ofter er naalen kun mellem udkanten af det hvide felt og dioden naar dioden blinker. Vi er godt klar over at motoren ikke har godt af at koere for laenge i kold tilstand.( i mit tidligere job var jeg ingenioer ved et af verdens stoerste producenter af kuglelejer og her er beregninger af lejers levetid en del af hverdagen og de er meget temperaturfoelsomme, og det samme gaelder i motoren).

Hvordan maaler jeg om trykket er 1bar? hvordan foeles det paa tommeltotten? eller findes der nemme maaleinstrumenter/metoder?
Mary, en fuldblods syncro camper med 3 knapper.
Indrettet med beboelse og soveplads til 5 personer.

Opkaldt efter det gode skiv Mary, fra Rasmus Klump. Fordi han og hans venner brugte hende til at rejse ud i verden og møde nye venner.
Nøjagtig som vi gjorde, da vi rejste ud i verden i Mary.

Læs om vores 2 års jordomrejse i Mary på www.dennisbager.dk

Offline wilson

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 1.018
    • Vis profil
Manuel tænding af blæseren til køleren foran
« Svar #12 Dato: 27. September 2009 kl: 10:16:44 »
Med de symptomer tror jeg bare jeg ville ringe til den nærmeste stealer på ruten og forudbestille en. Den koster 50-100 dKr her i Europa, mon ikke det er noget af det samme på den anden side af dammen.
vi høres / Olsen

Legetøjet:
Trambussen: Milidoka 1,6 TD - RAL 6015 Schwarzoliv \'88
Blommen: Corrado VR6 \'94
Kromøglen: Suzuki GSX1400 \'06
Varanen: Suzuki gs650g katana \'83 m kardantræk og knopdæk:-)

Offline soerencarlsen

  • Sr. Member
  • ****
  • Indlæg: 280
    • Vis profil
Manuel tænding af blæseren til køleren foran
« Svar #13 Dato: 27. September 2009 kl: 10:41:37 »
Hej Dennis
et manumeter fra dæktryks måleren kan sandsynligvis bruges til at checke dit kølevandstryk med, du har jo slangen fra trykbeholderen, sæt et manumeter i enden, det skulle vel også svare til 10 meter vand søgle så hvis du har et sted du kan løfte en slange 10 meter og vandet stadig kommer oven ud er du over 1 bars tryk.
Håber dette er lidt hjælp.
Søren

Offline Jarl

  • Hero Member
  • *****
  • Indlæg: 5.234
    • Vis profil
Manuel tænding af blæseren til køleren foran
« Svar #14 Dato: 27. September 2009 kl: 11:15:39 »
Og så testmetoden til bjergegne: Tag låget af ekspansionsbeholderen, skyl den under rigeligt vand, så der ikke er giftige rester af kølevand. Sæt den for munden, så gevindet vender indad mod munden. Pust af dine lungers fulde kraft. Kommer der luft ud af den lille studs til slangen? Så køb et nyt låg. Og test også omvendt - sug i den fra gevindsiden - nu skal den meget let give passage for "returvand" fra ekspansionsbeholderen.

Og hvis vi skal lege gætteleg og krystalkugleodds, så vil jeg med de symptomer nok tendere at sætte mine penge på en revne i top/toppakning, for der er én ting, der tricker mig: Du skriver, at den tømmer varmeapparatet og den skal åbenbart luftes ud. Jeg spørger mig selv, hvad det er for luft/gas, der fortrænger vandet og presser det om i den bagerste beholder, og hvor kan dette komme fra? Hvis det kun skete, når den var meget varm, så ville jeg et kort moment kunne overbevises om damplommer, men når det sker med temp.-nålen under dioden...?

Måske skulle du lige igen tjekke det med boblerne: Parker bilen vandret. Sæt dig tålmodigt ved siden af motoren med en 5 liters dunk i hånden. Tag låget af forreste ekspansionsbeholder. Sørg for at den hele tiden er randfuld - ellers kan du ikke se boblerne. Lad motoren varme op og giv gas - gerne lidt livligt - du skal jo forestille et scenarie, hvor I tæsker op ad en stejl bjergside. Fortsæt sådan i et kvarter. Er der ingen bobler, så frafalder jeg mit synspunkt og frikender toppen.
Bedste hilsner

Jarl

-------------------------------------------------------
http://www.jarlpaulsen.dk

Tager udenom - og nyder det!